Erfaringer med psykiske arbejdsskader fra arbejdstager siden

Udgangspunktet er, at arbejdsbetinget stress skal forebygges, således at psykiske arbejdsskader helt undgås. Det arbejder vi på. Men når det handler om dem der alligevel har fået en psykisk lidelse på grund af deres arbejde, så mangler der ret-færdighed. Det må der gøres noget ved. FTF foreslår, at den administrative praksis for behandling af psykiske arbejdsskader ændres, og at der afsættes ekstra midler til forskning i sammenhængen mellem stress på arbejdet og psykiske lidelser.

Tal fra arbejdsskadestyrelsen viser, at der er sket en stigning i anmeldelserne af psykiske lidelser på over 300 pct. siden år 2000. I 2006 blev der anmeldt 2.914 psykiske sygdomme. Kun 3,9 pct. blev anerkendt som en arbejdsskade. Mønsteret var det samme de foregående år. Mellem år 2000 og 2006 er der hvert år blevet anerkendt mellem to og seks pct. af de anmeldte sager. Til sammenligning blev der anmeldt 12.774 fysiske arbejdsskadesager i 2006. 20 pct. blev anerkendt.

Det viser med al tydelighed, at arbejdsskadesystemet ikke har fulgt med den udvikling, der er sket på arbejdsmarkedet. Det er alt for svært at få anerkendt en psykisk arbejdsskade. Det skal der gøres noget ved.

Det psykiske arbejdsmiljø er anstrengende. Tal fra NFA viser, at arbejdstempoet, arbejds-mængden og de følelsesmæssige krav i arbejdet er steget fra 2000 til 2005. Der er også sket en stigning i andelen, der angiver, at de ofte er stressede i dagligdagen. Andelen ligger i dag på omkring 12 pct. Det er en fordobling siden slutningen af 1980’erne. En af forklaringerne kan være, at der tales mere om stress i medierne end tidligere. Der er dog andre indikatorer, der peger på, at stigningen er reel. Fx er andelen af førtidspensioneringer på grund af psyki-ske lidelser steget med 6 pct. point fra 2003 til 2006. Det viser Ankestyrelsens årsstatistik over førtidspension fra 2006. Flere og flere rammes af depression. I år 2000 brugte danskerne 35 dagsdoser antidepressiver per 1.000 voksne, i 2005 var tallet vokset til 60 dagsdoser. Det svarer til en vækst i pct. på 71 procent på blot fem år. Det viser tal fra OECD. Vi oplever også i de faglige organisationer en stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer, der har fået psykiske lidelser af deres arbejde.

Det fører til, at flere fÃ¥r psykiske lidelser af, at passe deres arbejde. De offentligt ansatte er særligt hÃ¥rdt ramt. En særkørsel som Arbejdsskadestyrelsen har foretaget for FTF viser, at knap 70 pct. af anmeldelserne kommer fra ansatte i den offentlige sektor. Af de danskere, der i 2006 anmeldte en psykisk sygdom til Arbejdsskadestyrelsen, er langt de fleste ansat i fx forsvaret, politiet, børne- og ungeinstitutioner, folkeskoler og socialforvaltninger. Det kan der være flere forklaringer pÃ¥, men en af dem er, at de følelsesmæssige belastninger er store for disse faggrupper. Et forskningsprojekt fra Ã…rhus universitet har vist, at de medarbejdergrup-per, der arbejder med mennesker, har størst risiko for at fÃ¥ en psykisk lidelse.    

De menneskelige omkostninger ved at erhverve sig en psykisk arbejdsskade kan være ganske alvorlige. Det kan i særligt alvorlige tilfælde føre til udstødning fra arbejdsmarkedet. Faktisk viser Ankestyrelsens årsstatistik over førtidspension fra 2006, at psykiske lidelser er den hyp-pigste årsag til, at en person får tilkendt førtidspension. 44 pct. af alle der fik tilkendt førtids-pension i 2006 havde en psykisk lidelse. Det betyder også, at det at blive ramt af en psykisk arbejdsskade kan have ganske alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Stress skal hÃ¥ndteres før det giver skadelige virkninger, men nÃ¥r skaden er sket, sÃ¥ skal der ydes retfærdighed. Det er uanstændigt, at ansatte der fÃ¥r en psykisk lidelse pÃ¥ grund af ar-bejdet ikke kan fÃ¥ økonomisk kompensation i modsætning til de kollegaer, der rammes af en fysisk arbejdsskade. Det er ikke alene vigtigt af økonomiske Ã¥rsager, men ogsÃ¥ af menneske-lige. For mange virker det forløsende, at systemet anerkender, at de er blevet syge af deres arbejde, og at det ikke er deres egen skyld.   

Den administrative praksis er en barriere
Der er to måder en arbejdsbetinget lidelse kan anerkendes på. Enten står diagnosen på Er-hvervssygdomslisten, og så kan den afgøres administrativt i Arbejdsskadestyrelsen. Eller også skal den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, som vurderer om der er belæg for en an-erkendelse.

Langt de fleste sager afgøres i dag administrativ i Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder både for anerkendelse og afvisning af sager. Det er kun i de tilfælde, hvor en sag ikke er på erhvervs-sygdomslisten, men hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at sagen har en chance for at blive anerkendt, at den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Praksis er i dag sådan, at kun få psykiske arbejdsskadesager behandles i Erhvervssygdomsud-valget. Meget tyder på, at det er en barriere for, at flere psykiske lidelser kan anerkendes. 76 pct. af de psykiske sager, som forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, anerkendes. Det betyder, at grænseområderne sandsynligvis ikke er nået. Der er altså sager, som ikke fore-lægges for udvalget, men som muligvis kunne anerkendes.

FTF har fx haft en sag, hvor en kriminaltekniker, der efter 9 års arbejde har pådraget sig en psykisk lidelse. Lidelsen er ikke anført på Erhvervssygdomslisten, hvorfor den skal foreligges for Erhvervssygdomsudvalget, hvis den skal anerkendes. Sagen blev aldrig forelagt.

Det på trods af, at kriminalteknikeren havde et psykisk meget belastende arbejdsmiljø bestå-ende i arbejde med drabssager, mistænkelige dødssager, alvorlige voldssager, voldtægt, brand og indebrændinger. Der var tale om et meget stort antal voldsomme sager.

Kriminalteknikeren har på den baggrund pådraget sig den psykiske lidelse: F 62.0, personlig-hedsændring efter katastrofeoplevelse. Vi har lægefaglig vurdering fra Arbejdsmedicinsk klinik i sagen. Overlæge Carsten Fransk konkluderer bl.a.: Har udviklet svære angst/stresssymptomer. Og videre: Det drejer sig om en reaktion på langvarig psykosocial og arbejdsmæssig belastning. Og: Begrundet i den snævre tidsmæssige relation samt fravær af tidligere psykisk sygdom vurderes tilstanden som overvejende arbejdsbetinget.

Alligevel har Arbejdsskadestyrelsen afvist at fremføre sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Ankestyrelsen har behandlet FTF’s anke og fastholdt Arbejdsskadestyrelsens afvisning. Dette er ikke et enkeltstående tilfælde, men et eksempel på en problemstilling, der i FTF’s øjne ud-gør en barriere for at kunne anerkende flere psykiske lidelser.

På den baggrund vil FTF foreslå, at den administrative praksis ændres, således at flere sager, der vedr. psykiske arbejdsskader bliver behandlet i Erhvervssygdomsudvalget. Det kan fx ske ved, at der udarbejdes et instruks, der mere detaljeret beskriver hvilke sagstyper, der ønskes forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.
 
Der mangler forskning på området
I januar år 2005 blev PTSD – posttraumatisk stressreaktion – optaget på erhvervssygdomsli-sten. Det er den eneste psykiske diagnose, der står på listen. Hvis der skal anerkendes flere psykiske lidelser end det er tilfælde i dag, skal erhvervssygdomslisten udvides til at indeholde flere psykiske diagnoser end PTSD.

I februar 2008 blev der offentliggjort en udredning om sammenhængen mellem stresspåvirk-ninger i arbejdet og andre psykiske lidelser end PTSD. Netop med det formål at kortlægge om der er belæg for at udvide erhvervssygdomslisten. Udredningen medførte imidlertid ikke, at nye psykiske diagnoser kom på erhvervssygdomslisten.

Udredningen viser, at der er en sammenhæng mellem psykologiske krav i arbejdet og depres-sion samt mellem mangelfuld social støtte og depression. Det er dog ikke tilstrækkeligt doku-menteret til, at depression kan komme på erhvervssygdomslisten. Udredningen har dog ænd-ret forelæggelsespraksis. Det vil sige, at en række sager, hvor der er en sammenhæng mel-lem stress på arbejdet og depression, fremover skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Det er et lille skridt i den rigtige retning og vil forhåbentlig medføre, at flere sager kan aner-kendes.

Når udredningen ikke har medført, at depression er kommet på erhvervssygdomslisten skyldes det, at der mangler forskning, der måler varigheden og intensiteten af belastninger associeret til depression mere detaljeret. Det vil sige, at der ikke findes viden om, hvor længe og i hvilket omfang man skal have været udsat for en bestemt belastning før det kan føre til en depressi-on.

Udredningen viser desuden, at undersøgelser af andre psykiske lidelser er for få eller for for-skellige med hensyn til design til, at man kan drage konklusioner på baggrund af dem. Der er derfor fortsat behov for at forske i sammenhængen mellem stress og andre diagnoser end PTSD og depression.

På den baggrund foreslår FTF, at der afsættes ekstra midler til forskning, der kan sikre denne forskning. Formålet er på sigt, at skabe det grundlag, der skal til for at udvide Erhvervssyg-domslisten, så flere psykiske lidelser kan forklares og dermed anerkendes.

Får vi en bedre viden om årsager og sammenhænge, får vi også bedre mulighed for at tage hånd om medarbejderne og forebygge at psykiske skader overhoved opstår som følge af ar-bejdet.