FFL12 - Ny vækst og styr på Pengene

Regeringens forslag til finanslov for 2012 kan ikke overholde kravene fra EU vedr. underskuddet størrelse og regeringens vækstpakke vil ikke afgørende kunne sætte gang i vækst og beskæftigelse til at forbedre finanserne fremover. FTF mener, der er behov for yderligere fremrykning af offentlige investeringer. Dette års besparelser på uddannelsesområdet videreføres. FTF kritiserer skarpt regeringen for ikke at investere mere målrettet på uddannelse.

Forslag til finanslov for 2012 med stort underskud

Under overskriften ”Ny vækst og styr på tingene” har finansministeren offentliggjort finanslovsforslaget for 2012. Finanslovsforslaget er en opsamling af den lange række af ”pakker” fra foråret og forsommeren som regeringen har indgået aftaler om under den samlede overskrift ”Aftaler om reformpakke 2020”. FTF har i forbindelse med, at aftalerne blev indgået løbende vurderet dem. Der vedlægges en oversigt over Reformpakken med links til FTF-vurderingerne.

Oversigt over Regeringens aftaler fra foråret 2011, som implementers i Finansforslaget 2012

Med reformpakken 2020, som implementeres i finanslovsforslaget for 2010 og genopretningspakken fra 2010, har regeringen gennemført tiltag, der skal sikre balance på de offentlige budgetter i 2020 ved forbedringer på i alt 47 mia. kr. På kort sigt er der imidlertid tale om et markant underskud på den offentlige saldo, der ifølge FFL12 beløber sig til 84,5 mia. kr., hvilket er en stigning på 16,3 mia. kr. i forhold til underskuddet i 2011.

Underskuddet på den offentlige saldo udgør således nu 4,6 pct. af BNP, hvilket er klart over de krav, der stilles til budgetunderskud i EU. Underskuddet er i FFL12 skønnet 4,5 mia. kr. større end i Økonomisk Redegørelse fra maj 2011.

Regeringen peger i FFL12 på, at underskuddet i sær påvirkes af udsving i indtægterne fra skatten på pensionsafkast, og at der i 2012 skal ske udbetaling af efterlønsbidraget i forbindelse med ændringen af efterlønsordningen. Regeringen skønner, at der i 2012 skal udbetales 17 mia. kr. fra efterlønsbidraget. Tidligere har regeringen skønnet, at det samtidig vil give anledning til øgede pensionsindbetalinger, så det samlede provenutab i den forbindelse bliver på 21 mia. kr., da pensionsindbetalingerne udløser skattefradrag.

Der har i 2011 været tale om realvækst i de offentlige investeringer på 7,3 pct., men i 2012 forventes der ifølge finanslovsforslaget et fald i investeringerne på 4,7 pct. Samlet set skønner regeringen da også, at den samlede finanseffekt af finansloven bliver 0,0 pct. af BNP, altså at finansloven ikke bidrager til at øge væksten og dermed beskæftigelsen.

FTF vurdering

Regeringen har med overskriften på finanslovsforslaget ønsket at signalere, at den har styr på økonomien. Men det synes langt fra at være tilfældet. Skønnet for underskuddet på de offentlige finanser må igen opjusteres, og de tiltag regeringen har i reformpakken for 2020 har ikke hjulpet, tværtimod. Alene tilbagebetalingen af efterlønsbidraget vil øge underskuddet med 21 mia. kr., hvilket er mere en ¼ af det samlede underskud.

Udbetalingen af efterlønsbidraget påvirker ganske vist kun underskuddet i 2012, men da det skal lånefinansieres vil det fremover belaste de offentlige budgetter via rentebetalinger. I det omfang udbetalingen sætter gang i forbruget og beskæftigelsen vil det dog forbedre den offentlige økonomi, og betydningen af rentebelastningen vil blive reduceret.

Risikoen er imidlertid, at pengene stort set går til opsparing, fordi den økonomiske situation gør folk usikre, og de derfor vil polstre deres økonomi til fremtiden. FTF vil da også advare mod, at den enkelte lønmodtager skynder sig at hæve sin efterlønsopsparing og omsætte den i iPads, hjørnesofaer, charterrejser og andre forbrugsgoder.

De mange milliarder vil godt nok kunne sætte gang i samfundshjulene her og nu, men den enkelte gambler samtidig med sit forsørgelsesgrundlag i alderdommen. Borgerne bør først sikre sig en passende opsparing til alderdommen, inden de brænder deres efterlønspenge af på forbrug.

Danmark investerer for lidt i uddannelse

Uddannelse og forskning

Finanslovsforslaget for 2012 indeholder ikke uddannelsespolitiske nyskabelser. Der er tale om en opfølgning på genopretningsaftalen fra 2010 og de følgende forlig.

Der er på finanslovsforslaget afsat ressourcer til den øgede aktivitet og SU, både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Pengene kommer delvis fra globaliseringsreserven, men den fulde finansiering fremgår ikke tydeligt. Dog er det klart, at enhedsomkostningerne pr. elev/studerende er faldende. Der er fremadrettet afsat reserver til at finansiere øget uddannelsesaktivitet og øgede udgifter til SU, men det står uklart, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige.Det politiske forlig om Velfærdsaftalen fra 2006 er opsagt med Aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er den politiske binding på globaliseringspuljen bortfaldet. Målsætningerne om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP og at mindst 95 pct. af alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 pct. en videregående uddannelse, fastholdes, og dermed også globaliseringsindsatsen i 2012. 

For årene efter 2012 afsættes en reserve med udgangspunkt i niveauet i 2012, men justeret på grund af, at målsætningen på forskningsområdet kan opfyldes med færre midler på grund af lavere BNP end oprindeligt forudsat.

FTF vurdering

Det er bekymrende, at der er usikkerhed om, hvordan de mange initiativer, som i dag finansieres af globaliseringsmidler, kan forventes videreført efter 2012. Den reserve for 2013 og frem, som er optaget i finanslovsforslaget, er langt mindre end det hidtidige niveau i globaliseringsreserven, blandt andet er knap 1,3 mia. kr. til forskningsformål i 2013 sparet væk, på grund af det lavere BNP. Det er en helt igennem utilfredsstillende situation for uddannelsesinstitutionerne, som er nødt til at planlægge med en tidshorisont, der er længere end ét finansår, hvis deres aktiviteter skal have nogen sammenhæng.

Efter- og videreuddannelsesområdet lider under bortfald af de særlige trepartssmidler fra og med 2012, det betyder, at de statslige tilskud til fx diplomuddannelser reduceres meget betragteligt. Alligevel forventes et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2011 - en prognose, som med stor sikkerhed bliver gjort til skamme. Også på de øvrige efteruddannelser og på voksenuddannelsesområdet forventes faldende aktivitet på grund af bl.a. initiativerne i genopretningsaftalen fra 2010, som nu er fuldt indfaset.

Godt nok lægges der op til at løfte bevillingerne til folkeskoleområdet med penge til IT og et øget antal phd. stipendier, som skal sikre, at nyeste viden når ud på skolerne, men set i lyset af de besparelser, der er gennemført i år er der tale om et lavt ambitionsniveau.

Ungdomsuddannelserne

Den øgede søgning til og optag på ungdomsuddannelserne sker på de gymnasiale uddannelser. Udviklingen i søgningen til erhvervsuddannelserne er derimod negativ og udviser et fald indenfor de sidste par år. Undervisningsministerens bebudede 360 graders eftersyn af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser gentages, hvor målet er i højere grad at kunne tiltrække unge med såvel stærke som svage forudsætninger og at målrette uddannelserne mere mod erhvervslivets behov.

 

FTF vurdering

Der lægges ikke op til nye initiativer. Det efterhånden længe annoncerede 360 graders eftersyn af erhvervsuddannelserne gentages uden, at det konkretiseres nærmere, hvad indhold og proces skal være. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at det store frafald på ungdomsuddannelserne, som på erhvervsuddannelserne udgør 46 %, slet ikke adresseres.

De videregående uddannelser

Stigningen i søgning og optag til de videregående uddannelser betyder, at 50% målsætningen er indenfor rækkevidde. Ifølge den seneste opdatering af profilmodellen forventes 49,4% at gennemføre en videregående uddannelse.

Finanslovforslaget gentager initiativet i den tidligere indgåede aftale om ”Danmark som vækstnation”, hvor der lægges op til nedsættelse af et udvalg, der skal analysere de videregående uddannelser og tilvejebringe et grundlag for, hvordan uddannelsernes kan styrkes og bidrage til at fremme væksten i samfundet.

FTF vurdering

Det er nødvendigt med en mere ambitiøs uddannelsesmålsætning for de videregående uddannelser. Målet om 50 % vil ikke svare til behovet. Fortsættes det nuværende niveau i uddannelsesindsatsen vil vi i 2020 mangle 152.000 personer med en videregående uddannelse.

FTF har netop med en ny analyse fra AE: ”Manglen på uddannede i 2020” dokumenteret behovet for at prioritere de videregående uddannelser, idet langt hovedparten af behovet på arbejdsmarkedet vil være personer med en akademi- eller professionsbacheloruddannelse svarende til ca. 131.000 uddannede.

På trods af udsigten til en bred mangel på kvalificerede medarbejdere i den private og offentlige sektor tager regeringen ikke initiativer, der kan løse denne udfordring. Tværtimod har man tilsyneladende kun øje for den akademiske del af de videregående uddannelser, hvor Videnskabsministeren tidligere har udmeldt en ny uddannelsesmålsætning på 25 %.

FTF forslår, at uddannelsesmålsætningen for de videregående uddannelser hæves til 55 %, og at der indenfor denne målsætning sættes øget fokus på initiativer, der styrker de erhvervs- og professionsrettede videregående udannelser.

I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege at regeringens bebudede analyse af de videregående udannelser kommer til at omfatte alle typer af videregående uddannelser, og at akademi- og professionsbacheloruddannelserne inddrages i initiativerne, der skal styrke og bidrage til at fremme væksten i samfundet. Alene at fokusere på de lange videregående uddannelser vil være alt for snævert og konsekvensen vil være, at potentialet i de videregående udannelser i relation til væksten ikke udnyttes optimalt.

Efter- og videreuddannelser samt voksenuddannelser

Finanslovsforslaget afspejler dels bortfald af trepartsaftalens initiativer med udgangen af 2011, dels de sparekrav, der er indeholdt i genopretningsaftalen fra 2010, og som er fuldt implementeret fra 2012. Satserne for VEU-godtgørelse og SVU er nedsat til 80 pct. af dagpengemaksimum, og muligheden for at søge SVU til fagspecifikke kurser bortfalder med udgangen af 2011. Endvidere begrænses perioderne, hvor den enkelte kan oppebære SVU, til 40 uger.

Samlet set indebærer besparelserne, at et forventet fald i statens tilskud til åben uddannelse på omkring 27 pct. i forhold til 2011, men der forventes et uændret aktivitetsniveau. På AMU forventes et fald i statens tilskud på omkring 27 pct. i forhold til 2011, og et fald i aktivitetsniveauet på omkring 17 pct, i forhold til 2010.

På de almene voksenuddannelser forventes en svagt faldende statslig udgift og et fald i aktivitetsniveauet på knap 10 pct.

FTF vurdering

Det forekommer helt urealistisk at de faldende statslige tilskud, begrænsninger i VEU og SVU samt opstramninger i deltagerkredsen giver et næsten uændret aktivitetsniveau på de videregående efteruddannelser. Faldet i AMU-aktiviteten har fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 været omkring 35 pct., målt på deltagere, og meldingerne fra de almene voksenuddannelser er tilsvarende, at der er vanskeligheder med at oprette hold med en tilstrækkelig størrelse til, at udbud kan opretholdes.

Med de arbejdskraftbehov, som Danmark har i fremtiden, og med en senere tilbagetræknings-alder, er der god grund til at prioritere hele voksen- og efteruddannelsesindsatsen meget højere end tilfældet er i det foreliggende finanslovsforslag.

SU

Finanslovsforslaget implementerer de ændringer, som regeringen har aftalt i To streger under facit med DF og Pia Christmas-Møller. Det betyder, at der stiles mod en omlægning af SU, så den i højere grad understøtter at unge påbegynder og færdiggør deres uddannelser tidligere end i dag. Det indebærer Start-SU og studiestartlån, højere fribeløb og begrænsning af SU til normeret studietid og bonus til studerende, der starter tidligere og kommer hurtigere igennem uddannelsen. Samtidig skal 1,08 reglen fremrykkes, så unge får deres karaktergennemsnit forhøjet hvis de påbegynder uddannelse senest 1 år efter adgangsgivende eksamen, og andelen af studerende, der optages via kvote 2, skal reduceres på visse korte og mellemlange videregående uddannelser.

FTF-vurdering

Det er bekymrende, at begrænsninger i SU kan medføre, at en række studerende får vanskeligere ved at fuldføre uddannelserne. 

På samme måde vil begrænsninger i kvote 2 og fremrykkelse af studiestart gennem omregningsreglen (1,08) kunne betyde, at færre unge går i gang med og gennemfører en videregående uddannelse.

Forskning

Forskningsmålet om, at de offentlige forskningsbevillinger fra og med 2010 skal udgøre 1 pct. af BNP fastholdes. På grund af at BNP har været faldende i 2008 og 2009 har målet været overopfyldt, og der lægges i 2012 op til at forskningsbevillingen udgør 1,01 pct. af BNP.

På finanslovsforslaget overføres i 2012 ca. 600 mio. kr. fra forskning til undervisning. Det er endnu ikke afklaret, hvordan besparelserne fordeler sig på universiteter og forskningsråd mv., da den besparede pulje til forskning, i alt 686 mio. kr., først fordeles senere på efteråret.

FTF vurdering

Det fremgår af finanslovsforslaget, at der af reserven, som hidtil har været reserveret globaliseringspuljen, at der på grund af udviklingen i BNP har været mulighed for at spare knap 1,3 mia. kr. til forskningsformål i 2013.

Der er stort behov for at sikre mere overskuelig økonomi for arbejdet med forskning og udvikling, både når det gælder universiteternes forskning og den videnudvikling, som finder sted på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Derfor kan det kun beklages, at man benytter fald i BNP til at udmønte besparelser, når der omvendt er brug for at øge forskningsinvesteringer for at fremme vækst og et højere BNP.

Den begrænsede pulje til forhandling i 2012 stiller professionshøjskoler og erhvervsakademier i en endnu mere vanskelig udgangsposition, når det drejer sig om at sikre midler til anvendt I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege at regeringens bebudede analyse af de videregående udannelser kommer til at omfatte alle typer af videregående uddannelser, og at akademi- og professionsbacheloruddannelserne inddrages i initiativerne, der skal styrke og forskning og udvikling, som er afgørende for kvaliteten og udviklingen af professionerne og deres uddannelser.

Sundhed

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil vægt på, at kernevelfærden med ”reformpakke2020” er sikret og specielt, at der er sikret en fortsat udbygning af sundhedsvæsenet. I genopretningsaftalen fra 2010 prioriteres således 5 mia. kr. til sundhedsvæsenet i 2011-2013 og med Reformpakken 2020 prioriteres 1½-2 mia. kr. årligt til sundhedsvæsenet 2014-2020.

FTF vurdering

Det er kendetegnede for regeringens udspil i de senere år, at der hver gang peges på at sundhedsvæsenet prioriteres. Men der er ikke tale om, at der med forslaget til finanslov 2012 prioriteres nye penge til sundhedsområdet, og de ekstra penge dækker ikke de stigende udgifter, som sundhedsvæsenet står overfor, selv om man bare holder aktiviteten på samme niveau som i dag.

Der er behov for, at politikerne prioritere kraftigere bl.a. gennem en revurdering af omfanget af behandlingsgarantier i sundhedsvæsnet, og der er behov for at investere yderligere i udviklingen af velfærds- og sundhedsteknologi, hvis økonomien i sundhedsvæsenet skal hænge sammen også på længere sigt, hvor befolkningsudviklingen vil øge presset på sundhedsydelserne.

Arbejdsmiljø

Igen i 2012 bliver der trukket 51 mio. kr. fra de såkaldte partsmidler på Finansloven til at dække en del af underskuddet på Finansloven via ”Genopretningsaftalen”. Der er det særlige ved partsmidlerne, at de ikke dækkes af statens almindelige indkomster, men at midlerne findes via afgift på arbejdsskadeforsikringer og udbetalte ménerstatninger, og midlerne har derfor været betragtet som parternes egne midler, selv om de er opført på Finansloven.

Besparelsen, der fjerner ca. halvdelen af partsmidlerne betyder, at aktiviteten i branchearbejdsmiljørådene (BAR) reduceres til næsten ingenting, Arbejdsmiljørådet udviklingsprojekter sættes i stå, Videnscenter for Arbejdsmiljø får reduceret aktiviteterne ganske betragteligt og støtten til forskningen i arbejdsmiljø begrænses.

Forebyggelsesfonden bliver i 2012 og 2013 beskåret med 150 mio. pga. regeringens vedtagelse af Boligjobplanen. De 150 mio. i 2012 og 2013 går til finansieringen af skattefradrag ved hjælp og istandsættelser af boliger. Det er således tale om en egentlig besparelse på arbejdsmiljøområdet, hvilket de kommende år vil have stor betydning for aktivitetsniveauet i forebyggelsesfonden.   

Udover besparelserne i forebyggelsesfonden via Boligjobplanen, har Regeringen fra 2012 frem til 2014 ligeledes båndlagt 30 mio. pr. år til en særlig indsats i kommunerne for at nedbringe sygefraværet igennem aftalen ”Ambitioner om mere”. Ligesom indgåelsen af aftalen ”Ambitioner om mere” også betyder, at forebyggelsesfonden finansierer videreførelsen af det store TTA projekt frem til 1. okt. 2012.

Som en del af finansieringen af Boligjobplanen har regeringen vedtaget en besparelse på 900 mio. kr. i løn og driftsomkostninger i staten svarende til 5% af de samlede udgifter. Disse besparelser rammer således også beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Hvordan besparelserne rammer arbejdsmiljøområdet er endnu ikke afklaret, da udmøntningen af besparelserne fastlægges af beskæftigelsesministeren. 

FTF vurdering

Den primære konsekvens af besparelsen på partsmidlerne er en markant reduktion i den forebyggende og arbejdspladsnære informationsvirksomhed. 

Det forekommer helt uacceptabelt, at indsatsen mod stress og nedslidning ude på arbejdspladserne bliver beskåret med 150 mio. de næste 2 år, specielt når etableringen af forebyggelsesfonden skete i forbindelse med velfærdsaftalen, hvor man hævede efterlønsalderen med to år. Regeringen har nu på baggrund af tilbagetrækningsreformen afskaffet efterlønnen og samtidig skåret drastisk i den indsats, der skulle gøre det muligt at blive længere på arbejdsmarkedet.

Når vi ved, at særligt det psykiske arbejdsmiljø har store menneskelige og økonomiske omkostninger forekommer det uhensigtsmæssigt at skære så drastisk i forebyggelsesfonden, for til gengæld at indføre kortsigtede vækstinitiativer via BoligJobplanen. Tidligere undersøgelser viser bl.a., at der er et stort behov for at have fokus på arbejdsmiljøet, således viser en række undersøgelser fra NFA at 60.000 fuldtidsmedarbejder årligt er sygemeldte pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø, ligesom at de psykiske belastninger årligt koster samfundet 16 mia. kr. i produktionstab og behandlinger i sundhedsvæsnet.

At regeringen ønsker at gøre noget ekstraordinært for at nedbringe sygefraværet i kommunerne er positivt, det er dog beklageligt, at denne særlige indsats tages ud af midler, der oprindeligt var afsat til forbedringer og forebyggelse af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

I forhold til de løn og driftsmæssige besparelser på 5 % afhænger FTF’s vurdering i høj grad af, hvorledes ministeren udmønter besparelserne. Hvis besparelserne betyder en reduktion på I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege at regeringens bebudede analyse af de videregående udannelser kommer til at omfatte alle typer af videregående uddannelser, og at akademi- og professionsbacheloruddannelserne inddrages i initiativerne, der skal styrke og 5 % af løn og driftsomkostningerne i Arbejdstilsynet, er vurderingen, at myndigheden vil have vanskeligheder ved at leve op til målene i den netop vedtaget 2020 handlingsplan, det er bl.a. tvivlsomt om myndigheden kan sikre en fornuftig gennemførelse af den nye tilsynsmodel for arbejdsmiljøet.

 

Forbedringer for svage og udsatte grupper

Gennem anvendelsen af satspuljen for 2012, der udgør ca. 1 mia. kr., forbedres indsatsen for svage og udsatte grupper samt for overførselsindkomstgrupper. Regeringen stiller forslag om, at satspuljen udmøntes inden for fem indsatsområder, der omfatter: Forebyggelse i ældreplejen, forbedring af udsatte gruppers levevilkår og sundhed, bedre indsatser i behandlings- og socialpsykiatrien herunder for personer med behov for psykologhjælp, styrket aktiv hjælp til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for etniske indvandrere og efterkommere udenfor arbejdsmarkedet og en effektiv og bedre indsats overfor omsorgssvigt af børn og unge.

FTF vurdering

De fem prioriterede målgrupper har et stort behov for en forstærket indsats, og det er derfor glædeligt, at satspuljen for 2012 udgør ekstra muligheder for at forbedre levevilkårene for de svageste.

FTF hæfter sig især ved det positive i, at psykiatrien prioriteres i forbindelse med udmøntningen af satspuljemidlerne med 810 mio. kr., men det er stadig problematisk, at forbedringer i psykiatrien er betinget af midlertidige bevillinger og ikke er permanent sikret i finansloven.

Det fremgår bl.a. af forslaget, at der skal afsættes midler til en styrket indsats for personer med behov for psykologhjælp. <st1:stockticker>FTF</st1:stockticker> har de seneste år peget på behovet for at få fjernet aldersbegrænsningen på tilskud til psykologhjælp, som i dag er mellem 18 og 37 år, da denne begrænsning er helt ude af takt med virkeligheden, der viser en voldsom stigning i antallet af psykiske helbredsproblemer som stress, depression og angsttilfælde i alle aldersgrupper.

Udvikling af den offentlige sektor og samarbejdet med den private sektor

Der lægges med forslaget ikke op til nye initiativer vedr. den offentlige sektors udvikling generelt. Der henvises i stedet til tidligere udmeldte forslag, bl.a. digitaliseringsstrategien. Derudover er administrationsbesparelsen fra BoligJobplanen, hvormed centraladministrationen skal spare 2½ pct. i 2012 og 5 pct. i 2013 og frem, indbudgetteret på forslaget.

 

FTF vurdering

Det er skuffende, at forslaget ikke indeholder nye initiativer til den nødvendige udvikling af den offentlige sektor. I stedet står den på besparelser og vage udmeldinger om afbureaukratisering, hvor regeringen ellers sidste år lovede en ny samlet afbureaukratiseringsplan i løbet af foråret 2011. Vage kan man til gengæld ikke kalde besparelserne, da der helt kontant skal spares 5 pct. i hele centraladministrationen pga. BoligJobplanen. Den endelige udmøntning og dermed de konkrete konsekvenser heraf fremgår imidlertid ikke tydeligt af finanslovsforlaget, men vil efterfølgende skulle udmøntes på de enkelte ministerområder.

FTF efterlyser også flere initiativer rettet mod den offentlige sektors innovation og samarbejde med den private sektor. Der er store perspektiver i offentlig-privat innovation OPI, hvor offentlige og private virksomheder sammen udvikler nye løsninger til gavn for både vækst og velfærd. Men regeringen går desværre meget forsigtigt frem op området i stedet for at iværksætte fx bedre videnopsamling om OPI og bedre rammer for OPI-samarbejder, som FTF bl.a. har foreslået i sit vækstoplæg, Vækst²