Regeringens familiepolitik er for uambitiøs

[ Pressemeddelelser ]

Udspillet fra regeringen til en ny familiepolitik er et skridt i den rigtige retning, men FTF efterlyser et højere ambitionsniveau i en række af regeringens initiativer, hvor der kun er lagt op til, at problemerne løses halvt.

| 05.09.07 14:47


Regeringen har i dag fremlagt 25 initiativer i oplægget ”Debat om en moderne familiepolitik”. Oplægget indeholder fx forslag om at afskaffe lukkedage på hverdage, mulighed for forældrebetalte madordninger i dagtilbud og skoler, bedre fysiske rammer i offentlige institutioner og en undersøgelse af barselsreglerne.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, siger om udspillet fra regeringen:

” Regeringens oplæg er et skridt i den rigtige retning, men det er for uambitiøst i forhold til for alvor at skabe balance gennem hele familie- og arbejdslivet. Min frygt er, at problemerne forbliver et individuelt anlæggende, hvis ikke regeringen i højere grad tager ansvar for at skabe bedre rammer for balance, end det sker i oplægget. Et eksempel er, at det ikke berøres i oplægget, hvordan man sikrer, at alle syge børn kan blive passet af deres forældre – også når der ikke er tale om alvorlig sygdom.”

”Generelt overlader regeringen med sit oplæg et alt for stort ansvar til arbejdsmarkedets parter og tager ikke selv ansvar for at løse balanceproblemerne. Fx lægger regeringen op til, at det er arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for, at flere mænd holder barselsorlov. Det er FTF for så vidt enig i, men vi mener også, at det er nødvendigt, at man via lovgivning reserverer mere barselsorlov til mændene. Erfaringer fra vores nabolande viser, at det får flere mænd til at holde barselsorlov.”

”Oplægget har ikke et børneperspektiv. Der mangler initiativer, der fokuserer på, hvad der skal til, for at børnene trives. Det vigtigt, fordi vi har et arbejdsmarked, der gør, at vores børn tilbringer mange timer i daginstitutioner”.
For yderlige oplysning:

Formand Bente Sorgenfrey, mobil 40 45 26 45

Konsulent Signe Kofoed, mobil 40 40 98 44

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Signe Kofoed (På barsel)

Signe Kofoed (På barsel)

Konsulent

Telefon: 3336 8844

Mobil: 4040 9844

Få nyhedsbrev om Arbejdsmiljø !

> Aktuelt

Færre penge må ikke gå ud over offentligt ansattes helbred

17.01.12 [FTF nyhed]

Der må en benhård prioritering af opgaverne i det offentlige til, når der nu skal spares massivt. FTF efterlyser politiske prioriteringer, for færre penge må ikke føre til nedslidning af medarbejderne.

Dårligere efterløn må følges op af bedre arbejdsmiljø og uddannelse

21.12.11 [FTF nyhed]

Politikerne bag den nye efterlønsreform skal sørge for, at folk nu ikke bliver slidt op eller mangler evner til at arbejde. FTF opfordrer til mere fokus på psykisk arbejdsmiljø og uddannelse.

Forsvaret politianmeldes for ikke at lade ansatte hvile ud

11.12.11 [FTF nyhed]

Strid om hviletid får Centralforeningen af Stampersonel til at melde forsvaret til politiet for at lade medarbejdere arbejde op til 24 timer. FTF bakker op og kritiserer, at spareøvelser i forsvaret går ud over...