Principper for arbejdet med sundhedsfremme:

For at skabe den bedste effekt af indsatsen for at fremme sundheden på arbejdspladsen, kan man følge nogle principper, der også bør indarbejdes i projektdesignet. Listen er inspireret af det Nationale Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, NCSA.  

• Arbejdspladsens ledelse bør synligt og entusiastisk støtte og involvere sig i aktiviteterne.
  
  
•  Aktiviteterne bør forankres i organisationen via sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalg, medarbejderudvalg og/eller via nøglepersoner.
  
  
• Der bør ske en involvering af ansatte på alle organisatoriske niveauer i planlægning og implementering af aktiviteterne.
  
  
• Aktiviteterne bør være skræddersyede til den enkelte arbejdsplads, dens forhold, særlige behov og ønsker.
  
  
• Sørg for at sundhedsfremme og arbejdsmiljø er integreret i arbejdspladsvurderingerne.
  
  
• Der bør udarbejdes en sundhedspolitik, der kæder livsstil og arbejdsmiljø sammen. Politikken bør indeholde en handleplan, der er opstillet på baggrund af en kortlægning og indeholder aktiviteter både i forhold til den enkeltes adfærd og i forhold til arbejdsmiljøet.
  
  
• Evaluering bør udføres som en integreret del af projektet og inkludere proces- og effektmål.

Om medarbejderinvolvering:

Medarbejderinvolvering er en forudsætning for, at projektet bliver en succes. Medarbejderne kan involveres på forskellige måder. Det er vigtigt at vælge en form, der skaber dialog. Det kan være en idé at danne mindre grupper og stille inspirerende og konkrete spørgsmål til dem. Målet er at få afklaret, hvad sundhedsfremme betyder for medarbejderne og skabe en fælles holdning til, hvad arbejdspladsen mener med sundhedsfremme, og hvordan den vil arbejde med det.  

Når arbejdspladsen tager initiativ til, at den enkelte skal ændre sin livsstil, flyder grænsen mellem arbejdsliv og privatliv sammen. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det kræver, at de etiske spillerregler er på plads.  

Der er nogle indbyggede dilemmaer forbundet med at arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Fx har alle på den ene side ret til en røgfri arbejdsplads. På den anden side er der også en opgave i at trække grænsen for, hvad arbejdsgiveren kan kræve af de ansatte. Hvis det fx bliver et ansættelseskrav, at folk ikke ryger – heller ikke i fritiden – er det nødvendigt at sige fra. 

Det er vigtigt, at den etiske dimension altid inddrages og debatteres i arbejdet med sundhed på arbejdspladsen. Det betyder, at sundhedsordninger altid skal bygge på individuel frivillighed og motivation. Det betyder også, at initiativer som individuelle sundhedstjek altid skal laves af en ekstern person, og at resultatet skal være anonymt for arbejdsgiveren. 

Det betyder også, at sundhedstjek altid skal følges op af et arbejdsmiljøtjek, så det ikke alene kommer til at handle om, hvordan den enkelte kan ændre livsstil, men også om, hvad man kan gøre for at forbedre sundheden på arbejdspladsen. 

Det kræver rådgivning og vejledning. Desuden skal SU/MED-udvalg - eller en anden repræsentant for medarbejderne – spille en aktiv rolle i de beslutninger og handlinger, der sættes i gang på sundhedsområdet. 

Boks: I forbindelse med sundhedstilbud og – politikker ser Arbejdsmarkeds-Etisk Råd en risiko for, at den enkelte medarbejder bliver klemt mellem ledelsens gode intentioner og samme ledelses krav om en optimering af arbejdskraften. Rådet peger derfor på, at de etiske dilemmaer forbundet med sundhedsfremme på arbejdspladsen debatteres, inden indsatsen sættes i gang.

Om at samarbejde med eksterne konsulenter 

De fleste projekter, der får støtte fra Forebyggelsesfonden finder sted med ekstern hjælp. Det skyldes, at det er ressourcekrævende at formulere og drive projekterne. Hjælpen kommer typisk fra private konsulentfirmaer, men også arbejdsmedicinske klinikker, faglige organisationer og arbejdsmiljørådgivere kan hjælpe til. 

Idéen om et projekt strander ofte, fordi der mangler tilstrækkeligt med tid og kompetencer på arbejdspladsen til at udarbejde en projektbeskrivelse og udforme en ansøgning om støtte. Det kan derfor være en god idé at inddrage ekstern ekspertise i ansøgningsfasen. 

Forebyggelsesfonden giver ikke støtte til eksterne konsulenter i ansøgningsfasen, men mange konsulentfirmaer tilbyder gratis hjælp til denne fase, hvis de får en garanti for, at de får opgaven, hvis projektet opnår støtte i Forebyggelsesfonden. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at de almindelige udbudsregler gælder (se fx www.udbudsportalen.dk).

Principper for samarbejdet med eksterne konsulenter 

At inddrage ekstern ekspertise kan være både kvalificerende og nødvendigt for projektets gennemførelse. Men der er samtidig risiko for, at projektet bliver afkoblet den virkelighed, der er på arbejdspladsen. Det kan fx skyldes, at rådgiveren kommer med nogle koncepter, som ikke er eller bliver tilpasset de ønsker og behov, der er på den enkelte arbejdsplads. 

Disse principper kan anvendes i samarbejdet med eksterne konsulenter:

• Sørg for, at der etableres et tæt samarbejde mellem den eksterne rådgiver og beslutningsdygtige personer på arbejdspladsen – fx ledelsen, sikkerheds- eller samarbejdsorganisationen.  

• Sørg for, at projektet tager udgangspunkt i arbejdspladsens ønsker og behov, samt det niveau som arbejdspladsens arbejde med sundhedsfremme er på. 

• Sørg for, at projektet og dets målsætninger knyttes sammen med arbejdspladsens øvrige strategier og politikker. 

• Tjek, at målene for projektet er specifikke, mål - og evaluerbare, acceptable i forhold til målgruppen, realistiske og tidsfastsatte. 

• Tjek, at der er en klar sammenhæng mellem de metoder, der foreslås og de mål, der er opstillet. 

• Tjek, at de eksterne konsulenter kan redegøre for de forventede effekter af aktiviteterne. 

• Tjek, at de eksterne konsulenter har de nødvendige erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at gennemføre projektet. 

• Overvej at indhente referencer for tidligere projekter, som den eksterne konsulent har gennemført.