FTF'ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

Den offentlige sektor mangler kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både aktuelt og på længere sigt. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer for den offentlige sektor. Det er ikke muligt at bevare - endsige forbedre kvaliteten af den offentlige service, når arbejdskraften ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang.

I en situation med arbejdskraftmangel er det vigtigt at fastholde og udvikle medarbejdere og ledere i den offentlige sektor inden for det fagområde som deres uddannelse er rettet imod. Det er også væsentligt at sikre, at helt nyuddannede bliver beskæftiget inden for det relevante fagområde, hvor der er mangel på arbejdskraft.

FTF'ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

Men hvor stor en andel af de offentlige ansatte forlader egentligt deres fagområde, og hvor mange helt nyuddannede bliver ikke beskæftiget på de fagområder som deres uddannelse er rettet imod?

Det har FTF undersøgt for 3 kerne-faggrupper i den offentlige sektor – sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger.

Mobiliteten på arbejdsmarkedet for de 3 faggrupper undersøges ved at opgøre arbejdsmarkeds- og branchetilknytningen for forskellige årgange af dimittender i årene efter uddannelsens afslutning. Det er dimittendårgange fra 1973 til 2003, der følges.

Tallene bag analysen bygger på oplysninger fra på særkørsel fra Danmarks Statistik.

Fokus i undersøgelsen er størrelsen af beskæftigelsen inden for det fagområde som uddannelsen primært er rettet imod – kerneydelserne inden for faget. Et fokus, der er relevant i en situation, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft på kerneområderne er en barriere i forhold til at udvikle velfærdsydelserne i den offentlige sektor.

Det er fx relevant at afdække hvor mange og hvor længe sygeplejerskerne er i beskæftigelse inden for hospitalsvæsenet og det kommunale sundhedsområde. Og tilsvarende for folkeskolelærere og pædagoger - hvor mange forbliver i beskæftigelse inden for hhv. folkeskolen og dag- og døgninstitutionsområdet.

En del af de personer, der forlader deres primære fagområde får - som led i deres karriere og faglig udvikling - beskæftigelse inden for beslægtede fagområder, hvor de stadig benytter deres faglige kompetencer.

Søgningen over mod beslægtede brancher er ikke i sig selv en negativ udvikling, så længe der for den enkelte er tale om et tilvalg og ikke et fravalg. Men uanset baggrunden for søgningen væk fra kerneområdet ændrer det ikke ved, at der sker et fald i den arbejdskraft, der er til rådighed på kerneområderne i den offentlige sektor.

Et forhold, der skal indgå i diskussionen om at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft til velfærdsydelserne.