Forebyggelseskommissionens rapport 2009
Forebyggelseskommissionen offentliggjorde d. 21. april 2009 sine forslag til, hvorledes man kan styrke den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark. Et af midlerne er en indsats på arbejdspladsen, og en indsats mod arbejdsbetinget stress.
Om kommissionen
Forebyggelseskommissionen er en politisk uafhængig kommission nedsat af regeringen. Kommissionen består af en formand og ni medlemmer udpeget af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen. Kommissionen har fået til opgave at analysere, hvilke sundhedsmæssige udfordringer, samfundet står overfor i dag og på baggrund heraf vurdere, hvilke indsatsområder der fremover bør prioriteres. Endvidere har kommissionen haft til opgave at komme med forslag, der kan styrke den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Forebyggelseskommissionens arbejde er mundet ud i 52 konkrete anbefalinger inden for 8 centrale fokusområder:
1. Rygning
2. Alkohol
3. Fysisk aktivitet
4. Kost
5. MÃ¥lrettet tidlig opsporing
6. Indsatser på arbejdspladsen
7. Indsatser målrettet børn og unge
8. Viden og redskaber
Generel vurdering af kommissionens arbejde
Der er i kommissionen arbejde og anbefalinger klart fokus på de traditionelle sundhedsfremmeområder repræsenteret ved KRAM faktorerne og deres betydning for folkesundheden. Set fra FTF's side er det imidlertid positivt, at kommissionen samtidig inddrager spørgsmålet om den sociale ulighed i sundhed som en væsentlig udfordring på forebyggelses - og sundhedsfremmeområdet. Det er også positivt, at kommissionen har peget på nødvendigheden af, at bruge arbejdspladsen som platform for en sundhedsfremmende indsats. Det er imidlertid helt afgørende for arbejdspladsen som platform, at indsatsen her sker samtidig med og er integreret i en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Et forhold kommissionen også er opmærksom på. Den indsats, der alene er rettet mod livsstil, virker ikke. Arbejdsmiljøindsatsen skal tænkes med i sundhedsfremmearbejdet. Forebyggelseskommissionen peger samtidig på, at der er et stort forebyggelsespotentiale i en indsats på arbejdspladserne mod stress. FTF er meget enig i disse betragtninger. En ny FTF-undersøgelse viser, at 1/3 af FTF’erne stadig føler sig stressede. Her er de offentligt ansatte topscorere med 39 pct., mens de privatansatte ligger på 29 pct.
I et bredere perspektiv ville det dog have været ønskeligt, at der i kommissionens arbejde havde været større vægt på de samfundsmæssige rammer for den enkeltes sundhed, fx i form af generelle arbejdsmiljøforhold, uddannelse, boligforhold, fysisk indretning af infrastruktur mv. Forhold, som har stor betydning for folkesundheden og den sociale ulighed i sundhed.
Arbejdspladsen som platform for sundhedsfremme
Der findes i dag stor viden om, hvilke forhold i arbejdslivet, der bidrager til helbredsmæssige forringelser, herunder øget sygefravær. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser fx, at mere end en tredjedel af alt fravær fra arbejde kan forklares af forskellige faktorer i arbejdsmiljøet.
Betydningen af det fysiske arbejdsmiljø er i vid udstrækning kortlagt, mens der kun findes begrænset viden om, hvordan det moderne arbejdsliv og dets mentale og psykiske krav opleves og håndteres af den enkelte. En af de indikatorer, som kan tages som udtryk for en stigende oplevelse af pres på den enkeltes ressourcer, er imidlertid udviklingen i sygefraværet og stressrelaterede årsager til afgang fra arbejdsmarkedet.
Ifølge en undersøgelse gennemført af FTF (Stress på FTF- arbejdspladsen, juni 2006) føler tre ud af fire FTF'ere sig stressede; 27 pct. føler sig i høj eller i meget høj grad stressede, 48 procent føler sig delvis stressede, mens 25 pct. i ringe eller meget ringe grad føler sig stressede. Mere end hver sjette - eller17 pct. - har indenfor det sidste år været sygemeldt på grund af stress. Det samme mønster gælder, hvad angår hovedårsagerne til, at man må forlade arbejdsmarkedet i utide. Også her (identificeret som årsager til førtidspension) er psykisk relaterede sygdomme i hastig vækst som hovedårsag. Knap halvdelen af alle nye førtidspensioner i 2007 er blevet tilkendt pga. psykiske årsager mod ca. hver fjerde i 1997. Alt tyder således på, at der er særdeles god grund til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljøs betydning.
Hvad angår livsstilsfaktorerne, så viser en helt ny FTF-undersøgelse, at der er brug for markante forbedringer på arbejdspladserne. Det kniber eksempelvis med adgangen til sund kost. 45 pct. af de privatansatte har ikke adgang til et sundt måltid på arbejdspladsen, mens det samme gælder for 70 pct. af de offentligt ansatte.
Det forebyggende arbejde på arbejdspladsen
Det forebyggende arbejde skal især have fokus på de forhold i arbejdslivet, som medfører helbredsmæssige forringelser. Det er nødvendigt at gå helhedsorienteret til værks og fokusere på virksomhedens evne til at forebygge samt helt specifikt at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde på arbejdspladsen.
På grundlag af trepartsaftalen om kvalitet i den offentlige sektor er trivselsmålinger nu indarbejdet i overenskomsterne på det offentlige område i 2008, hvilket er et positivt skridt i forhold til at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladserne. Det er FTF’s opfattelse, at alle arbejdspladser - ikke kun offentlige arbejdspladser - burde gennemføre en fyldestgørende trivselsmåling, herunder en måling af det psykiske arbejdsmiljø. Målingen bør foretages hvert tredje år, og bør være skriftlig. Målingen skal følges op af en handlingsplan, der præciserer, hvordan identificerede problemer løses, hvornår samt hvem, der er ansvarlig for løsningen. Trivselsmålingen kan med fordel ske i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige APV.
De konkrete anbefalinger i rapporten
Af Forebyggelseskommissionens 52 anbefalinger angår forslagene 42 - 46 specifikt arbejdspladsen. Det drejer sig om følgende forslag:
42. Ud over at arbejdsmiljølovgivningens krav skal overholdes, bør medarbejdere, hvor det er relevant, sikres tilbud om træning med henblik på at øge deres fysiske styrke og kondition for at forebygge nedslidning.
43. Forebyggelsesfondens støtte skal i højere grad målrettes indsatser, der evidensbaseret integrerer KRAM-faktorer relateret til sundhedsfremme og arbejdsmiljøforbedringer, herunder særligt med fokus på metoder til håndtering af stress i arbejdet.
44. Forebyggelsesfondens formål udvides til at omfatte udvikling af samarbejdet mellem praktisk forebyggelse og forskning for at skabe evidensbaserede modeller for implementering af viden og for at systematisere resultaterne og dermed skabe evidens for fremtidige forebyggelsestiltag.
45. Arbejdsmarkedets parter anbefales at indgå aftaler om gode rammer for sundhedsfremmende, evidensbaseret fysisk aktivitet på arbejdspladsen både som et supplement til arbejdet og som et led i arbejdets udførelse. Det er afgørende, at aftalerne baseres på anbefalinger fra sagkundskaben.
46. Kommunerne opfordres til at støtte virksomheder, der ønsker at prioritere forebyggelse på arbejdspladsen med viden og praktisk know how.
Vurdering af de enkelte anbefalinger
Ad 42. Det er jvf. en netop offentliggjort rapport fra Arbejdsmiljørådet (Sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladsen, marts 2009) tvivlsomt, i hvilket omfang træning er et relevant middel til at forebygge nedslidning og udviklingen af muskel- og skeletbesvær.
Ad 43. Jvf. tidligere bemærkninger er FTF helt enig i betragtninger om betydningen af at inddrage det psykiske arbejdsmiljø og stress som et centralt element i den forebyggende sundhedsfremmende indsats.
Ad 44. FTF er enig i, at Forebyggelsesfondens formål udvides med henblik på, at etablere et grundlag for en systematisk erfaringsopsamling med det formål at fremme kvaliteten i fremtidige forebyggelsestiltag.
Ad 45. FTF ser positivt på en evidensbaseret partsstyret indsats i forhold til at øge de fysiske aktiviteter på arbejdspladsen, herunder sikre en tilstrækkelig variation i arbejdet, således at muskel- og skeletbesvær kan reduceres.
Ad 46. Der kan på baggrund af anbefalingen stilles spørgsmålstegn ved kommunernes aktuelle ressourcer mht. at kunne støtte virksomheder, der ønsker at prioritere forebyggelse på arbejdspladsen gennem viden og know how.
Afsluttende bemærkninger
FTF ønsker på alle måder at bidrage til at udvikle og kvalificere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i samfundet og på arbejdspladserne og håber, at kommissionens arbejde og anbefalinger vil give anledning til en bred debat om, hvordan vi påvirker den fremtidige sundhedsudvikling i befolkningen.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler om, at arbejdspladserne går helhedsorienteret til værks i indsatsen for at forebygge sygdom og belastninger i arbejdet og fremme medarbejderes trivsel, arbejdslyst og arbejdsevne. Hvor en stor del af sundhedsindsatsen i Danmark hidtil har fokuseret snævert på at fremme sundheden ved at ændre den enkeltes livsstil, vil FTF sætte fokus på, at arbejdspladsen også har et ansvar, når det handler om at forbedre sundheden.
Det er der flere grunde til. Den vigtigste er, at den enkeltes sundhed og trivsel i høj grad afhænger af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. På arbejdspladsen bliver vi påvirket af mange forskellige forhold: indeklima, arbejdsstillinger, pladsforhold, om der er gode kollegiale relationer, om man har indflydelse på eget arbejde og udviklingsmuligheder, hvordan ledelsen fungerer etc. Derfor handler sundhed i høj grad om, at fjerne belastningerne i arbejdet og at fremme de positive faktorer i arbejdsmiljøet. Der er i den eksisterende debat og i sundhedsindsatsen alt for lidt fokus på, at et godt arbejdsmiljø fremmer sundheden.
Det er FTF's målsætning at skabe de bedste rammer for at fremme en helhedsorienteret sundhedsindsats på arbejdspladsen, der både har fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og på de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), og som tager højde for de etiske dilemmaer, der er forbundet med at arbejde med sundhed på arbejdspladsen.
Hele rapporten kan downloades på http://www.forebyggelseskommissionen.dk/
