Forfejlet klapjagt på unge psykisk syge

[ Pressemeddelelser ]

Regeringen overvurderer stærkt gevinsterne ved at stramme op på unge psykisk syges mulighed for at få førtidspension. Nye tal fra FTF viser, at gruppen af unge er ganske lille, og at de unge er alt for syge.

| 31.08.10 09:11

Regeringen vil spare på førtidspensionen til de psykisk syge unge med den begrundelse, at de skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet i stedet for at blive ”parkeret på førtidspension”.
Men diskussionen er helt forfejlet, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. 

For det første er det gråspurve, kanonen rettes mod: FTF har beregnet, at kun en beskeden del af de nye pensionstilkendelser går til unge. Således fik kun ca. 1.600 unge under 30 år førtidspension på grund af en psykisk lidelse i 2009, mens det drejer sig om 7.100 personer over 30 år.

”Der er allerede i dag muligheder for at tilkende midlertidig førtidspension – og de muligheder kan bruges bedre. At fokusere på de unge førtidspensionister er ren klapjagt uden effekt. Derfor skal et udviklingsforløb eller en midlertidig førtidspension ikke være bestemt af alder, hvis det skal have en virkning”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Hun pointerer, at der også ligger langt mindre potentiel arbejdskraft gemt hos netop gruppen af unge, end der gør hos de midaldrende og ældre førtidspensionister.
FTF’s opgørelse viser nemlig, at de unge i langt højere grad end de ældre har kroniske psykiske lidelser, som fx mental retardering, skizofreni og psykiske udviklingsforstyrrelser, hvor chancen for at forbedre arbejdsevnen og deltage på arbejdsmarkedet er forsvindende lille.
Samtidig har langt flere af de midaldrende og ældre en psykisk lidelse, der kan helbredes, eller hvor arbejdsevnen kan forbedres over tid, fx stressrelaterede sygdomme, der kan være arbejds- eller livsstilsbetingede.

 

 

Baggrund:
Regeringen lægger op til at indføre en aldersgrænse, så personer under 40 år ikke kan tilkendes varig førtidspension på grund af en psykisk lidelse.
”Vi kan ikke være bekendt at parkere de unge mennesker på førtidspension”, har mantraet lydt.
I stedet skal psykisk syge under 40 år kunne tilkendes et udviklingsforløb og forblive på kontanthjælp, som er meget lavere end ydelsen på førtidspension.

 

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Jette Høy

Jette Høy

Konsulent

Telefon: 3336 8845

Mobil: 2040 8845

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Minister dropper forringelse af lediges uddannelse

08.02.12 [FTF nyhed]

De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...