Justitsministeren trækker i land

[ Notat ]

Justitsminister Lars Barfoed vender med ændringsforslag tilbage til den oprindelige udformning af lovforslaget til ændring af erstatningsansvarsloven. Efter bestemmelserne om forsikringsselskabernes adgang til modregning og tilbagebetaling er udgået ser lovforslaget mere eller mindre ud som, da det første gang blev fremsat i februar 2010.

Justitsministeren har fremsat ændringsforslag til lovforslaget om ændring af erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Dette sker på baggrund af den massive kritik som FTF og andre i fagbevægelsen kom med i forbindelse med, at justitsministeren den 9. februar 2011 fremsatte er lovforslag, som efter alt at dømme var stærkt påvirket af Forsikring og Pensions ønsker til udformningen.

Der var blandt andet efter høringsfasen blevet indføjet et par bestemmelser som mulig gjorde modregning i erstatningen for erhvervsevnetab af for længe udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, samt mulighed for forsikringsselskabet for at kræve erstatningen tilbagebetalt. Disse for skadelidte meget indgribende bestemmelser er nu udgÃ¥et af lovforslaget. Det er nu justitsministerens opfattelse, som det beskrives i bemærkningerne til ændringsforslaget, at der i lyset af de spørgsmÃ¥l, der er blevet rejst vedrørende skadevolders adgang til tilbagebetaling mv., er behov for at overveje denne problemstilling nærmere. 

Ændringsforslaget indeholder yderligere en præcisering af, at forslaget ikke har til formÃ¥l at afkorte perioden for retten til tabt arbejdsfortjeneste. Det oprindelige lovforslag og formuleringen i bemærkningerne hertil efterlod hos flere parter er del tvivl, om dette kunne blive resultatet ved anvendelsen af loven i praksis. 

Alt i alt ser det nu ud til, at ændringerne til fordel for arbejdsskadede, som har et midlertidigt erhvervsevnetab kan gennemføres efter et år, hvor vi nu er tilbage ved udgangspunktet.

 

Kontaktinformation

Ann-Beth Kirkegaard (PÃ¥ barsel)

Ann-Beth Kirkegaard (PÃ¥ barsel)

Advokat

Telefon: 3336 8817

Mobil: 4040 8817

Få nyhedsbrev om Arbejdsmiljø !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

Hver tiende får alvorlig stress af arbejdet

14.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra FTF. Andelen er lidt mindre end for fem år siden, men det går stadig alt for langsomt med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,...

Bekæmp stress og øg arbejdsudbuddet

27.04.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde af FTF’ernes sygedage skyldes helt eller delvist dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundet går dermed glip af mange arbejdstimer pga. stress og andre psykiske problemer. En oplagt mulighed for at øge...