Brug efterlønnen rigtigt!

De fleste lønmodtagere angiver, at de foretrækker en glidende afgang fra ar-bejdsmarkedet. Alligevel kan det konstateres, at de færreste efterlønnere i dag arbejder ved siden af efterlønnen samt at kendskabet til mulighederne i den nuvæ-rende efterlønsordning for at kombinere efterløn og arbejde er stærkt begrænset.

En FTF-analyse viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere er et arbejdsudbudspotentiale på 34.000 personer. Særligt på jobområder med mangel på arbejdskraft er det oplagt at udnytte dette potentiale.

FTF foreslår derfor, at
• Efterlønsordningens fleksibilitet og muligheder for at arbejde ved siden af efterlønnen skal markedsføres intensivt
• Foretage mindre justeringer i det eksisterende efterlønsregelsæt, der fremmer fleksibiliteten yderligere.
• Skabe en bedre sammenhæng mellem senioraftalerne i overenskomsterne og den fleksible efterløn

Fra mange sider peges der på, at en betragtelig del af de personer, der i dag går på efterløn, fortsat har et beskæftigelsespotentiale. Det er personer med erfaring og viden indenfor deresfagområder.

En del af gruppen må formodes at have både lyst og evne til fortsat at have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, især i mere fleksible ansættelsesformer. Og det må antages, at en del vil finde det positivt fortsat at have større eller mindre grad af kontakt til arbejdsmarkedet, frem for en mere brat og fuld overgang til efterløn og pension.

Under alle omstændigheder har mange lønmodtagere indtil videre givet udtryk for, at de ville foretrække en langt mere gradvis tilbagetrækning. Det der kan konstateres er, at det kun er relativt få, der vælger at arbejde ved siden af efterlønnen, ligesom kun et fåtal af arbejdsgiverne har en offensiv tilgang til at bruge ordningen, som den var tænkt.

Hvad er problemet?
Når den fleksible efterlønsordning ikke bruges efter hensigten skyldes det bl.a., at kendskabet
til de muligheder, ordningen reelt byder på, er begrænset. I stedet er opfattelsen, at det er besværligt, kompliceret, fyldt med ugennemskuelige regler, og dermed noget man helst skal holde sig fra. Det gælder såvel hos lønmodtagere og TR som hos arbejdsgivere og HR-personale.

Det bekræftes i FTF’s undersøgelse ”Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt”, hvor 4 ud af 10 kommende efterlønsmodtagere og ledere angiver, at de ikke er bekendt med, at efterlønsmodtagere kan arbejde ved siden af efterlønnen.

I overenskomsterne findes en række senioraftaler, der har til formål at fastholde seniorerne længere tid på arbejdsmarkedet. Aftalerne spiller imidlertid ikke sammen med mulighederne i den fleksible efterløn. Der er derfor et oplagt potentiale i at anvende den fleksible efterløn aktivt i etableringen af seniorordninger på arbejdspladserne.

Med det begrænsende kendskab og manglende samspil til aftalebestemmelserne følger naturligt, at ordningen ikke bliver anvendt efter hensigten.

Hvor stort er potentialet?
Ved en konstruktiv brug af ordningen kunne man etablere en virkelig fleksibel ekstra arbejdsstyrke.
FTF-beregninger viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere er et arbejdsudbudspotentiale på 34.000 fuldtidspersoner.

Beregningerne bygger på FTF-undersøgelsen ”Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt”, hvor 27 pct. af de kommende efterlønnere helt sikkert ønsker at arbejde ved siden af efterlønnen og 57 pct. oplyser at de sandsynligvis gerne vil arbejde. I gennemsnit vil gruppen arbejde 15 timer om ugen ved siden af efterlønnen.

Markedsføring
FTF-undersøgelsen viser, at det er nødvendigt, at efterlønsordnings muligheder for gradvis tilbagetrækning markedsføres kraftigt. Hidtil har efterlønnen primært fået negativ omtale, ikke mindst fra arbejdsgiverside. Derimod er der ingen, der med ordentligt gennemslag har påpeget, hvilken unik mulighed for en meget fleksibel (tillægs) arbejdsstyrke der her er tale om – til gavn for den enkelte og arbejdspladsen.

FTF foreslår derfor at der igangsættes en markedsføring af efterlønsordningens muligheder for gradvis tilbagetrækning, der er målrettet såvel arbejdsgivere og lønmodtagere samt TR-, SU- og MED-repræsentanter.

En markedsføring af efterlønsordningens fleksible muligheder bør i den nuværende beskæftigelsessituation særligt målrettes jobområder med mangel på arbejdskraft, hvor der er gode muligheder for skabe et fleksibelt ekstra arbejdsudbud blandt seniorerne.

Informationsmateriale
I dag er såvel Arbejdsdirektoratets som A-kassernes informationsmateriale om efterlønnen
bredt dækkende, for at sikre sig, at alle oplysninger om ethvert lille hjørne af ordningen er belyst.

Resultatet heraf er, at der ikke fokuseres på mulighederne for at fleksible ansættelsesformer
parallelt med efterlønnen og de væsentlige oplysninger om fleksibiliteten i ordningen ”drukner”.

FTF foreslår derfor, at informationsmaterialet om efterlønsordningen moderniseres, således at der kommer det fornødne fokus på de muligheder der er for at arbejde ved siden af efterlønnen og optjene bonus.

Formidling af efterlønnere som arbejdskraft
Ledere udviser stor interesse for at få efterlønnere anvist som kan bruges på arbejdspladsen. Det viser FTF’s undersøgelse, hvor to ud af tre ledere angiver, at de vil være interesseret i at ansætte efterlønnere, hvis et bureau kunne formidle kvalificerede efterlønnere. Den store interesse blandt lederne kan hænge sammen med, at der i dag ikke er et jobmarked for efterlønsmodtagere.

A-kasserne er i dag de eneste, der har fast kontakt med efterlønsmodtagerne. Samtidig har A-kasserne med stor ekspertise løftet opgaven med at formidle jobs til de forsikrede ledige. Det vil være en naturlig opgave for A-kasserne at kombinere disse kompetencer til at formidle såvel deltids- som vikararbejde til efterlønsmodtagerne.

Ligeledes har A-kasserne en stor og konstruktiv rolle at spille i forhold til at vejlede nye og kommende efterlønsmodtagere om de gode muligheder for at foretage en mere glidende afgang fra arbejdsmarkedet. Vejledningen kan forløbe i flere tempi og gerne starte ved 58-års alderen, så den enkelte i god tid kan forholde sig til de muligheder der eksisterer.

FTF foreslår derfor, at der oprettes spydspidsprojekter, hvor interesserede A-kasser og arbejdsgivere indenfor mangelområder sætter fokus på fleksibiliteten i efterlønsordningen og formidler såvel deltids- som vikarstillinger til eksisterende og kommende efterlønsmodtagere. Et sådan projekt kan desuden tjene som platform overfor bredere markedsføringstiltag. 

Mindre regelændringer
Med henblik på at styrke efterlønsordningens fleksibilitet, foreslår FTF nogle mindre ændringer i det eksisterende regelsæt, der kan bedrage til at øge arbejdsudbuddet.

Det drejer sig om regler, der er overført fra dagpengesystemet, men som ikke giver mening i efterlønssammenhænge, hvis man ønsker at øge arbejdsindsatsen ved siden af efterlønnen. FTF foreslår at,

• Fjernelse af mindsteudbetalingsreglen
Der kan i dag ikke suppleres op med efterløn, hvis man arbejder mere end 29,6 timer. Denne begrænsning bør fjernes, så der altid kan suppleres op med de manglende timer op til 37 timer. Hensigten er at skaffe så mange arbejdstimer som muligt, og flest mulige arbejdstimer til efterlønsmodtagere er altid i sig selv en økonomisk gevinst.
• Fjernelse af G-dage
Arbejdsgivernes betaling af de tre første ledighedsdage for efterlønnere er automatisk overført fra dagpengesystemet. Men G-dage anvendes i forvejen kun i yderst begrænset omfang af efterlønnere og er medvirkende til at komplicere ordningen. Endnu vigtigere er det, at de modvirker arbejdsgivernes incitament til at udnytte den fleksibilitet, der reelt ligger i efterlønsordningen. Det giver derfor god mening at fjerne G-dagene fra den supplerende efterløn.

Øvrigt fra FTF om efterløn