Analyse af graviditetsbetinget fravær

En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det graviditetsbetingede fravær er stigende, og at mere end 75 pct. af de gravide er sygemeldt ud over de sidste 4 uger før fødslen. Det peger på et massivt behov for, at arbejdspladserne gør en indsats for at sikre de gravide medarbejderes arbejdsmiljø. Det kan bl.a. ske ved at udarbejde en politik for gravide.

I forbindelse med trepartsforhandlingerne om nedbringelse af sygefravær i september 2008, var FTF fortaler for, at der er behov for at få mere viden om graviditetsbetinget sygefravær med henblik på at kunne målrette en forebyggende arbejdsmiljøindsats over for gravide medarbejdere på arbejdspladserne. 

Baggrunden for forslaget var, at FTF i 2005 havde udarbejdet analysen ”Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet”, der for perioden 2002 – 2004 viste et stort sygefravær blandt gravide. 

Beskæftigelsesministeriet har nu opdateret og udbygget disse data i en ny analyse. Analysen beskæftiger sig alene med det graviditetsbetingede fravær, der enten skyldes sygefravær på grund af graviditeten eller fordi den gravides arbejde kan udgøre en risiko for den kommende mor eller for fosteret. Desuden er de sidste 4 uger af graviditeten ikke medregnet, da der her er ret til graviditetsorlov. 

Hovedkonklusionerne i Beskæftigelsesministeriets analyse viser følgende: 

·         Det graviditetsbetingede fravær stiger og flere sygemeldes i længere tid end tidligere. I perioden 2005 – 2007 var over 2/3 sygemeldt ud over de sidste 4 uger før fødslen. Dette fravær skønnes at svare til 4.000 fuldtidsstillinger i 2007.

·         Graviditetsbetinget fravær er størst blandt de unge mellem 15-24 år. Samtidig er fraværet størst for kvinder, der har børn i forvejen, ligesom enlige har større fravær end gifte og samboende.

·         Der er en klar sammenhæng mellem jobtype og sygefravær. Gravide lønmodtagere på grundniveau har ca. dobbelt så højt sygefravær som lønmodtagere på højeste niveau og topledere. Samtidig er fraværet større for gravide i mere fysisk krævende arbejdsfunktioner end blandt gravide i mere stillesiddende arbejdsfunktioner. 

Fraværet blandt gravide, der arbejder med rengøring, plejearbejde og sygeplejearbejde eller som pædagog, er højere end gennemsnittet. Fraværet blandt gravide, der har kontorarbejde eller er lærere, er derimod under gennemsnittet. Analysen viser således, at fraværet er højere i de arbejdsfunktioner, der er mere fysisk krævende end som fx løftearbejde, end i de arbejdsfunktioner, hvor den gravide har mere stillesiddende arbejde. 

·         Det graviditetsbetingede fravær er større blandt gravide indvandrere fra ikke-vestlige lande end gravide med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande. Dette tilskrives, at de forskellige herkomster også er ansat i forskellige brancher og arbejdsfunktioner med forskellige belastning. 

Beskæftigelsesministeriets analyse er baseret på register data, ligesom den tidligere omtalte FTF analyse, og siger derfor ikke noget om, hvorfor det graviditetsbetingede sygefravær er stigende eller hvorvidt arbejdspladser er opmærksomme på at ændre i gravides arbejdsopgaver og i arbejdets organisering. Derfor belyses disse forhold i en opfølgende undersøgelse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). 

Analysen viser imidlertid, at der er god grund til at få set nærmere på gravides arbejdsvilkår og de opgaver, som arbejdsgiverne sætter dem til at løse. Det er klart, at der er behov for, at virksomheder, herunder især ledere og sikkerhedsrepræsentanter, er opmærksomme på at sikre de gravide medarbejderes sikkerhed, sundhed og trivsel. 

Faktisk er det sådan ifølge arbejdsmiljøloven, at en arbejdsgiver - når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid – skal sørge for, at der udarbejdes en APV, der vurderer, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten. Hvis der er en risiko skal arbejdsgiveren foretage de nødvendige tilpasninger af arbejdet. 

Meget tyder dog på, at der er behov for at indføre en egentlig politik for gravide på den enkelte arbejdsplads, der kan sikre, at der i arbejdstilrettelæggelsen gives plads til visse hensyn. Det vil medvirke til at reducere det graviditetsbetingede sygefravær til gavn for den enkelte, arbejdspladsen og samfundet.