Aftale om et mere effektivt refusionssystem
Aftalerne om ændrede refusioner er på kort sigt en finanspolitisk spareøvelse. FTF frygter, at de ændrede refusionssatser vil betyde, at meningsløse kommunale kurser afløses af meningsløse offentlige løntilskud og virksomhedspraktikker. Med aftalerne undergraves de lediges muligheder for at udnytte deres ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Aftalerne er endnu et skridt i retning af et enstrenget ydelsessystem forankret i kommunerne.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 5. november 2010 indgået en aftale om et nyt refusionssystem vedrørende kommunernes refusion af udgifter til forsørgelse og aktivering af ledige, kontanthjælpsmodtagere samt personer på ledighedsydelse. Aftalen skal ses i sammenhæng med regeringens aftale den 5. november 2010 med de samme partier samt de Radikale om sygefraværsindsatsen. De særlige elementer i sygefraværsaftalen er behandlet i et særskilt notat. Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået en aftale om bl.a. prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse
Hovedpunkterne i aftalen er:
- I dag hjemtager kommunerne høj refusion i aktive perioder - uanset aktiveringstype - og lav refusion i perioder med passiv forsørgelse. Refusionssatserne på dag-pengeområdet er 75/50 pct. og 65/35 pct. på kontanthjælps-, ledighedsydelses- og sygedagpengeområdet. Refusionssatsen for revalidering er 65 pct.
Fremover hjemtager kommunerne 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne i perioder med virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) samt ordinær uddannelse og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddannelse eller passiv forsørgelse. - I dag er kommunernes driftsudgifter til aktivering underlagt to forskellige rådighedsbeløb afhængigt af målgruppe: ét for forsikrede ledige og ét for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Kommunernes driftsudgifter til aktivering af sygedagpenge og køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse er i dag ikke underlagt et driftsloft. Kommunerne modtager refusion på 50 pct. for udgifterne inden for driftsloftet. Og ingen refusion på udgifter ud over driftsloftet. Kommunerne modtager 50 pct. refusion af udgifterne til aktivering af sygedagpengemodtagere og 100 pct. refusion af udgifterne til selvvalgt uddannelse for ledige.
Frem over etableres der ét fælles driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson for driftsudgifter til aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, forsikrede ledige, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering inden for loftet. Kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige udgår af det særlige beskæftigelsestilskud og omfattes frem over af budgetgarantien. - I dag får kommunerne, når andre aktører varetager opgaven, dækket op til 50 procent af udgifterne til administrative opgaver. Når kommunen selv varetager opgaven er der ikke er refusion for de administrative udgifter.
Fremover skal udgifterne til administrative opgaver ikke være refusionsberettigede uanset om kommunerne eller anden aktør udfører opgaven. - Der indføres et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse på 140.000 kr. pr. årselev og der sker reduktioner i puljer på Beskæftigelsesministeriets område på i alt 86 mio. kr. Bla. beskæres den såkaldte LBR-pulje med 70 mio. kr.
- Regeringen anslår, at den vil spare i alt 525 mio. kr. på omlægningen af refusionssystemet. Hertil kommer besparelser på selvvalgt uddannelse på 389 mio. kr. Således at den samlede besparelse i følge aftalerne beløber sig til i alt 1 mia. kr.
- Der er ikke noget skøn i aftalen om sygefraværsindsatsen om de økonomiske konsekvenser. Imidlertid oplyser AMS, at der i forbindelse med fastsættelsen af det nye fælles driftsloft er forudsat en besparelse i udgifterne til aktivering af sygemeldte på i alt 665 mio. kr. i 2011. Dermed løber den reelle besparelse i udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats i 2011 op på i alt ca. 1,6 mia. kr.
FTF kommentarer
Der har gennem længere tid været en berettiget offentlig debat om kvaliteten i kommunernes beskæftigelsesindsats over for ledige og langtidssyge. Refusionssystemet har givet kommunerne et for stærkt incitament til, at lade aktiveringsindsatsen styre af at maksimere de statslige refusioner frem for at tilrettelægge en indsats, der bringer de ledige og langtidssyge i beskæftigelse. Men problemerne i aktiveringsindsatsen drejer sig om andet og mere end refusionssatser. Det handler mere grundlæggende om at tilrettelægge en indsats, der er tilpasset den enkeltes og arbejdsmarkedets behov.
Regeringen har brugt den aktuelle diskussion om aktiveringsindsatsen til at gennemføre en milliardbesparelse på aktiveringsområdet. Det er i den forbindelse kritisabelt, at regeringen undlader at gøre opmærksom på, at man forventer at spare yderligere ca. 665 mio. kr. på indsatsen i forhold til sygefravær. Med indførelsen af et generelt lavere udgiftsloft for kommunernes adgang til refusion sker der en markant svækkelse af den aktive beskæftigelsespolitik. Med et fælles udgiftsloft øges risikoen for, at en øget indsats for bestemte målgrupper f.eks. kontanthjælpsmodtagere fortrænger indsatsen over for andre målgrupper f.eks. de forsikrede ledige.
Udgangspunktet for FTF er, at der er behov for at forbedre kvaliteten i aktiveringsindsatsen. Ikke at der i en situation med stigende ledighed er behov for at gennemføre milliardbesparelser i den aktive beskæftigelsespolitik. FTF har bl.a. her peget på nødvendigheden af en større og mere målrettet uddannelsesindsats i forhold til ledige og sygemeldte.
Med det ændrede refusionssystem får kommunerne et stærkt incitament til at øge den såkaldte virksomhedsrettede aktivering dvs. private og offentlige løntilskud samt virksomhedspraktik. Den hidtidige erfaring viser, at privat løntilskud er et godt instrument til at bringe de ledige i ordinær beskæftigelse. Derimod er der generelt ikke de samme positive erfaringer med anvendelsen af offentlige løntilskud, der er det virksomhedsrettede redskab jobcentrene hyppigst anvender.
Offentligt løntilskud er et redskab, der rigtigt anvendt kan være et meget virkningsfuldt redskab. Det gælder fx ledige nyuddannede, der kan få den nødvendige og relevante arbejdserfaring, hvis tilskudsjobbet matcher den lediges fagområde. Problemet er imidlertid, at såfremt redskabet anvendes som generel masseaktivering uden hensyntagen til den enkeltes behov tabes perspektivet i indsatsen.
Med det nye refusionssystem forstærkes incitamentet til at anvende offentlige løntilskud yderligere dels som følge af den høje refusion, dels fordi der ikke er væsentlige driftsudgifter for kommunen ved at anvende offentlige løntilskud. Hertil kommer, at det er relativt enkelt at placere ledige i offentlige løntilskudsjob frem for at skulle opdrive løntilskudspladser i private virksomheder. FTF frygter derfor, at en begrænsning i kommunernes anvendelse af ”meningsløse” jobsøgningskurser og kommunale aktiveringstilbud afløses af en stigning i anvendelsen af ”meningsløse” offentlige løntilskudsjob og virksomhedspraktikker.
De lediges muligheder for opkvalificering er i dag stort set begrænset til anvendelsen af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse i den første ledighedsperiode. Det nye refusionssystem ændrer ikke ved de lediges ret til selvvalgt uddannelse, men ændrer grundlæggende ved kommunernes incitament til at ledige anvender deres ret til selvvalgt uddannelse. Det er således stærkt problematisk, at den ansvarlige myndighed har et stærkt økonomisk incitament til, at den ledige ikke får opfyldt sine rettigheder. Hertil kommer at udgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse, når det indgår i opgørelsen af kommunernes driftsloft vil fortrænge andre former aktiveringstiltag i jobcentrene fx tilbud om opkvalificering.
Prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse på 140.000 kr. pr. årselev vil begrænse muligheden for at anvende ordningen til særligt dyre kurser. Prisloftet vil især ramme på AMU-området.
Med harmoniseringen af refusionsprocenterne i indsatsen for de forsikrede ledige og de øvrige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen samt indførelsen af det fælles driftsloft i forbindelse med aktivering sker der en yderligere tilnærmelse mellem arbejdsløshedsforsikringssystemet og det kommunale ydelsessystem. De nye aftaler er således et yderligere skridt i retning af et enstrenget ydelsessystem forankret i kommunerne.
Med den indgåede aftale forsvinder det incitament, der i dag findes til, at kommunerne anvender andre aktører for at hjemtage en refusion på administrationsudgifter, som kommunen alternativt selv skulle afholde fuldt ud. FTF støtter den ligestilling af vilkårene, således at anvendelsen af andre aktører begrundes i effekt i opgaveløsningen frem for i refusionstænkning.
