
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Signe Kofoed
Konsulent
Telefon: 3336 8844
Mobil: 4040 9844
I anledning af Den Internationale Arbejdsmiljødag d. 28. april har LO og FTF fået udarbejdet en stresstest, hvor man kan gå ind på www.lo.dk eller www.ftf.dk/stresstest og teste sit stressniveau. Efter udfyldelse af testen viser en elektronisk sammentælling, om man ligger i det ”grønne”, ”gule” eller ”røde” felt. Stresstesten bliver samtidig uddelt som pjece, hvor man kan læse anvisninger på, hvordan stress bekæmpes.
Stresstesten er udarbejdet for LO og FTF af en af landets førende stressforskere overlæge dr. med. Bo Netterstrøm, Stressklinikken, Hillerød.
Med den nye stresstest vil LO og FTF sætte spot på stress, der rammer stadig flere lønmodtagere. Stress er et af de hurtigst voksende arbejdsmiljøproblemer. 62 procent af de beskæftigede følte sig stressede inden for den seneste måned, viste en undersøgelse foretaget sidste år.
Arbejdsmiljøinstituttet anslår samtidig, at 10-12 procent af danskerne betegnes som kronisk stressede. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag og hermed har en stor risiko for at blive reelt syg.
- Udviklingen går den helt forkerte vej. Mange af vores medlemmer som f.eks. buschauffører, kassedamer og slagteriarbejdere har et meget stressende arbejde. Det er på høje tid for virksomhederne at udarbejde en stresspolitik – og at følge den. I den offentlige sektor er den helt gal. Alt for mange offentligt ansatte bukker under i øjeblikket. De offentlige ledere bærer et kæmpe ansvar for, at personalet ikke bliver overbelastet, siger LO’s formand Hans Jensen.
Forandringer er et vilkår på de fleste danske arbejdspladser. Når medarbejderne har en negativ oplevelse af forandringer på deres arbejdsplads stiger stressniveauet til mere end det dobbelte.
- For at bekæmpe stress skal vi lære af de erfaringer, vi har fået ikke mindst de seneste år, hvor der har været store omvæltninger. Fx har Kommunalreformen været en stressfaktor for mange offentligt ansatte. Blandt andet fordi der har manglet information, inddragelse og ressourcer i processen. Det skal vi lære af i fremtiden. Medindflydelse og ordentlig information er forudsætningen for at skabe et godt arbejdsmiljø uden stress, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Der findes ingen nemme løsninger for at undgå stress på de danske arbejdspladser. Men LO og FTF peger på, at nogle helt grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt. Det er helt afgørende, at der er en god balance mellem ressourcer og opgaver. De ansatte skal have indflydelse på deres arbejde og deres arbejdstid. Der skal være sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Desuden skal ansvarsfordelingen være klar. Lederne skal være klædt på til at klare opgaverne både fagligt og menneskeligt, så de kan støtte medarbejderne i tide og jobbet skal føles meningsfyldt samtidig med, at der skal være en vis forudsigelighed i arbejdsdagen.
Både LO og FTF’s stresstest og pjecer om emnet kan rekvireres på www.lo.dk og www.ftf.dk/stresstest. Desuden uddeles de ved arrangementer d. 28. april i en lang række byer landet over.
For yderligere kommentarer: LO’s formand Hans Jensen, tlf. nr. 35 24 60 95 eller FTF’s formand Bente Sorgenfrey, tlf. nr.33 36 88 01.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Signe Kofoed
Konsulent
Telefon: 3336 8844
Mobil: 4040 9844
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
14.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...
27.04.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...