
Signe Kofoed (På barsel)
Konsulent
Telefon: 3336 8844
Mobil: 4040 9844

I år 2011 afsætter Forebyggelsesfonden 30 mio. kr. til sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne, herunder projekter der styrker bevidstheden om risici forbundet med rygning, alkohol og fedme. Der ligges særlig fokus på de projekter som formår at integrere sundhedsfremme og arbejdsmiljøarbejdet.
Af Bente Sorgenfrey, Formand for FTF
Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler ikke kun om frugtordninger, rygestopkurser og fitnesskort. Sundhedsfremme handler også om at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det betyder, at vi må vi tænke helhedsorienteret, hvis vi vil forbedre sundheden - og det vil vi.
Derfor er det også et stort fremskridt, at Forebyggelsesfonden fra i år prioriterer projekter, der satser på både at forbedre den enkeltes livsstil og arbejdsmiljøet.
FTF har udarbejdet en guide til, hvordan man søger støtte til projekter om sundhedsfremme i Forebyggelsesfonden. Guiden indeholder viden om Forebyggelsesfonden og de krav, der stilles til ansøgninger om sundhedsfremme. Den indeholder også inspiration til, hvordan man kommer i gang.
Guiden er derfor også en stor opfordring til arbejdspladser og organisationer om at gøre noget ved sundheden på arbejdspladserne. Konkret: Søg midler til projekter alle steder, hvor det er relevant og nødvendigt.
Jeg håber, at guiden vil inspirere til at, tænke på sundhedsfremme på arbejdspladserne, og at den vil bringe jer skridtet nærmere støtte i Forebyggelsesfonden.
God læselyst,
Bente Sorgenfrey,
Formand, FTF