Overfladisk tilsyn med psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet udsteder kun halvt så mange påbud som forventet ved arbejdsmiljøscreeningerne. Med gennemsnitlig 1½ time til rådighed til arbejdsmiljøscreeninger pr. arbejdsplads, når Arbejdstilsynet sjældent dybere end til at undersøge de formelle krav til arbejdsmiljøet. Reelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø fanges ikke, viser erfaringerne fra FTF’s organisationer. FTF vil have gjort screeningerne mindre overfladiske

Rundspørge til tillidsrepræsentanter:



En rød sur smiley. Det er den karakter, som de fleste FTF-arbejdspladser vil give til Arbejdstilsynets arbejdsmiljøscreeninger i forhold til tilsynets vurdering af det psykiske arbejdsmiljø.

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd og en række andre større FTF-organisationer har undersøgt erfaringerne hos deres tillidsrepræsentanter med de arbejdsmiljøscreeninger, som skal foretages på samtlige arbejdspladser indenfor de kommende fem år. På de arbejdspladser, hvor de formelle krav til arbejdsmiljøet har haltet fx med at få opbygget en sikkerhedsorganisation, har screeningerne haft en god effekt.

I forhold til at opfange problemer i det psykiske arbejdsmiljø, mener FTF-organisationerne imidlertid, at der kun kan tildeles en smiley, hvor mundvigene hænger ned ad. De reelle problemer bliver ikke opfanget, lyder budskabet.

Medlemsorganisationernes erfaringer er blevet sammenfattet af FTF. Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, så peger samtlige af organisationerne på, at screeningerne er for overfladiske. Samtidig viser Arbejdstilsynets egne opgørelser, at kun cirka én procent af samtlige påbud er givet på grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

”I forhold til især de problemer, der kan være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, er screeningerne ikke grundige nok. Med gennemsnitlig halvanden time til rådighed er der ikke tid til andet end at se, om de formelle krav til arbejdsmiljøet er overholdt – altså fx om arbejdspladsen foretager APV. Begrænsningen i tiden betyder, at Arbejdstilsynet stort set ikke har en chance for at opdage, hvis medarbejdere er udbrændte på grund for meget arbejde eller hvis der er mobning på arbejdspladsen”, siger konsulent i FTF, Signe Kofoed, som beskæftiger sig med det psykiske arbejdsmiljø

Vicedirektør Lis Gamborg fra Arbejdstilsynet er ikke enig:

”De halvanden time er netop et gennemsnit og ikke et maksimum. Hvis fx en virksomhed ikke har opfyldt de formelle krav til APV og sikkerhedsorganisation, så bruger Arbejdstilsynet måske ikke halvanden time ved første besøg, men udtager hurtigt virksomheden til et grundigt eftersyn – et såkaldt tilpasset tilsyn. Der hvor der er brug for det kan vi bruge mere tid. Hvis der er orden i APV og sikkerhedsorganisationen, så bruger vi den tid, der skal til for at screene virksomhedens materielle arbejdsmiljø. Hvis der er behov for at bruge 20 timer til en screening, så er det også muligt”, siger Lis Gamborg.

”Det er klart, at det er lettere at finde materielle problemer – som fx afskærmning af en maskine - end psykiske problemer, men via screeningsmetoden kan vi også finde problemer i det psykiske arbejdsmiljø”, siger hun.

Konsulent i FTF, Signe Kofoed, henviser til, at af de påbud, som Arbejdstilsynet har udstedt, er kun ni ud af 1.660 givet på grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

”De arbejdspladser, som er screenet, har det tilfælles, at de har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder blandt andet arbejdspladser inden for social- og sundhedssektoren. At der kun er givet ni påbud vidner om, at screeningsmetoden er utilstrækkelig”, siger Signe Kofoed.

Færre påbud end forventet

Arbejdstilsynets egne tal tyder også på, at tilsynet ikke fanger de problemer, der var lagt op til, da et flertal i Folketinget som en del af arbejdsmiljøreformen i 2004 vedtog at bruge screeningsmetoden.

En opgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at tilsynet havde vurderet, at der i løbet af et år ville være omkring 3.000 problempåbud – påbud om at få løst et alvorligt problem via en handlingsplan, som Arbejdstilsynet skal samle op på senere. I alt blev der i perioden udstedt 1.616 problempåbud, altså lidt over halvdelen af det forventede antal.

Arbejdstilsynet havde også forventet at udstede 2.500 såkaldte periodepåbud – hvor det er flere alvorlige problemer, som både kan være formelle og materielle mangler, som der skal følges op på. I alt er der imidlertid kun givet 436 af den type påbud, og det er under en femtedel af Arbejdstilsynets eget skøn.

”Tallene er et estimat, som er lavet, da vi forberedte loven og estimatet angiver det højeste niveau, som man kunne forvente. Det er svært at sige på forhånd, hvilke tal der rammer det rette niveau. Og måske ligger tallet lavere end estimeret, fordi vi er i gang med at screene brancher, hvor vi har været på besøg tidligere, og fordi virksomhederne har lavet deres APV mellem screeningen og det tilpassede tilsyn. Vi modtager ikke særlig mange klager over screeningsarbejdet, og hvis medarbejderne ikke er tilfredse med det stykke arbejde, som Arbejdstilsynet havde lavet, så ville de jo klage mere”, siger vicedirektør Lis Gamborg fra Arbejdstilsynet.

I FTF har man en anden tolkning af tallene for påbudene:

”Ud over tidsfaktoren, så handler det om, at det lovgrundlag, der ligger til grund for arbejdsmiljøscreeningerne ikke er godt nok. Det er meget nemt for virksomheden at undgå at få et påbud. Hvis en virksomhed fx udtages til et tilpasset tilsyn – altså at Arbejdstilsynet skal undersøge forholdene nærmere - fordi de ikke har lavet en APV, så kan arbejdspladsen nemt nå at lave en overfladisk APV, inden Arbejdstilsynet kommer igen. I realiteten kan en enkelt A4-side med et par få bemærkninger om, at der nu er foretaget en APV være nok til at undgå et påbud, siger konsulent Signe Kofoed fra FTF.

Af Inge Gleerup