Krav til ansøgningen

En ansøgning til Forebyggelsesfonden skal rumme en projektbeskrivelse, som er et foruddefineret skema, der skal udfyldes. Hvis I udfylder de 10 punkter klart og grundigt, er I godt på vej mod en projektbeskrivelse.  

 

1) Målgruppe:    

Hvem er projektets målgruppe, og hvor mange medarbejdere er omfattet?    

2) Projektets baggrund:  

Beskriv, hvilke konkrete problemer projektet skal løse og/eller forebygge? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil, og er der evt. allerede afprøvet andre løsninger?    

3) Projektets formål/succeskriterier:  

Hvilke resultater skal projektet opnå for at være en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet?    

4) Projektets aktiviteter og metode:  

Her beskrives de aktiviteter og metoder, der indgår i projektet.    

5) Begrundelse for valg af aktiviteter og metode:  

Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor vil projektet have effekt? Begrund ud fra tidligere forsøg, projekter, mv.

6) Sikring af målgruppens deltagelse:

 Beskriv, hvordan I vil sikre deltagelse. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete aktiviteter?  

7) Nytænkning:   

 Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden? Afprøver I nye metoder og/eller aktiviteter, eller anvender I kendte metoder på en ny måde eller på et nyt område?    

8) Forankring efter projektperiodens udløb: 

 Hvordan vil I fastholde de positive resultater hos målgruppen og virksomheden/arbejdspladsen/kommunen efter projektets afslutning?    

9) Projektets organisering:

Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet?    

10) Evaluering: 

Beskriv konkret, hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle, om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?