
Søren Kargaard
International konsulent
Telefon: 3336 8825
Mobil: 4040 8825
Krisen
De tre generalsekretærer fra ETUC-TUAC-ITUC indledte behandlingen af dokumentet med at efterlyse handling til håndtering af krisen, som ligger udover støtte til banksektoren. Krisen kan ikke sammenlignes med noget andet vi har set siden 30’erne, og der må en bred palet af indsatser til, hvis vi ikke skal ende i en recession, som det vil tage mange år at komme ud af. Overalt ser man virksomheder og lande begrænse lønninger og overførselsindkomster, hvilket er med til yderligere at begrænse efterspørgslen.
Der var fuld enighed om, at vi ikke ville tilbage til den kasinokapitalisme der har medført dette sammenbrud. Der må både korte og lange løsninger til, hvis vi skal komme videre, og samtidig finde løsninger.
Ad 4a: Krisen: Udviklingen i Europa
EFS har allerede gennem skriftlig høring vedtaget en udtalelse forud for forårstopmødet den 20.3.2009. Udtalelsen har følgende hovedpunkter:
Derfor ønsker EFS: Der må etableres et stærkere europæisk lederskab, som kan sikre en ny social aftale. Denne skal medvirke til en forbedring af beskæftigelsessituationen, skabe et øget program for genopretning, sikre offentlige investeringer, bedre støttemuligheder for Central- og Østeuropa, bedre og mere transparente finansielle reguleringer, samt sikre at lønningerne ikke bliver den vigtigste regulator.
Under debatten blev der givet et meget stort antal orienteringer om de nationale tilstande, og samtidigt blev der givet opbakning til EFS-papiret.
Ad 4b: EFS kampagne, ” Bekæmp krisen – sæt mennesker først”
På december mødet i eksekutivkomiteen blev det besluttet, at afholde demonstrationer i en række lande. Disse vil finde sted i Madrid, Bryssel, Berlin og Prag.
Ad 5: EP-valget 2009 – EFS-manifest
Der blev vedtaget en 9 punkts plan, hvor følgende kræves:
Disse punkter vil indgå i EFS-kampagne i forbindelse med EP-valget.
Ad 6: EFS-halvvejskongres i Paris
Kongressens oprindelige sigte var at få afklaret de organisatoriske spørgsmål, som var udestående fra kongressen i Sevilla i 2007.
På grund af den finansielle krise vil fokus blive flyttet, og hovedtemaerne vil blive:
1: Beskæftigelseskrisen
2: Kasino kapitalisme – Aldrig igen – Mod nye regler for verdensøkonomien.
3: Parisdeklarationen, som skal være et manifest med EFS-bud på en genopretning af økonomien.
4: ” Turn to the Union”-kampagne, som skal komme med forslag til organisering.
5: EFS og de organisatoriske spørgsmål der kan skabes enighed om.
6: Specialsession, som skal knytte an til første dagens debat. Der vil være repræsentanter for de største europæiske partier til stede.
Ad 7: Rapport fra den kongresforberedende gruppe og gruppen vedr. kontingent
På grund af krisen vil de organisatoriske spørgsmål blive nedtonet og fokus vil blive som nævnt i punkt 6, og primært koncentrere sig om mindre ændringer.
Vedr. ændringerne i kontingentnøglen vil arbejdet fortsætte, og der forventes ikke noget forslag til kongressen i Paris.
Ad 8: Meddelelser fra Generalsekretæren
Følgende emner blev nævnt i gennemgangen, som er meget kort på grund af den omfattende debat om krisen:
Det Tjekkiske formandskab
Det er problematisk, at formandskabet er afvisende overfor et egentligt samarbejde. EFS har sendt et dokument med en række forslag til samarbejde, som er blevet afvist. Vicegeneralsekretær Maria Helena Andre har deltaget i et uformelt arbejdsminstermøde og har fået samme besked.
Irlands nej til traktaten
Irsk LO forsøger, at få den Irske regerings accept af en tilføjelse til den irske protokol i form af en ” social progress ” protokol med en sikring af den sociale model.
Udstationeringsdirektivet bør genforhandles, men det tjekkiske formandskab er ikke interesseret i at foretage sig noget.
Arbejdstidsdirektivet er efter Parlamentets blokering af Kommissionens forslag nu gået over i et forhandlingsudvalg, som skal prøve, at komme med et forslag til en løsning. Udvalget består af repræsentanter fra Parlamentet og Rådet.
Ad 9a: Forhandlingerne om forældreorlov
Revisionen af direktivet har været forhandlet siden september Det er tæt på, at der kan indgås en aftale. EFS har krævet, at der blev indført en periode, hvor orloven ikke kun udløste frihed, men at der også var en periode med betalt frihed.
Der er nu på det seneste kommet signaler fra arbejdsgiverne om, at der er en opblødning på vej, og det forventes, at der bliver indgået en aftale indenfor 14 dage.
Ad 9b: Det rummelige arbejdsmarked
Der forhandles stadigt. Kernepunktet er fortsat, at finde en model, hvor en person som er kommet ind på arbejdsmarkedet kan sikres en forbliven på arbejdspladsen, når det første fokus er væk.
Ad 10: Indledende og fortsat erhvervsuddannelse
For EFS er livslang læring helt afgørende for at opfylde kravene til Lissabon-strategien, og er helt afgørende for at sikre beskæftigelsen. Sammenholdt med den demografiske udvikling, som gør det helt nødvendigt, at der forgår en konstant opkvalificering af arbejdsstyrken.
EFS er enig med Kommissionen i de forslag de har lagt frem, men mener, at der må strammes op om adgangen til uddannelse, samt at spørgsmålet om finansiering må løses. EFS opfordrer til, at vi ikke på grund af krisen glemmer det store behov der er for at opkvalificere arbejdsstyrken. Europa sakker bagud i forhold til en række konkurrerende lande, fordi den livslange læring i Europa ikke er en selvfølge.
Ad 11: Bedre beskyttelse af arbejdstagerne og modvirkning mod protektionisme
På baggrund af de mange episoder, som krisen har afstedkommet omkring udfald mod migrerende arbejdstagere, har EFS udarbejdet et dokument, som behandler disse spørgsmål.
Hovedpunktet i forslaget er:
EU-dommene vedr. fri bevægelighed for arbejdstagere har skabt tvivl om denne ret, og det fastslår EFS knytter an til dommene, men ikke støtten til disse grundlæggende rettigheder.
For at dette kan få bred folkelig opbakning er der et stærkt behov for at få løst de problemer som dommene har skabt.
Der må ikke være tvivl om, at national lov og kollektive aftaler gælder for alle på en arbejdsplads uanset nationalitet. Dette må der vedtages den fornødne europæiske lovgivning for at sikre.
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
14.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...
27.04.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...