Hvilke projekter prioriteres?

I forhold til hovedformål 3 vil Forebyggelsesfonden i 2010 prioritere projekter, der bygger på:

A) Kendte metoder, dvs. har fokus på metoder, hvis virkning er dokumenteret og målbar, eller    

B) Udvikling af metoder, dvs. har fokus på: 

  • hvordan sundhedsfremme og arbejdsmiljø kan målrettes grupper, der traditionelt er vanskelige at nå med sundhedsbudskaber eller
  • hvordan aktiviteter om sundhedsfremme og arbejdsmiljø sikres, hvordan medarbejderne involveres, og hvordan aktiviteterne om sundhedsfremme og arbejdsmiljø bedst forankres i virksomhederne eller 
  • hvordan sygemeldte og/eller medarbejdere i risiko for sygemelding fastholdes og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt hvordan sundhedsfremme kan understøtte andre indsatser, herunder indsatsen om muskel- og skeletbesvær. 

Det prioriteres også:

Forebyggelsesfonden prioriterer projekter, der:    

 

  • Indebærer utraditionelle initiativer, fx nogle som ikke tidligere har været afprøvet på arbejdspladsen eller i branchen
  • Indebærer en ekstraordinær indsats. Fonden giver ikke støtte til at opfylde myndighedskrav, fx støtte til at ef­terkomme påbud fra Arbejdstilsynet.
  • Er rettet mod arbejdspladsen og de ansatte, dvs. fore­går på og inddrager en eller flere arbejdspladser. For eksempel skal et projekt om mobning henvende sig til medarbejdere på arbejdspladsen – ikke elever eller andre.
  • Har en høj kvalitet. Det betyder, at de anvendte meto­der skal være begrundet i forskning, forsøg eller pro­jekter. De faglige kvalifikationer i projektet skal være tilstrækkelige til, at det kan gennemføres.
  • Har en god balance mellem afdækning af problemet og løsning af problemet. Et projekt kan godt have et for­mål om at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, men det primære mål skal være at skabe for­andring/forbedring i arbejdsmiljøet.
  • Har opstillet konkrete succeskriterier, der tydeliggør formålet med projektet, og en ambitiøs evaluerings­plan, der sikrer, at effekten af projektet kan må­les/vurderes ved dets afslutning. Det kan fx ske ved en før- og eftermåling af det psykisk arbejdsmiljø, syge­fraværet, personaleudskiftningen, mv.
  • Har fokus på, hvordan projektet forankres, når mid­lerne fra Forebyggelsesfonden er brugt. Det kan man fx gøre ved at skabe en struktur på arbejdspladsen, der sikrer, at de ændringer, projektet har medført, bli­ver en naturlig del af arbejdspladsens rutiner.  Det kan også ske ved at udpege ressourcepersoner, der har til opgave at sikre, at indsatsen fortsætter.
  • Er relevante. Det vil sige, at projektet skal kunne have en effekt, og skal kunne omsættes til indsatser på andre arbejdspladser eller kommuner.
  • For mindre projekter vægtes ”konsortiedannelser”, hvor de samme indsatser afprøves flere steder samti­dig. Det styrker effektevalueringen.
  • Antallet af ansatte omfattet af projektet og graden af medfinansiering er også kriterier, der ligger til grund for vurderingen af de enkelte ansøgninger.