Aftale om ny, national arbejdsmiljøplan

Der er indgået et bredt politisk forlig i Folketinget om en national arbejdsmiljøplan frem til 2020. Planen indeholder konkrete målsætninger for indsatsen samt 19 nye initiativer. Der er tale om en plan med klare forbedringer set i forhold til ministerens udspil, selvom der primært er tale om en myndighedsstrategi.

Der er indgået aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Aftalen bygger på et udspil fra beskæftigelsesministeren og en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet om ministerens udspil.

Det præciseres indledningsvis i aftalen, at det er veldokumenteret, at et godt arbejdsmiljø kan føre til lavere sygefravær og til, at færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Der er i aftalen fokus på, at arbejdsmiljøindsatsen og et forbedret arbejdsmiljø kan bidrage til, at det danske arbejdsudbud forøges og til, at den danske vækst sikres. Og så fastslås det også, at det rent økonomisk kan betale sig for virksomhederne, samfundet og den enkelte at have et godt psykisk arbejdsmiljø.

Pressemeddelelsen på Beskæftigelsesministeriet's hjemmeside

Aftaleteksten som PDF

Aftalen indeholder overordnet en samlet prioritering af indsatsen og en præcis målsætning for samme. Derudover er der aftalt 19 konkrete initiativer, der bl.a. omfatter en ændret tilsynsordning, ændrede regler om rådgiverpåbud, nyt initiativ om psykisk arbejdsmiljø mv.

De prioriterede arbejdsmiljøproblemer de kommende 9 år bliver arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletpåvirkninger, og der er aftalt følgende målsætninger: 

• At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftiget er reduceret med 25 procent
• At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 procent 
• At andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger, er reduceret med 20 procent 

Der vil løbende blive fulgt med i udviklingen inden for de prioriterede arbejdsmiljøproblemer.

I 2014 og 2017 vil der i samarbejde med Arbejdsmiljørådet blive foretaget ”midtvejs”-evalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen, og det er aftalt, at det kan være relevant i løbet af perioden frem til 2020, at justere såvel Arbejdstilsynets som arbejdsmiljøaktørernes indsats i takt med udviklingen på arbejdsmiljøområdet.

Aftalen slår fast, at det er forudsætning for at nå de opstillede mål er, at Arbejdstilsynet og alle andre arbejdsmiljøaktører som fx Arbejdsmiljørådet og BAR’ene bidrager via de virkemidler, de hver især råder over (fx tilsyn, kampagner og information). Fra 2012 skal Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter koordinere deres respektive indsats om de initiativer, som de hver især igangsætter inden for de prioriterede områder, gennem gensidig orientering i respekt for Arbejdstilsynets myndighedsopgave og parternes selvstændighed.

Det er FTF’s vurdering, at der under de givne omstændigheder er tale om en god aftale, der imødekommer FTF’s væsentligste ønsker på en række områder, herunder i særlig grad at Arbejdsmiljørådet – og dermed arbejdsmarkedets parter – har fået en væsentlig øget opgave i strategien. FTF er også særligt tilfreds med, at det er lykkedes at fastholde et tilsyn fra Arbejdstilsynet på stort set alle arbejdspladser i perioden samtidig med, at virksomheder, hvor der potentielt er større risici i arbejdsmiljøet besøges oftere. Det er glædeligt, at der er aftalt et nyt initiativ, hvor Arbejdsmiljørådet skal pege på forslag til, hvordan virksomhedernes arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets samspil med virksomhederne om samme kan forbedres. Der er kun fjernet en enkelt type rådgivningspåbud, og der skal gennemføres to evalueringer af målopfyldelsen på de aftalte målsætninger for den samlede indsats i perioden.

Arbejdsmiljøstrategi 2020 er bedre end regeringens eget udspil

De 19 initiativer i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 og FTF’s vurdering heraf 

Initiativ 1: Risikobaseret tilsyn i to spor med fokus på virksomheder med arbejdsmiljøproblemer 

Den nuværende tilsynsmetode med screening og tilpasset tilsyn ændres til et tilsyn i to spor. Det betyder, at virksomheder, der vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet, får flere tilsyn, samtidig med at alle virksomheder med 2,0 årsværk og derover besøges én gang i perioden fra 2012 til og med 2019. Derudover kan virksomheder uanset antallet af ansatte få tilsynsbesøg som følge af arbejdsulykker, klager fra ansatte mv.

Det risikobaserede tilsyn baseres på en indeksmodel. Indeksmodellen indeholder en række parametre, som er virksomhedsrettede og brancherettede. Disse skal tilsammen identificere de virksomheder, der forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. Der er tale om en dynamisk indeksmodel, der løbende bliver justeret, hvis der fremkommer ny viden om arbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne. Arbejdstilsynet vil årligt efter 2012 vurdere, om indeksmodellen virker efter hensigten, så det risikobaserede tilsyn er fokuseret mod de virksomheder, som vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet, og om modellen finder de virksomheder, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Som noget nyt vil Arbejdstilsynet fremover som hovedregel kontakte virksomhederne 1-4 måneder før et tilsynsbesøg, så virksomhederne får mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet.

Vurdering:

FTF er meget glad for den nye tilsynsmodel, hvor stort set alle virksomheder med ansatte får besøg af Arbejdstilsynet, og det har været helt afgørende for FTF’s tilslutning til planen. Dårligt psykisk arbejdsmiljø skyldes ofte forhold på den enkelte arbejdsplads, så for at komme problemerne til livs, er det væsentligt, at alle arbejdspladser besøges. 

Samtidig er det godt at virksomheder, hvor man forventer at finde problemer, oftere får besøg. Det sikrer en optimal udnyttelse af Arbejdstilsynets ressourcer. 

Med den årlige vurdering, der er lagt ind i indeksmodellen for det risikobaserede tilsyn, er der sandsynligvis tale om en fornuftig metodik. 

FTF kan ikke støtte tanken om forhåndsvarsling af tilsynsbesøg. De eneste virksomheder, der har gavn af dette, er virksomheder, der ikke af sig selv ønsker et godt arbejdsmiljø. 

Initiativ 2: Bagatelgrænser 

Arbejdstilsynet skal fremover ikke give påbud for arbejdsmiljøproblemer, som er bagateller. Arbejdstilsynet skal udarbejde generelle retningslinjer, der beskriver de hensyn, fx overtrædelsens art, omfang, grovhed og alvor, som skal indgå i de tilsynsførendes vurdering af, om et arbejdsmiljøproblem kan anses for en bagatel.  Arbejdsmiljørådet vil blive hørt om retningslinjerne. 

Vurdering: 

Et overflødigt initiativ, idet det i forvejen er sådan, at Arbejdstilsynet kun må give påbud, når der er tale om væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Det er dog ganske positivt, at Arbejdsmiljørådet inddrages i arbejdet. 

Initiativ 3: Differentierede bødestørrelser 

Bøder for overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne differentieres. Store virksomheder skal have større bøder end små virksomheder, så bøderne rammer mere ensartet. Ingen bøder bliver mindre, end de er i dag. 

Vurdering: 

Det er et fornuftigt initiativ. Hvis man skal behandle virksomhederne på samme måde, er man nødt til eksempelvis at straffe dem forskelligt. 

Initiativ 4: Mere dialog med virksomhederne 

Arbejdstilsynet skal øge sin dialog med virksomhederne og under tilsynsbesøg skal Arbejdstilsynet fokusere på dialog med udgangspunkt i virksomhedernes egne erfaringer med arbejdsmiljøet. Dialog er dog ikke tænkt som en erstatning for kontrol og påbud. Arbejdstilsynet vil desuden gøre mere opmærksom på muligheden for bindende forhåndstilsagn ved arbejdsmiljøinvesteringer. 

Arbejdstilsynet vil derudover anvende digitale selvbetjeningsløsninger, skriftlige elektroniske materialer på Arbejdstilsynets hjemmeside og vejledning om fx psykisk arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynets callcenter til at styrke dialogen mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne. 

Vurdering: 

Arbejdstilsynets tilsyn skal selvfølgelig udføres i en dialog med ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, men generelt vurderet er der ikke behov for yderligere dialog i forbindelse med et tilsyns-besøg. Arbejdstilsynet er myndighed og skal agere som myndighed. 

På den anden side er det glimrende at hjemmesiden og callcentret i Arbejdstilsynet styrkes som dialogorienterede værktøjer, og FTF kan kun anbefale en øget brug af bindende forhåndsgodkendelser. 

Initiativ 5: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø 

Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter skal gennem et udredningsarbejde se på metoder til at afdække og afhjælpe problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Udredningsarbejdet skal munde ud i et idékatalog over de metoder og redskaber (herunder APV) som virksomhederne kan bruge til at afdække og afhjælpe psykiske arbejdsmiljø problemer samt ideer til, hvordan Arbejdstilsynet kan optimere samspillet med virksomhederne på disse områder, med det formål at sikre en bedre forebyggelse af de psykiske arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne. 

Vurdering: 

Det er et de vigtigste initiativer i aftalen. Partssystemet inddrages på en god og konstruktiv måde, og der sættes ekstra fokus på nødvendigheden af kollektivt at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Initiativet åbner også op for at den kommende arbejdsmiljøindsats ikke kun skal fokusere på en reduktion af risici i arbejdslivet, men at den også kan handle om at fremme de positive faktorer i arbejdslivet, der er en forudsætning for en helhedsopfattelse i arbejdsmiljøindsatsen. 

Initiativ 6: Mere hjælp til små virksomheder 

Når Arbejdstilsynet gennemfører tilsynsbesøg i virksomheder med 1 til 4 ansatte, vil Arbejdstilsynet vejlede den enkelte virksomhed om, hvordan den kan opfylde arbejdsmiljølovens krav til virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne, vil man vejlede ved at oplyse om konkrete eksempler fra tilsynets vejledninger samt henvise til relevant vejledning fra andre aktører. 

Vurdering: 

Det er et udmærket initiativ. 

Initiativ 7: Startpakker til nye virksomheder 

Arbejdstilsynet udarbejder en startpakke om arbejdsmiljø til nystartede virksomheder med ansatte. I startpakken får de nystartede virksomheder en introduktion til de krav, arbejdsmiljøloven stiller til virksomheder med ansatte. For så vidt angår udenlandske virksomheder, vil der være informationsmateriale på dansk, litauisk, polsk, engelsk og tysk om tilsyn og om udvalgte arbejdsmiljøemner. 

Vurdering: 

Det er et udmærket initiativ. 

Initiativ 8: Enklere rådgivningsordning 

Reglerne om påbud om rådgivning ændres, så Arbejdstilsynet giver påbud om rådgivning: 

• Når Arbejdstilsynet finder komplekse arbejdsmiljøproblemer, der er vanskelige at løse 
• Når Arbejdstilsynet finder alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er vanskelige at løse 
• Når Arbejdstilsynet vurderer, at der kan være problemer i det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, som skal undersøges 
• Når Arbejdstilsynet træffer 5 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen – de såkaldte mangepåbud

En og samme afgørelse kan kun tælle med én gang i forbindelse med afgivelse af rådgivningspåbud. Hvis der eksempelvis gives et mange-påbud, så gives der ikke samtidig påbud på de enkeltproblemer, der har udløst mange-påbuddet. En virksomhed vil desuden fremover kun få ét brev, hvoraf det fremgår, at virksomheden skal bruge en arbejdsmiljørådgiver. 

Det er også aftalt, at rådgiverne fremover skal have mere erfaring med virksomhedsrettet arbejdsmiljøarbejde for at sikre kvaliteten af rådgivningen yderligere. 

Det er desuden aftalt, at Arbejdstilsynet skal indlede drøftelser med arbejdsmarkedets parter med henblik på at afdække mulighederne for at forenkle og afbureaukratisere de rådgivningspåbud, der opretholdes, samt afdække mulighederne for at indføre nye former for rådgivningspåbud på områder, hvor der er et reelt behov for rådgivning. 

Vurdering: 

For FTF at se er der ikke noget reelt behov for at reducere mulighederne for at afgive rådgivningspåbud, så derfor er det en skuffelse, at ”gentagne-påbuddene” nu fjernes. På den anden side er det overordentligt positivt, at ministeren ikke fik støtte til sit forslag om også at fjerne rådgivningspåbud for alvorlige eller mange påbud, så disse fastholdes. 

Det er godt, at kravene til kvaliteten af rådgivningen skærpes yderligere, og FTF deltager meget gerne i det aftalte udredningsarbejde om rådgivningspåbud. 

Initiativ 9: Ændret smileyordning og tilkøb af tilsyn 

Smileyordningen justeres, så den grønne smiley udløber/slukkes, når der er gået fem år siden seneste tilsynsbesøg, hvor Arbejdstilsynet har gennemgået virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold. 

Virksomheder med en grøn smiley, som er udløbet eller er ved at udløbe, og virksomheder, der ikke har en smiley, kan bestille et nyt tilsyn hos Arbejdstilsynet. Udviklingen/ressource-forbruget på dette område indgår i en evaluering af smiley-ordningen, der senest foretages i 2013. 

Den gule og den røde smiley fjernes som hidtil fra Arbejdstilsynets hjemmeside, når virksomheden har efterkommet afgørelserne. Smileyerne vises dog på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måneder. Herefter får virksomhederne en grøn smiley, hvis virksomheden inden for de seneste fem år har fået et tilsynsbesøg, hvor Arbejdstilsynet har gennemgået virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold. 

Vurdering: 

Der er foreløbigt tale om en positiv ændring afsmiley-ordningen. For det første kan man altså kun opretholde en grøn smiley i 5 år. Virksomheder, der gerne vil beholde den grønne smiley kan så vederlagsfrist få et nyt tilsyn og muligheden for en ny grøn smiley. 

På den måde vil en virksomhed uden en grøn smiley indikere, at her prioriterer man ikke et godt arbejdsmiljø. 

Initiativ 10: Undersøgelse af erfaringerne med virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation  

Arbejdsmiljørådet vil fremover mindst én gang om året blive bedt om at udtale sig om, hvordan de nye AMO-regler fungerer, og om rådet finder behov for ændringer. 

Desuden iværksættes der en ekstern undersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats, herunder eksempelvis hvordan virksomhederne konkret arbejder med at udvikle samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Undersøgelsen skal afdække, om reglerne virker efter hensigten, herunder om arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedernes strategiske ledelse og daglige drift og om medlemmerne af arbejdsmiljøgrupperne udnytter muligheden for efteruddannelse. Arbejdsmiljørådet inddrages i forarbejdet til undersøgelsen og får lejlighed til at udtale sig om undersøgelsens resultat inden den forelægges aftaleparterne. 

Vurdering: 

Det er et godt initiativ, og gennemførelsen af en sådan undersøgelse blev da også anbefalet allerede i forbindelse med indgåelsen af trepartsaftalen om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. Det er godt at se, at Arbejdsmiljørådets særlige rolle omkring AMO-regelsættet anerkendes og respekteres, og det er rigtigt godt, at der allerede nu er et særligt fokus på i hvilket omfang efteruddannelsesmulighederne i den nye lovgivning udnyttes. 

Initiativ 11: Dialog om sundhedsfremme 

Arbejdstilsynet skal fremover i forbindelse med tilsyn tilbyde at inddrage sundhedsfremme i dialogen og vejledningen. Dialogen om sundhedsfremme skal tilpasses virksomhedens behov, og det skal understreges, at det er frivilligt for virksomheden. 

Vurdering: 

For FTF har det afgørende betydning, at myndighedens fokus fortsat er på overholdelse af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet i dialogen og vejledningen respekterer de aktører og virk-somheder som i forvejen arbejder med sundhedsfremmeinitiativer, og at Arbejdstilsynet som udgangspunkt skal henvise virksomhederne til at få vejledning og rådgivning fra de relevante myndigheder og parter samt lokale, regionale og branchemæssige aktører, Forebyggelsesfonden mv. Hvis disse krav opfyldes, kan FTF tilslutte sig det nye initiativ.

Initiativ 12: Fokus på unge og nyansatte 

Arbejdstilsynet skal fremover have større fokus på arbejdsgiverens forpligtelse til at sørge for at oplære og instruere nyansatte uanset alder. Arbejdstilsynet skal også sætte fokus på, at arbejdsgiveren fører tilsyn med, at nyansatte udfører arbejdet forsvarligt. 

Arbejdstilsynet skal gennemføre målrettede kommunikationsinitiativer om arbejdsmiljø over for de unge. Kommunikationen skal møde de unge, hvor de er, og foregå via målgruppens foretrukne medier, og bygge på erfaringer fra Videncenter for Arbejdsmiljø. 

Arbejdstilsynet skal i øvrigt koordinere sin indsats med Arbejdsmiljørådet med henblik på, at den gensidige orientering kan medvirke til at forbedre den samlede indsats, og Arbejdstilsynet skal ligeledes koordinere sin indsats med Arbejdsmiljørådet i forhold til indsatsen over for nyansatte med henblik på bl.a. at nedbringe antallet af arbejdsulykker. 

Vurdering: 

Det er et udmærket initiativ, og den øgede opmærksomhed på unge og nyansatte er helt i tråd med Arbejdsmiljørådets anbefalinger til ministeren gennem flere år. Det er særligt positivt, at der nu sættes fokus på arbejdsgiverens oplærings-, og instruktions- og kontrolforpligtigelse. 

Initiativ 13: Fokus på udenlandske virksomheder 

Arbejdstilsynet skal styrke tilsynet med udenlandske virksomheder, særligt på bygge- og anlægsområdet. Det styrkede tilsyn med udenlandske virksomheder skal bl.a. bestå i, at Arbejdstilsynet gennemfører uanmeldte tilsyn inden for områder med mange udenlandske virksomheder, fx på byggepladser og privat byggeri, fx på baggrund af henvendelser fra de faglige organisationer og fra borgere. 

Vurdering: 

Det er et udmærket initiativ. 

Initiativ 14: Bedre vejledning og information om arbejdsmiljø 

Der iværksættes i 2012 en ekstern undersøgelse af, hvordan de forskellige arbejdsmiljøaktører kan styrke samarbejdet om at informere og vejlede virksomhederne. Det skal fx undersøges, hvordan aktørerne i højere grad kan koordinere arbejdsmiljøkampagner. Undersøgelsen skal også afdække, om den direkte vejledning og information kan organiseres mere hensigtsmæssigt. Forud for undersøgelsen vil Arbejdsmiljørådet blive inddraget, og rådet vil også blive hørt, når resultaterne af undersøgelsen ligger klar. 

Vurdering: 

FTF kan støtte enhver bestræbelse på, at de ressourcer, der er til rådighed i arbejdsmiljøindsatsen, udnyttes bedst muligt. På den baggrund kan en sådan undersøgelse være en udmærket hjælp. 

Det er dog af afgørende betydning, at undersøgelsen i udgangspunktet respekterer de enkelte aktørers særlige rolle og forudsætninger, både når undersøgelsen skal planlægges og formuleres, og når den skal afsluttes, og resultaterne skal fortolkes. Det er derudover vigtigt, at undersøgelsen fører til et brugbart resultat for aktørerne i forhold til læring og udvikling af samarbejdet i arbejdsmiljøsystemet, så undersøgelsen skal derfor designes, så både myndighedens og parternes indsats hver for sig og i samspil bliver synlig. 

Initiativ 15: Samordning af forskellige myndigheders vejledning og tilsyn med virksomhederne. 

Det skal undersøges, om virksomhederne vil opleve det som en lettelse og mere effektivt, hvis forskellige myndigheder samordner deres vejlednings- og kontrolopgaver dog uden at dette sker på bekostning af Arbejdstilsynets kontrolfunktion. 

Vurdering: 

Der er umiddelbart ikke behov for initiativet. 

Initiativ 16: Dansk Center for Nanosikkerhed 

Der oprettes derfor et Dansk Center for Nanosikkerhed, der finansieres med 10 mio kr årligt i tre år af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Arbejdsmiljøforskningsfonden opretter desuden et nyt tema om helbreds- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af nanoteknologi. 

Vurdering: 

Der er god grund til en forøget opmærksomhed på nanopartikler, da bestemte typer nanopartikler med stor sandsynlighed virker kræftfremkaldende. Samtidig er der meget begrænset viden om de enkelte partiklers farlighed for sig og i kombination med andre stoffer. 

Det er en god ide at oprette et Dansk Center for nanopartikler. Det er desværre et alt for lille beløb, der stilles til rådighed, og det er dybt beklageligt, at det tages fra et forskningsområde, der i forvejen har meget begrænsede midler. 

Arbejdsmiljørådet har i sit høringssvar forudsat, at finansieringen skal findes udenfor den traditionelle arbejdsmiljøforskning i Arbejdsmiljøforskningsfonden, og at den bør ske ved anvendelse af andre eksisterende midler og fx i en samfinansiering blandt relevante ministerier. 

Initiativ 17: Målretning af Arbejdsmiljøforskningsfondens midler 

Når Arbejdsmiljøforskningsfondens kommende strategi skal udarbejdes i 2011, er udgangspunktet, at fondens midler skal målrettes projekter, der primært vedrører de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer og virkemidler. Der skal dog sikres balance således, at der fortsat forskes og indhentes viden på centrale områder, som fx indeklima, kemi og støj. 

Vurdering: 

Initiativet er unødvendigt, idet der eksisterer en velfungerende partsammensat forskningsstyrelse, der i prioriteringen af forskningen på arbejdsmiljøområdet i forvejen netop har opmærksomhed på de politisk prioriterede områder samt andre centrale områder. På den anden side er den nuværende formulering af initiativet væsentligt mere konstruktivt end ministerens oprindelige udspil. 

Initiativ 18: Måling af fremdriften i arbejdsmiljøet 

Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen vil tilpasse det eksisterende måleprogram over fremdriften i arbejdsmiljøet. 

Vurdering: 

Det er udmærket, at vurdere og eventuelt revidere det eksisterende måleprogram i forbindelse med en ny strategi. Det er dog beskæmmende, at parterne i Arbejdsmiljørådet ikke inddrages i denne proces, idet parterne i Arbejdsmiljørådet spillede en meget betydende rolle i udarbejdelsen af det nuværende måleprogram. Desuden er der meget uheldigt, at forliget ikke sikrer den tilstrækkelige transparens i processen. 

Initiativ 19: Effektmåling af de konkrete indsatser 

Aftalen indeholder følgende tekst: ”Der skal stilles krav om, at Arbejdstilsynet og andre arbejdsmiljøaktører, der modtager midler fra det offentlige, skal dokumentere effekten af væsentlige aktiviteter. Målet er at sikre, at aktiviteterne bidrager til at nå målene for arbejdsmiljøindsatsen. For Arbejdstilsynet drejer det sig om evaluering af fx særlige tilsynsindsatser, ulykkesaktiviteter, dialog med virksomheder og hotline. Det skal sikres, at Arbejdsmiljørådet er orienteret om, hvordan Arbejdstilsynet arbejder med effekt og effektmåling. Samtidig vil Arbejdsmiljørådet blive inddraget i effektmålingen af fx branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter. På baggrund af resultaterne skal der tages stilling til, om der er behov fra at tilpasse, justere og videreudvikle de konkrete aktiviteter.” 

Vurdering: 

For FTF at se er det positivt, at forligspartierne har en forventning om, at de enkelte arbejdsmiljøaktører hele tiden har fokus på effekten af de aktiviteter, de har ansvaret for. Der er derfor også god grund til at gennemføre en effektmåling af aktiviteterne i det partsstyrede arbejdsmiljøsystem, idet denne del af arbejdsmiljøindsatsen efter FTF’s opfattelse er helt nødvendige som et supplement til myndighedens indsats.  

Det er dog en afgørende forudsætning, at effektmålingerne tilrettelægges, så de reelt kan belyse resultater og effekter, og ikke blot bliver anvendt til brug for politiske beslutninger om aktivitetsændringer, som det tidligere er sket eks. omkring BAR’erne.