Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Som en delaftale i Finanslovsaftalen skal kommunerne fra 1. august 2009 overtager de statslige dele af jobcentrene. Kommunerne skal også overtage udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige. Aftalen hviler udelukkende på en politisk beslutning og ikke på erfaringerne med den eksisterende jobcenterstruktur. FTF mener, at aftalen vil svække opkvalificeringen af de ledige, og at den yderligere vil vanskeliggøre en landsdækkende indsats for bestemte faggrupper.

Aftalens indhold

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Aftalen indeholder følgende hovedpunkter:

1. Kommunerne overtager pr. 1. august 2009 de statslige dele af jobcentrene.

2. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede ledige.

3. En stærkere statslig styring bla. gennem

1. 1. En stærkere regional resultatstyring

   2. Krav til IT-understøtning

   3. Mulighed for statslige rammeudbud.

1. Arbejdsmarkedets ankenævn sammenlægges med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

De nuværende statslige bevillinger til den statslige del af jobcentrene og aktivering af de forsikrede ledige overføres til kommunernes beskæftigelsesindsats samt til en øget statslig styring af indsatsen

Der sker ingen ændringer i forhold til lediges rettigheder og pligter, inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i beskæftigelsesindsatsen og A-kassernes opgavevaretagelse.

De overenskomstansatte statslige medarbejdere i jobcentrene er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven og bliver i jobcentrene

FTF-vurdering

Aftalen om en kommunal forankring af den lokale beskæftigelsesindsats hviler udelukkende på en politisk beslutning og ikke på erfaringerne med den eksisterende jobcenterstruktur. Det understreges af, at beskæftigelsesministeren i forbindelse med aftalens offentliggørelse tilkendegiver, at han siden regeringen i 2004 foreslog en kommunalreform har ønsket en kommunal forankring af jobcentrene.

Det er også værd at bemærke, at der endnu ikke foreligger resultater fra den omfattende evaluering af den eksisterende jobcenterstruktur, der blev aftalt i forbindelse med kommunalreformen. Evalueringen, der fortsætter trods aftalen, vil løbe det næste halvandet år.

Når aftalen kommer nu skal det formentlig ses i lyset af regeringens kuldsejlede projekt om en modernisering af dagpengesystemet, hvor der ikke kunne opnås enighed mellem regeringen og S. Socialdemokraterne er som bekendt ikke en del af forligskredsen omkring kommunalreformen.

FTF finder ikke, at der med baggrund i erfaringerne for, hvordan de kommunale og statslige dele af jobcenteret hidtil har fungeret, er et sagligt grundlag for at forankre den lokale beskæftigelsesindsats i kommunerne. Der er sÃ¥ledes ingen dokumentation for at de pilotjobcentre, der i dag har hele myndighedsopgaven performer bedre end de fælles kommunale og statslige jobcentre.  

De kommunale dele af jobcentrene i de fælles jobcentre har i ringere grad og i et langt mere varierende omfang kunnet leve op til lovens krav om samtaler og tilbud. Dette er det tydelige billede, der tegnes i de kvartalvise statusrapporter om situationen i jobcentrene, der forelægges for BeskæftigelsesrÃ¥det.  Heller ikke pÃ¥ resultatsiden er der dokumentation for, at de kommunale dele af jobcentrene klarer sig særskilt godt. FTF har sÃ¥ledes dokumenteret, at faldet i arbejdskraftreserven er langt større for de forsikrede ledige end for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor indsatsen er kommunernes ansvar.

At der ikke forud for aftalen er foretaget et grundigt forarbejde fremgår også, af at aftalen ikke indeholder en model for, hvorledes kommunerne skal overtage finansieringen af dagpenge, aktiveringsydelse og aktiveringsindsats. Princippet fra det eksisterende kontanthjælpssystem, hvor kommunerne finansierer 65 pct. af forsørgelsesydelsen i passivperioder og kun 35 pct. i forbindelse med aktivering nævnes. Men det problematiseres samtidigt om udsatte kommuner vil være økonomisk bæredygtige ved større udsving i ledigheden. Denne problematik skal først nu undersøges nærmere. Det fremgår heller ikke af aftalen, hvorledes styringen af kommunernes anvendelse af aktiveringsmidler skal være. Også dette skal nærmere genstand for nærmere overvejelser. FTF vil naturligvis i den kommende tid have fokus på udmøntningen af de økonomiske styringsmodeller i aftalen.

Trods disse udeståender er aftalen på dette punkt båret af en opfattelse af, at indsatsen i kommunerne mest hensigtsmæssigt styres ved hjælp af økonomiske incitamenter. FTF er skeptisk heroverfor og frygter at kommunal kassetænkning kan komme til at blokere for den nødvendige uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen. Med en målsætning om Hurtigst muligt i Job vil kommunerne kunne forventes at agere som de private aktører i dag gør i forhold til den resultatbaserede aflønningsmodel, de er omfattet af. Her har man set en konsekvent nedprioritering af anvendelsen af uddannelsesredskabet.

Til gengæld for den lokale forankring af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne indeholder aftalen forskellige tiltag, der skal sikre en øget statslig og regional styring af beskæftigelsesindsatsen. Der lægges ikke op til nye styringstiltag eller regionale kompetencer, men derimod en yderligere anvendelse af de redskaber der allerede findes. Herunder øget regional overvågning og rådgivning i forhold til jobcentrenes indsats, øget gennemsigtighed gennem krav til IT og dokumentation samt anvendelse af statslige og regionale udbud.

Aftalen betyder, at det udførende led i beskæftigelsesindsatsen nu udelukkende er kommunalt. Den direkte statslige styring af indsatsen afskaffes med nedlæggelsen af den statslige del i jobcentrene. Dermed stilles der efter FTF´s opfattelse endnu større krav til den regionale og statslige styring, hvis der skal sikres en sammenhængende beskæftigelsesindsats på de enkelte geografiske og faglige delarbejdsmarkeder. Man vil således ikke som i dag kunne indgå en central aftale på tværs af jobcentrene med Arbejdsmarkedsstyrelsen om indsatsen for bestemte faggrupper. Eksempelvis kan den aftale som DSA i dag har med AMS om mulighed for tidlig indsats for ledige medlemmer af DSA næppe eksistere, når det er kommunerne, der har driftsansvaret. Den nye struktur vil uden nye styringsinstrumenter umuliggøre tværgående samarbejdsløsninger. FTF vil sætte fokus på denne problemstilling i det kommende arbejde.

FTF vil samtidigt holde fast i, at beskæftigelsesministeren ikke kan fralægge sig det politiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen selv om han med aftalen fralægger sig driftsansvaret. Den nye model indeholder imidlertid en potentiel fare for at centrale styringskrav til metode og indhold vil medføre en yderlig bureaukratisering af indsatsen. Dette bliver formentlig den pris kommunerne må betale for overdragelsen af myndighedsudøvelsen fra staten. Dette vil næppe gøre hverken kommunerne, de kommunalt ansatte eller de ledige mere lykkelige.

I aftalen konstateres, at de lediges rettigheder og pligter, partsinddragelsen og a-kassernes opgavevaretagelse vil være uændret. Dette er formelt korrekt. FTF frygter imidlertid, som det er beskrevet ovenfor, at den kommunale overtagelse af myndighedsopgaverne for de forsikrede ledige vil medføre en forringelse af indsatsen bl.a. i forhold til små faggrupper. Der er også grund til at forvente, at arbejdet i de lokale beskæftigelsesråd i endnu højere grad end hidtil vil være rettet mod de kommunale målgrupper, der har andre problemer end ledighed.

Aftalen præciserer, at a-kassernes opgaver ikke ændres som følge af aftalen. Kommunernes overtagelse af myndighedsopgaven for de forsikrede vil imidlertid betyde en række nye udfordringer i samarbejdet mellem a-kasser og myndigheder, der bl.a. relaterer sig til, at det er a-kasserne, der foretager rådighedsvurderingerne. Det vil også i det nye system være en udfordring for a-kasserne i den kommende tid at udfylde og dokumentere rollen som en central beskæftigelsespolitisk aktør.