Lovforslag om ændring af kapitaliseringsfaktorer

Forslag om ændring af beregningsgrundlaget af erstatning for tab af erhvervsevne stiller skadelidte ringere på trods af løfte om kompensation.

FTF har modtaget lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. i høring.

Indledningsvis skal FTF rejse kritik af den uhørt korte høringsfrist på et lovforslag med så indgribende konsekvenser for arbejdstagerne og af så forholdsvis teknisk og kompliceret karakter. FTF ønsker derfor en redegørelse, hvor der gives typeeksempler på, hvad ændringerne i lovforslaget betyder for fordelingen af erstatningerne efter arbejdsskadeslovgivningen, samt en mere uddybende belysning af, om lovforslaget reelt, som angivet, er udgiftsneutralt.

FTF har følgende bemærkninger:

Nye principper for fastlæggelse af kapitaliseringsfaktorer

Ændring af fastsættelsen af kapitaliseringsfaktorer

Ændringen af grundlaget for fastlæggelse af kapitaliseringsfaktorer sker som en nødvendighed af seneste skattereform. Ved fastsættelse af grundlaget for beregning af kapitaliseringsfaktorer blev man i 2007 enige om det overordnede princip, at værdien af erstatningen skal være den samme, uanset om erstatningen udbetales som løbende ydelse eller som kapitalerstatning. Det er derfor efter FTF’s mening i overensstemmelse med dette princip, at grundlaget for kapitaliseringsfaktorerne ændres.

Fratræk af arbejdsmarkedsbidrag i årslønnen som anvendes til erstatningsberegningen

Finansieringen af forslaget sker gennem fratræk af arbejdsmarkedsbidraget i beregningen af årslønnen, som lægges til grund ved erstatningsberegningen. Dette er ikke en ny opfindelse, modellen har været foreslået før, senest i 2005, hvor den blev forkastet. Modellen betyder nemlig en forringelse af erstatningen for de skadelidte. Det er FTF’s opfattelse, at en sådan forringelse af de skadelidtes krav på erstatning er urimelig set i forhold til, at der allerede underkompenseres, uanset den foreslåede forhøjelse af erstatningsniveauet til 83 %.

Som det fremgår af vedlagte beregningseksempler i bilag 1 tyder alt på, at en forhøjelse af erstatningsniveauet med ekstra 3 % ikke kompenserer for fratræk af arbejdsmarkedsbidraget på 8 % i de løbende erstatninger på over 50 %, som tilkendes de skadelidte, som for alvor har mistet evnen til at klare sig på arbejdsmarkedet.

Modellen med kompensation i form af yderligere 3 % i erstatningsniveauet giver endvidere en (må det formodes) utilsigtet fordel for højt lønnede, da skadelidte med en årsløn før skaden, som overstiger maksimal årslønnen (2010: 451.000 kr. årligt), ikke rammes af, at arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes, men til gengæld får fordelen af det forhøjede erstatningsniveau. En skadelidt med en årsløn på under maksimal årslønnen i skadeåret vil derimod rammes af fratræk i årslønnen på 8 %, og dermed, som eksemplerne i bilag 1 viser, få lavere erstatning efter lovændringen. Foretages fratrækket af arbejdsmarkedsbidraget i den maksimale årsløn, bør dette tydeliggøres i lovbemærkningerne.

Endelig er den foreslåede ændring af beregningen af årslønnen i direkte modsætning til den tilbagevendende proces med harmonisering af betingelserne for erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslovens regler om erstatningsudmåling. I erstatningsansvarslovens § 7 anvendes bruttolønsprincippet, som indtil nu også har været anvendt i arbejdsskadesikringslovens § 24.

FTF kan derfor ikke tilslutte sig den foreslåede ændring om fratræk af arbejdsmarkedsbidraget i årslønnen ved erstatningsberegningen.

Præcisering af lovens § 24 i overensstemmelse med nyeste praksis

Efter forslaget skal skatteoplysninger som udgangspunkt lægges til grund ved beregningen af årslønnen. Dette er imidlertid kun hensigtsmæssigt, hvor der har været tale om en 12 måneders uafbrudt ansættelse forud for ulykken, samt at lønnen har været ensartet og upåvirket af skaden i samme periode. Det er vores vurdering, at det kun er tilfældet i en mindre del af sagerne.

FTF finder derfor, at den nuværende praksis, hvor lønsedler 12 måneder forud for skaden anvendes til fastsættelsen af årslønnen, er mere retvisende i hovedparten af sagerne.

FTF kan derfor ikke tilslutte sig denne ændring.

Fremrykning af tidspunktet for anmeldelse af visse arbejdsulykker

Hertil har FTF ingen bemærkninger.

Ophævelse af en underretningspligt

Så længe lovens bestemmelse om stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet indenfor henholdsvis 3 og 9 måneder fastholdes i arbejdsskadessikringsklovens § 39, stk. 1, ser FTF det som værende i strid med god forvaltningsskik ikke at informere borgerne om overskridelse af fristen, hvorfor FTF ikke kan tilslutte sig denne ændring.