Forklaringer vedr.højt kommunalt sygefravær

I notatet angives en række forklaringer på, hvorfor sygefraværet er højere i den kommunale sektor end i den private sektor. Forklaringerne på forskellene skal både findes i de anvendte statistiske opgørelser, forskel i alder- og kønsfordelingen i de to sektor, forskel i jobfunktion og arbejdsmiljø samt ansættelsesforhold mm.

Sygefraværet i kommuner og privat sektor
Fraværsstatistikken viser, at det gennemsnitlige sygefravær i den kommunale sektor (incl. regionerne) udgør 13,1 dage pr. fuldtidsansat i 2007, mens sygefraværet i den private i gennemsnit er på 8,8 dage. Hver fuldtidsbeskæftiget i kommunerne er således fraværende 4,3 dage mere end i den private sektor.

Generelt fylder det lange sygefravær langt mere end det korte. En tommelfingerregel er at 20 pct. af de ansatte tegner sig for 80 pct. af fraværet. Fraværet er således koncentreret hos en mindre gruppe. Det gælder både i den kommunale og private sektor.

Forklaringer på højt kommunalt fravær

Sygefraværsstatistik
Først lidt om sygefraværsstatistik, som det kan være godt at vide;

Der offentliggøres to typer af statistikker om sygefravær, der viser forskellige forhold om sygefravær. Men der findes ingen statistik om det samlede sygefravær i Danmark.

Sygedagpengestatistikken er knyttet til udbetaling af sygedagpenge og viser alene omfanget af det lange sygefravær (forløb over 3 uger - tidligere 2 uger). Statistikken omfatter alle berettigede dvs. beskæftigede, ledige, selvstændige.

Fraværsstatistikken viser alene fraværet for de beskæftigede, men medtager det korte fravær. Det lange fravær undervurderes derimod i statistikken. Det skyldes dels opgørelsesmetoden som typisk ser på fraværet inden for et kalenderår og at fravær af afskedigede pga. sygdom ikke registreres. Derudover mener Danmarks Statistik, at fraværsstatistikken for den private sektor generelt er undervurderet.

Det er fraværsstatistikken som typisk danner baggrund for sammenligninger mellem offentligt og privat sygefravær (og som altså undervurderer det lange fravær og fraværet i den private sektor). Der foreligger ikke offentligt tilgængelige oplysninger om sygedagpengefraværet fordelt på sektorer.

Køn
Forskningen viser, at kvinder har ca. 50 pct. større risiko for sygefravær, efter at der er taget højde for børns sygdom[1].

I den kommunale sektor er der ansat en væsentlig højere andel kvinder (77 pct.) end i den private sektor (40 pct.). Den høje kvindeandel i kommunerne er med til at trække det gennemsnitlige sygefravær op. Hvis man inddrager denne forskel i kvindeandel, falder sygefraværet i kommunerne og forskellen mellem de to sektorer indsnævres til 2,7 dage mod de tidligere nævnte 4,3 dage[2].

Alder
Forskningen viser, at risikoen for sygefravær stiger med alderen[3].

I kommunerne er andelen af ældre medarbejdere væsentligt højere end i den private sektor. Det kan således være en forklaring på, at det kommunale sygefravær gennemsnitligt er højere end i den private sektor.

I den officielle fraværsstatistik kan denne sammenhæng imidlertid ikke genfindes, idet sygefraværet i kommunerne er lidt højere for de yngre end for de ældre ansatte.

Men dette billede hænger formodentligt sammen med den måde man vælger at offentliggøre omfanget af sygefravær på, hvor man undervurderer det lange fravær[4].

Opgørelser af sygefravær, der ikke undervurderer længden af det lange sygefravær (længden af afsluttede forløb) viser, at længden af sygefravær stiger med alderen. De ældre modtager i gennemsnit sygedagpenge i 8,5 uger, mens de unge modtager dagpenge i 4,4 uger.

Opgørelser af det gennemsnitlige antal fraværsperioder fordelt på alder viser til gengæld, at de unge har flere fraværsperioder end ældre. De ældre i kommunerne har i gennemsnit 1,7 fraværsperioder om året, de unge har i snit 2,3 perioder.

Hvis man skal have et billede af det ”sande” samlede fravær skal man medregne både længden af sygefraværsperioder og antal sygefraværsperioder. Der findes ikke officielle opgørelser, der inddraget begge forhold.

Formodningen om, at det højere kommunale fravær hænger sammen med en højere andel af ældre medarbejdere kan således ikke pt. helt dokumenteres. Det er dog fortsat en plausibel forklaring, idet forskningen som sagt viser, at risikoen for sygefravær stiger med alderen.

Jobfunktion
Forskning viser, at sygefraværet påvirkes af jobfunktion. Ansatte i hjemmepleje, dag- og døgn institutioner har øget risiko for sygefravær[5].

Andelen af ansatte, der arbejder med omsorgs- og plejearbejde og pædagogiske arbejde er meget højt i den kommunale sektor sammenlignet med den private sektor.

Hvis man tager højde for forskellen i jobfunktioner i den kommunale og private sektor, falder sygefraværet i kommunerne, og forskellen i det gennemsnitligt sygefravær indsnævres til 2,6 dage[6]. (Hvis man inddrager både forskelle i kønsfordeling og jobfunktioner i de to sektorer bliver forskellen i sygefravær i den private og offentlige sektor blot 2,1 dag.).

Arbejdsmiljø
Det vurderes, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af alt sygefravær[7]. Flere undersøgelser inden for det seneste årti har bekræftet, at både fysisk og psykisk arbejdsmiljø har indflydelse på sygefraværet.

Syge på arbejdet
En ph.d.-afhandling[13] viser, at private ansatte oftere end kommunalt ansatte går syge på arbejde. Det kan være en yderligere forklaring på forskelle i sygefravær mellem sektorerne.  Afhandlingen viser, at de private ansatte går syge på arbejde pga. frygten for at blive fyret og fordi mange i den private sektor fortsat ikke får fuld løn under sygdom eller risikere at miste bonus.

En yderligere forklaring kan være, at jobbene i den kommunale sektor i højere grad er af en sådan karakter, at det er vanskeligere at gå på arbejde, hvis man ikke er helt frisk. Man kan umiddelbart forstille sig, at det er vanskeligt at stå overfor en helt klasse eller passe børn med sygdom i kroppen, mens man lettere kan udføre stillesiddende kontorarbejde, hvor man måske også selv kan regulere sin arbejdsindsats.

[4] Referenceperioden er i statistikken året og ikke hele den periode sygefraværet forløber over. Det betyder, at hvis det lange fravær – som de ældre har højere risiko for - foregår hen over to kalenderår i opgørelsen skærer det lange sygefravær over i to dele.

[1] ”Analysen af sygefraværet”, Beskæftigelsesministeriet, 2008.

[2] ”Kommunernes sygefravær bedre end sit rygte, KL, 2009

[3] ”Viden om sygefravær” Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2008

[4] Referenceperioden er i statistikken året og ikke hele den periode sygefraværet forløber over. Det betyder, at hvis det lange fravær – som de ældre har højere risiko for - foregår hen over to kalenderår i opgørelsen skærer det lange sygefravær over i to dele.

[5] Som fodnote 1.

[6] Som fodnote 2.

[7] Chris Jensen et al, Arbejdsmiljø og fravær, 2002, Arbejdsmiljøinstituttet.

[8] Rugulies R, Aust B, Pejtersen JH. Do psychosocial work environment factors measured with scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict register-based sickness absence of 3 weeks or more in <country-region><place>Denmark</place></country-region>? Scandinavian Journal of Public Health 2010;38(Suppl 3):42-50.

[9] NFA’s landsdækkende undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø foretaget i 2004-2005

[10] Chris Jensen et al, Arbejdsmiljø og fravær, , 2002, Arbejdsmiljøinstituttet

[11] Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte , 2005, NFA

[12] Kronik af NFA-forskere Merete Labriola og Thomas Lund, Politiken 10. marts 2009

[13] Sociolog Claus Hansen: ” Sociologisk fortælling om sygefravær, 2009.