Brok går kollegerne på nerverne

[ TR-info ]

Mere end hver ottende dansker har overvejet at sige op på grund af kollegernes larm, lugt og ikke mindst brok.

| 25.11.08 16:32

Hvis du vil gå en kollega effektivt på nerverne, er opskriften enkel: Brok dig.

Hver anden dansker synes nemlig, at det mest irriterende ved deres kolleger er, når de brokker sig. Ud over brok er sladder, højlydt snak, rod på fællesarealer og sygemeldinger også højdespringere, når det handler om irriterende kolleger. Det viser en undersøgelse blandt 1.000 danskere, som Zapera har lavet for Søndagsavisen.

I det hele taget sker det rigtig ofte, at vi bliver irriteret på vores kolleger. Mere end halvdelen svarer, at det sker mindst en gang om måneden og for mere end hver ottende er irritationen så stor, at det har fået dem til at overveje at sige op.

Erhvervspsykolog Kitty Dencker siger til Søndagsavisen, at brok kan være med til at fjerne fokus fra arbejdsopgaverne og det der giver arbejdsglæde. I stedet opfordrer hun til, at brok omsættes til konstruktiv kritik.

Og ansvaret for brokkeriet kan ikke bare placeres hos ledelsen:

”Brok kan nogle gange, men ikke altid, skyldes dårlig ledelse. Og ledelsen kan ikke alene ændre en brokkultur”, siger Kitty Dencker til avisen.

 

Få nyhedsbrev om Arbejdsmiljø !

 
Undersøgelsen viser blandt andet…
 

… at arbejdspladsens største irritationsmomenter er: 1. Brok - 48% 2. Sladder - 30% 3. Højlydt snak - 21 % 4. Rod på fællesarealer - 20% 5. Sygemeldinger - 19% 6. Ligegyldige e-mails - 12% 7. Ringetoner på mobilen - 12% 8. Kropslugte - 9% 9. Lyde - 9%

… at af kvinderne bliver 34% irriterede, når kolleger sladrer. Kun 25% af mændene oplever, at kollegers sladder som irriterende.

… at 29% af kvinderne synes, at kollegers højlydte snak er yderst irriterende. Det irriterer dog kun 14% af mændene.

… at lidt flere offentligt ansatte (24%) bliver irriteret over kollegers rod på fællesarealer end ansatte i det private erhvervsliv (19%).

… at der skal mere end en dårlig kropslugt til at irritere en kollega på 60 år eller derover. Til gengæld irriterer kropslugt 17% af de 18-29-årige.

 

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

Hver tiende får alvorlig stress af arbejdet

14.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...

Bekæmp stress og øg arbejdsudbuddet

27.04.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...