Test din egen og kollegaernes stress

[ TR-info ]

I anledning af Den Internationale Arbejdsmiljødag har FTF og LO fået udarbejdet en stresstest, hvor du kan få testet dit stressniveau. Ligger du i det grønne, det gule eller det røde felt?

Med den nye stresstest vil LO og FTF sætte spot på stress, der rammer stadig flere lønmodtagere. Stress er et af de hurtigst voksende arbejdsmiljøproblemer. 62 procent af de beskæftigede følte sig stressede inden for den seneste måned, viste en undersøgelse foretaget forrige år.

Samtidig anslår Arbejdsmiljøinstituttet, at 10-12 procent af danskerne betegnes som kronisk stressede. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag, og hermed har en stor risiko for at blive reelt syg.

Der findes ingen nemme løsninger for at undgå stress på de danske arbejdspladser. Men LO og FTF peger på, at nogle helt grundlæggende forudsætninger skal være til stede. Det er helt afgørende, at der er en god balance mellem ressourcer og opgaver. De ansatte skal have indflydelse på deres arbejde og deres arbejdstid. Der skal være sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Desuden skal ansvarsfordelingen være klar. Lederne skal være klædt på til at klare opgaverne både fagligt og menneskeligt, så de kan støtte medarbejderne i tide, og jobbet skal føles meningsfyldt samtidig med, at der skal være en vis forudsigelighed i arbejdsdagen.

LO og FTF har i forbindelse med stresstesten udarbejdet to pjecer om emnet.
De kan danne udgangspunkt for en konstruktiv dialog om stress på de danske arbejdspladser.

 

Få nyhedsbrev om Arbejdsmiljø !

 
Fakta og links
 
 

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

Hver tiende får alvorlig stress af arbejdet

14.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...

Bekæmp stress og øg arbejdsudbuddet

27.04.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...