Sikkert og sundt arbejde til alle

28. april markerer LO og FTF den internationale arbejdsmiljødag

Med arbejdsmiljødagen sætter den internationale fagbevægelse fokus på arbejdsmiljøets tilstandog minder om, at alt for mange mennesker stadig bliver ramt af ulykker, sygdomme
eller dør, som følge af deres arbejde.
Mobning hører ikke kun til i skolegården. Et stigende antal voksne oplever at blive chikaneret
eller mobbet, mens de er på arbejde. LO og FTF har derfor i forbindelse med årets
arbejdsmiljødag valgt at rette en særlig opmærksomhed mod mobning. En test kan hjælpe
med at afklare om en arbejdsplads er rustet til at tage fat på mobning.Vi kommer desuden
med et forslag til en handleplan, som kan forebygge problemet.
På arbejdspladserne kan man kun forbygge mobning, hvis man inddrager hele organisationen: Ledelse, ansatte, samt sikkerheds- og tillidsrepræsentanter.

Små partikler kan give store problemer
Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden. Ny teknologi, nye materialer og nye måder at
arbejde på giver muligheder, men skaber også andre problemer end dem, vi hidtil har
kendt. For fagbevægelsen er det vigtigt, at vi undersøger og forebygger den risiko, der kan
ligge i at anvende ny teknologi og materialer.
De nye nanoteknologier er et eksempel på udfordringer som kan komme til at berøre
mange fag. Her arbejder man med bittesmå partikler som vi ikke ved så meget om
endnu.Vi skal være sikre på, at de ikke om nogen år giver kæmpestore helbredsproblemer,
sådan som det var tilfældet med asbest og organiske opløsningsmidler. Derfor er
der brug for et egentligt nationalt videncenter som for alvor sætter fokus på forebyggelse
af eventuel risiko.

Psykiske problemer vokser
Stress, mobning og andet dårligt psykisk arbejdsmiljø udgør et voksende problem på
arbejdspladsen. Det anslås, at hver tiende lider af alvorlig stress, som skyldes stigende krav
til omstillingsevne, fleksibilitet og ansvar ofte kombineret med manglende opbakning fra
ledelsen. En forebyggende indsats kræver nytænkning fra alle parter:myndigheder, virksomheder og faglige organisationer.
Vold og trusler er for alvor rykket ind på arbejdspladserne. Lønmodtagere i især den
offentlige sektor oplever i stigende grad vold på jobbet. Der er brug for en helhedsorienteret indsats for at sikre alle ansatte en tryg og god arbejdsplads.

Pas på de nyansatte
Et nyt job kan være farligt for helbredet.Arbejdsulykker og skader rammer unge og
nyansatte i højere grad end dem, der har været på arbejdsmarkedet i nogle år. De 18-
24-årige har for eksempel dobbelt så stor risiko for at blive ramt af arbejdsulykker, som
Sikkert og sundt arbejde til alle mennesker på arbejdsmarkedet har generelt. Arbejdspladser, myndigheder og uddannelsessystemet skal derfor arbejde tæt sammen om en forebyggende indsats, der kan gøre det mere sikkert at være ny i job.

Fortsat plads til forbedringer
Ulykker, psykisk arbejdsmiljø støj og lidelser i muskler og skelet er et stort problem.
Derfor er arbejdsmarkedets parter og Folketinget blevet enige om en plan med en række
konkrete mål for forbedringer, som skal indfries senest 2010.
Arbejdsmiljøovervågningen viser at udfordringerne fortsat er store, hvorfor
Arbejdsmiljørådet og Folketinget i år skal udstikke nye mål for arbejdsmiljøindsatsen frem
mod 2020.
Målet må være et sikkert og sundt arbejdsmiljø hvor de ansatte trives.

Arbejdstilsynet må fyre
2010 bliver også året, hvor politikerne skal sikre Arbejdstilsynets muligheder for at holde
øje med arbejdsmiljøet ude på virksomhederne og forfølge de ansvarlige, når reglerne bliver
overtrådt. Inden for få år skal Arbejdstilsynet geares til at kunne screene samtlige virksomheder og institutioner hvert tredje år. Det er en kæmpeopgave og en vanskelig udfordring som ikke er blevet lettere nu, hvor Arbejdstilsynet netop har måttet varsle afskedigelse af 46 medarbejdere på grund af besparelser.
De kommende år kalder på en stærk og effektiv indsats fra Arbejdstilsynet, men også fra
ledere og medarbejdere på virksomheder og institutioner. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø
med trivsel skal for alvor rykke ind som et mål man for alvor værdsætter på direktionsgangene. Arbejdsgivere, der overtræder arbejdsmiljøloven, har i dag gode muligheder for at slippe for en bøde. 28. april 2006 indførte den borgerlige regering – under protest fra fagbevægelsen, det begrænsede arbejdsgiveransvar, som betyder, at Arbejdstilsynet skal løfte en langt tungere bevisbyrde end tidligere.
Siden lovændringen er der sket et markant fald i antallet af bøder og sager, der kommer
for retten. Samtidig opgiver Arbejdstilsynet i flere og flere tilfælde at anbefale, at politiet
rejser retslig tiltale i sager om arbejdsmiljø. Løsningen er at Regeringen og folketinget
beslutter at vende tilbage til den fornuftige retstilstand som var før 2006.

Dårligt arbejdsmiljø er et globalt problem
Virksomheder og arbejdspladser flytter som aldrig før over grænserne og til andre verdensdele. Arbejdsmiljøproblemerne flytter ofte med. På fabrikker i ulandene bliver de
ansatte ofte udsat for farer, som vi har forebygget i vores del af verden.
Det er en uacceptabel udvikling.Arbejdere i udviklingslandene skal ikke sætte liv og
helbred på spil på grund af arbejdsmiljøproblemer, vi allerede har fundet løsningen på.
Samtidig påfører det virksomheder i vores del af verden ulige konkurrence, når varer
bliver produceret billigere ulandene, fordi der bliver sparet på udgifterne til at sikre et
godt arbejdsmiljø.