FTF: Tiltrængt med rettigheder for syge borgere

14.03.17
FTF nyhed

Meget syge borgere skal ikke sendes rundt i systemet i årevis uden at få et godt ressourceforløb eller få tilkendt førtidspension. De risikerer at miste både arbejdsevne og motivation, mens de cykler rundt i systemet, siger Bente Sorgenfrey (Foto: Jesper Ludvigsen)

Den nye initiativpakke, der skal forbedre ressourceforløb for syge borgere, er et skridt i den rigtige retning, mener FTF. Pakken gør op med, at borgere kan sendes i absurde arbejdsprøvninger på trods af et dårligt helbred. Godt - men langt fra tilstrækkeligt, mener FTF, der lancerer ni nye forslag til bedre ressourceforløb.

Partierne bag reformen af førtidspensionen har netop lanceret en pakke, der skal forbedre kommunernes ressourceforløb for meget syge borgere. Forløbene har især været kritiseret for, at de syge borgere blev trukket igennem ydmygende og absurde arbejdsprøvninger i forhold til et job på måske kun få timer om ugen - eller mindre endnu. Fx blev en handicappet borger i Næstved for nylig udsat for en arbejdsprøvning, da kommunen ville tjekke om han kunne arbejde fem minutter om ugen.

Politikernes forbedrings-pakke består af tre tiltag: 1) Borgerne får ret til en ekstra vurdering fra en regional sundhedskoordinator, 2) det bliver tegnet klarere op overfor kommunerne, hvem der er i målgruppen for forløbene og 3) der lanceres en pulje på 40 mio. kr. til at forbedre forløbene.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, glæder sig over, at borgerne i ressourceforløb får mulighed for en ekstra vurdering fra en sundhedskoordinator.

"Det er tiltrængt, at borgerne nu får ret til, at en sundhedsfaglig person vurderer, om den arbejdsprøvning, de skal ud i, er forsvarlig og rimelig i forhold til deres helbredstilstand. Det er bestemt et skridt på vej væk fra de groteske eksempler på praktikker, hvor syge borgeres arbejdsevne kan forringes mere end den udvikles", siger hun.

Bente Sorgenfrey tilføjer, at det er helt afgørende, at sundhedskoordinatoren får kompetence til at ændre afgørelsen om arbejdsprøvning, så sagerne ikke forlænges yderligere.

Knap nok bestået
Men FTF-formanden understreger samtidig, at den nye pakke langt fra løser problemerne i dag.

"De tre initiativer er et lille skridt i den rigtige retning, men det er knap nok bestået. Der bør indføres en minimumsgrænse for antallet af timer om ugen i en arbejdsprøvning, så det at afprøve sin arbejdsevne også giver god mening for borgeren", siger Bente Sorgenfrey.

Desuden skal det være muligt at få tilkendt førtidspension uden først at skulle gennem en opslidende arbejdsprøvning i kommunen, mener FTF.

"Det er nærmest umuligt at få førtidspension, hvis man er under 40 år, men der er altså en række tilfælde, hvor det ikke giver mening at lede efter sidste lille rest af arbejdsevne. Det er ikke værdigt", siger Bente Sorgenfrey.

Ni nye forslag fra FTF
FTF lancerer i dag ni nye forslag til en forbedring af den udskældte reform af førtidspension og fleksjob, der skal evalueres i år.

FTF peger bl.a. på et stort behov for at fremrykke ressourceforløbene: De personer, der i dag får et ressourceforløb, har allerede forinden været på offentlig forsørgelse i gennemsnitligt 9½ år. Der er behov for en langt hurtigere afklaring af, om borgeren via et ressourceforløb kan vende tilbage i et ordinært job, et fleksjob, eller om vedkommende skal have tilkendt førtidspension, mener FTF.

"Meget syge borgere skal ikke sendes rundt i systemet i årevis uden at få et godt ressourceforløb eller få tilkendt førtidspension. Det er afgørende, at borgerne ikke mister både arbejdsevne og motivation, mens de cykler rundt i systemet", siger Bente Sorgenfrey.

Modregning skal afskaffes
Som Politiken skrev i februar, tvinges de fleste borgere til selv at betale for deres ressourceforløb, fordi kommunerne modregner i ydelsen til borgere, der har forsikret sig mod erhvervsevnetab.

De fleste danskere har via deres arbejdsmarkedspensioner tegnet en særlig forsikring mod tabt erhvervsevne. Den giver dem en fast, løbende indtægt, hvis de bliver for syge til at arbejde. Den forsikring har kommunerne ret til at modregne 100 procent i forhold til den ydelse, borgerne modtager fra det offentlige, mens de er i et ressource- eller jobafklaringsforløb.

Det skal stoppes, mener FTF: Det skal kunne betale sig at tegne en privat forsikring mod tab af erhvervsevne. Derfor skal modregning i ressourceforløbsydelsen ved løbende udbetaling for tab af erhvervsevne afskaffes. Modregningen giver dels incitament til uheldig kassetænkning i kommunerne, og den demotiverer lønmodtagerne til at forsikre sig mod tab af erhvervsevne.

"Den modregning er alt for hård. Du har betalt over din løn til en forsikring mod sygdom, og når du så bliver syg, så får du intet ud af det", siger Bente Sorgenfrey, der foreslår en modregning på 30 procent i stedet.

Bedre kvalitet i forløbene
FTF peger også på, at der fortsat er store udfordringer i kommunerne med at få det tværfaglige samarbejde mellem relevante faggrupper omkring ressourceforløbene til at fungere optimalt. Det går i dag ud over kvaliteten i forløbene, så derfor er der behov for, at kommunerne bliver bedre til at få forskellige fagprofessioners viden i spil, mener FTF.

FAKTA / Ressourceforløb

Som led i reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, blev der indført et ressourceforløb, hvor intentionen var at begrænse tilgangen til førtidspension og i stedet forsøge at udvikle arbejdsevnen. Samtidig blev der indført en ressourceforløbsydelse som forsørgelsesgrundlag, der er betydelig mindre end ydelsen på førtidspension.

Efter fire år med ressourceforløb viser erfaringer og analyser, at der er behov for en række forbedringer og justeringer af reformerne, hvis de i større udstrækning skal medvirke til at flere kan udvikle arbejdsevnen og overgå fra overførselsindkomst til job med større grad af selvforsørgelse.