
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811

De statslige arbejdspladser ender med at fyre medarbejdere som følge af boligjobplanen. Det vil ske trods regeringens løfte om at finde penge andre steder, vurderer FTF og opfordrer til hurtig handling.
Hovedorganisationen FTF vil nu have regeringen til hurtigt at finde penge for at undgå unødvendige fyringer. Før sommerferien og længe inden valget vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte boligjobplan. Den skulle sætte skub i vækst og beskæftigelse ved at lade private trække en del af udgifterne til rengøringshjælp samt byggeprojekter i egen bolig fra i skat.
Pengene til at betale for ordningen skulle ifølge aftalen findes ved at spare på 5 procent på de statslige arbejdspladser og skære i forebyggelsesindsatsen for et bedre arbejdsmiljø – ikke mindst det psykiske. I regeringsgrundlaget er der lagt op at droppe ordningen og i stedet satse på energirenovering af boliger.
Ingen ny aftale
Det er dog ikke klart, om pengene fortsat skal findes ved at spare på de statslige arbejdspladser og arbejdsmiljøet. Men da der endnu ikke er indgået en ny aftale, fortsætter de statslige arbejdspladser med at skære budgetterne til. Forberedelserne er godt i gang, da de nye budgetter gælder efter nytår.
Regeringen må se at få stoppet de planlagte spareøvelser og fyringsrunder rundt om i staten.
FTF-formand Bente Sorgenfrey
Ifølge FTFs vurdering vil nedskæringer på fem procent fx betyde 60-70 færre stillinger hos en myndighed som Arbejdstilsynet. Men regeringspartierne må trække i nødbremsen og finde pengene andre steder som lovet for at undgå meningsløse fyringer og en fortsat klar prioritering af arbejdsmiljøet. Sådan lyder opfordringen fra Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF med 450.000 offentligt og privat ansatte.
”Regeringen må se at få stoppet de planlagte spareøvelser og fyringsrunder rundt om i staten. Regeringspartierne har klart sagt, at pengene til boligjobplanen skal findes andre steder. Så kan det ikke nytte først at finde pengene, efter fyringer af gode medarbejdere og ubehagelige spareøvelser,” siger FTF-formanden.
Andre toner inden valget
Det var daværende næstformand i Socialdemokraterne Nick Hækkerup og Astrid Krag fra SF, der inden valget lovede at finde pengene på anden vis, hvis valget førte til regeringsskifte. Under valgkampen langede den radikale leder Margrete Vestager og SF’s formand Villy Søvndahl også ud efter den tidligere regerings nedprioritering af arbejdsmiljø ved at snuppe penge fra Forebyggelsesfonden.
FTF Nyhed: S og SF lover ny finansiering af Boligjobplanen
FTF Analyse: VK vil igen spare på indsatsen for bedre psykisk arbejdsmiljø
Nu har den nye regering fået pakket flyttekasserne ud på ministerkontorerne, så der er ingen tid at spilde, lyder det fra Bente Sorgenfrey. Hun opfodrer derfor regeringen til at få meldt klart ud om økonomien i forbindelse med deres forslag til omprioritering af finansloven for 2012, der ventes efter efterårsferien.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
14.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...
27.04.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...