Danske virksomheder dårligst til at forebygge stress

[ TR-info ]

Forebyggelse af stress på arbejdspladsen tages ikke så alvorligt i Danmark som i de andre nordiske lande. Der mangler simpelthen for ofte procedurer for, hvordan stress håndteres, konkluderer Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

| 15.12.10 14:11

Selv om stress er et udpræget problem blandt danske medarbejdere, så er danske virksomheder langt fra så gode til at forebygge stress i forhold til virksomheder i vores nordiske nabolande.

Danske virksomheder mangler ofte at indføre nogle faste procedurer for håndtering af medarbejdernes stress. Og i modsætning til de andre nordiske lande sætter danske virksomheder oftest først ind med hjælp, når en medarbejder er blevet direkte syg af stress.

Først fra i år er danske virksomheder blevet forpligtede til at indkalde en stressramt medarbejder til en sygefraværssamtale for i fællesskab at lave en fastholdelsesplan.

Modsat er svenske virksomheder forpligtede til at tage hånd om en stresset medarbejder ved eksempelvis at tilbyde en deltidsstilling.

”Virksomhederne i Sverige, Norge og Holland er meget aktive for at få stressramte tilbage i job. Det giver et helt andet fokus på området,” forklarer seniorforsker ved Arbejdsmiljøforskningsinstituttet, Vilhelm Borg.

Kilde: Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

 

Få nyhedsbrev om Arbejdsmiljø !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

Hver tiende får alvorlig stress af arbejdet

14.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...

Bekæmp stress og øg arbejdsudbuddet

27.04.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...