
Jette Høy
Konsulent
Telefon: 3336 8845
Mobil: 2040 8845
2011 er udpeget til europæisk år for frivilligt arbejde. Det er grundlæggende en god ide at inddrage frivilligt socialt arbejde, når det alene udføres som et supplement til velfærdssamfundets kerneydelser.
EU har udpeget 2011 til europæisk år for frivilligt arbejde, hvor hvert medlemsland har til opgave at koordinere og gennemføre nationale aktiviteter med fokus på frivillighed i løbet af året. I Danmark er frivillighedsåret koordineret af Socialministeriet, der i oktober 2010 offentliggjorde et udspil til en national civilsamfundsstrategi, der skal udgøre grundlaget for det frivillige sociale arbejde i Danmark. Målet i den nationale samfundsstrategi er at fremme udviklingen af det sociale arbejde ved bl.a. at styrke civilsamfundets engagement i det frivillige arbejde så halvdelen af den danske befolkning deltager i frivilligt arbejde i 2020.
Udvikling af det frivillige sociale arbejde
Det er grundlæggende en god ide at inddrage frivilligt socialt arbejde i et tættere samspil med den offentlige opgaveløsning. En større udbredelse af frivilligt socialt arbejde, kan imidlertid blive en udfordring for den offentlige sektor, hvis civilsamfundet i stigende grad overtager udførelse af velfærdsopgaver, der anses som serviceydelser og som kræver kvalificeret fagprofessionel arbejdskraft. Der er derfor behov for at finde den rette balance i samspillet.
Øget inddragelse af frivillige betyder desuden, at man skal overveje, hvordan styringen af dem tilrettelægges fra den offentlige sektors side. Der kan som sagt være behov for en vis grad af styring, dokumentation og kontrol, så både myndigheder, borgere og politikere har et rimeligt billede af, om de leverer det tilsigtede ekstra supplement til det offentliges opgaveløsning, og om kvaliteten er god nok. Men akkurat som ved styringen af de offentlige ansatte gælder det også her om ikke at "overstyre", dvs. have overflødigt bureaukrati og kontrol, der tager fokus fra kerneopgaverne og de frivilliges engagement. Udfordringen er derfor, at finde et begrænset antal resultatmål, som de frivillige organisationer kan styres efter. Det skal være mål, som giver faglig mening, og åbner for dialog med de frivillige organisationer om deres løsning af de sociale opgaver.
FTF mener i øvrigt, at:
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
09.05.12 [FTF nyhed]
En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.