
Signe Kofoed
Konsulent
Telefon: 3336 8844
Mobil: 4040 9844
Selvom det er arbejdspladsens ansvar at forebygge, at du bliver stresset af arbejdet, er der også ting, du selv kan gøre for at forebygge stress.
Du er den eneste, der har førstehåndsviden om, hvorvidt du er stresset. Men før du kan udnytte den viden, er du nødt til at lære at lytte til dig selv og din krops signaler. Du skal lægge mærke til i hvilke situationer, du bliver stresset.
Det er vigtigt, at du kender forskel på, hvornår du har travlt, og hvornår du er stresset.
Det er ikke altid, andre mennesker kan se eller fornemme på dig, at du er stresset. Det er vigtigt, at du tager et medansvar for din egen stressforebyggelse og
Det er nødvendigt at lære at sige fra, men også at sige til, når du har brug for at andre støtter, hjælper eller tager over.
Prøv at organisere og gennemtænke din arbejdsdag. Tag dig tid til at prioritere, og mind dig selv om, at du ikke kan nå alt. Derfor er det vigtigt at fokusere på det vigtige – ikke kun på det, der haster.
Hvis du har vedvarende utilfredshed, kan det være, du skal give dig selv lov til at kigge på, om du overhovedet er det rette sted. Eller er du i virkeligheden stresset, fordi du ikke er tilfreds med dine arbejdsopgaver eller med normerne og værdierne på din arbejdsplads?
På arbejdspladsen kan I også støtte hinanden i at sørge for, at I ikke ”stresser op” men husker at holde pauser og støtter hinanden i også at fokusere på det, I når og gør godt.
Og sidst, men ikke mindst. Hold fri, når du har fri og hold ferie, når du har ferie. Det er vigtigt, at du husker at lave frirum, hvor du ikke kan kontaktes og ikke læser mail eller tager telefonen. Det er afstressende at opleve noget andet end til dagligt, blive inspireret og underholdt.
Herunder kan du læse mere om, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af de kedelige stressstatistikker. Men husk, at det ikke er nok at læse om stress, du skal indarbejde nogle af de gode råd i din egen dagligdag, hvis du vil have nytte af det du læser.
Gode råd i din hverdag
Selvom stress er et problem, der skal løses for hele arbejdspladsen, er der nogle fif til, hvad du som enkeltperson kan gøre for at mindske stressen i hverdagen. Det handler om at få overblik over dit daglige arbejde.
Inden du går hjem, er det en god idé at bruge de sidste 5-10 minutter på at runde dagen af.
Gennemtænk også dagen i morgen:
Du risikerer nemt at blive stresset, hvis du har gang i for mange ting ad gangen. Og hvis det kniber med at få dem færdige.
Sæt tempoet ned og nå mere!
Selv om engagement i arbejdet kan være med til at forebygge stress, skal engagementet ikke dræne dig:
På det personlige plan kan stress blive en belastning, hvis man ikke kan dele sine bekymringer med nogen. Derfor skal du bruge dine kolleger og ledelsen både for selv at få sat ord på problemerne - og for at de eventuelt kan blive løst:
Endelig kan din livsstil have betydning for, hvor hårdt du bliver ramt af stress. Et godt helbred kan gøre dig mindre modtagelig, og følgende kan forebygge stress:
Men husk, at problemer med arbejdsbetinget stress skal løses på arbejdspladsen. Det er ikke dit individuelle problem. Og derfor er det heller ikke noget, du kan løse alene. Det, du kan gøre selv, skal understøttes af, at arbejdspladsen gør noget for at fjerne kilderne til stress.

Tag en stresstest
Er du stresset? Det er vigtigt at finde ud af for stress er ikke alene ubehageligt, det kan også udvikle sig til både fysiske og psykiske sygdomme. FTF har i samarbejde med LO udarbejdet en stesstest. Testen er udviklet af dr. med. Bo Netterstrøm.
Brug stresstesten til at finde ud af, hvordan det står til med dit stressniveau. Hvis testen viser, at du er for stresset, så er det vigtigt at gøre noget. Husk også at visse symptomer kan skyldes andet end stress. Det kan være en god ide at tale med din læge.
Hvis testen viser, at du er for stresset – på mellemniveau eller helt oppe i ”det røde felt” (højt niveau) – er det vigtigt, at du gør noget ved det.
Tag en snak med dine kolleger og leder om, hvad der kan gøres. Herunder om du kan blive aflastet, eller om arbejdet kan tilrettelægges på en anden måde.
Hvis det ikke er muligt at finde en løsning, så:
Læs også Bo Netterstrøms råd til, hvordan man forebygger stress i denne folder.
Hvad skal vi med stress-test?
For at finde ud af, om vi er stressede, er den bedste metode at mærke efter i krop og sind. Men det kan være svært, og det er ikke altid sikkert, at vi forbinder symptomerne med stress.
En god stress-test kan hjælpe med at klargøre sammenhængen mellem symptomer og stress. Der findes mange stress-test, der mere eller mindre præcist kan give et billede af, hvor stresset du er.
Når vi bliver stressede reagerer vi på de belastninger, vi udsættes for. Vi kan reagere på forskellige måder og symptomerne kan enten vise sig fysisk, psykisk eller adfærdsmæssigt. Når man udfylder en stress-test er det disse symptomer, der spørges ind til.
Men reaktionerne på stress er meget forskellige fra person til person. Og reaktioner, der kunne tyde på stress, kan også skyldes helt andre forhold. For eksempel skal du aldrig forlade dig på, at trykken for brystet, hjertebanken eller kortåndethed skyldes stress. Den slags symptomer bør du gå til lægen med.
En stress-test kan være et godt værktøj til at give dig et fingerpeg om dit stress-niveau, men du bør forholde dig kritisk til dem.
Selvom vi oplever nogle af symptomerne på stress, er det ikke altid sikkert, vi forbinder dem med stress. Derfor er det vigtigt at lytte til sin krop og være opmærksom på, hvordan netop din reaktion er, når du bliver stresset. Hvis du ved, hvordan du reagerer, når du bliver stresset, kan du måske nå at ændre ved forhold, der stresser dig, inden det bliver rigtig slemt.
FTF har lavet en søgemaskine, der søger på en række relevante hjemmesider om stress.