Fleksibilitet på godt og ondt

[ FTF Dokumentation ]

Fleksibilitet i arbejdet er efterhånden blevet et modeord på det danske arbejdsmarked. Det er løsningen på de fleste af de udfordringer, vores samfund står overfor, både når det gælder velfærdssamfundets udvikling og den danske konkurrenceevne. Men faktum er, at vi sjældent ved præcis, hvad vi taler om, når vi taler om fleksibilitet.

Det forventes, at dagens medarbejdere er fleksible. Tilgengæld får de fleksibilitet. Det fremstilles ofte som noget,der er til gavn for både arbejdsgiver og lønmodtager. Men der er meget, der tyder på, at den udvikling vi ser, ikke er helt uproblematisk. På den ene siden kan fleksibilitet føre til et mere frit og udviklende arbejdsliv, hvor den enkelte medarbejder har en høj grad af indflydelse på at tilrettelægge arbejdet. På den anden side ser vi et stigende antal medarbejdere, der lider af stress og udbrændthed. Det fleksible arbejde fylder ofte mere i det enkelte menneskes liv og medfører stigende intensitet. Fleksibilitet påvirker altså ikke entydigt arbejdet i en positiv retning.

I FTF er vi optaget af at skabe de bedste rammer for et godt arbejdsliv. Det kan vi kun gøre, hvis vi forholder os aktivt til, hvilke former for fleksibilitet, der fremmer et godt arbejde, og hvilke der hæmmer. Fleksibilitet er nemlig ikke noget vi bare må lære at leve med, men noget vi som faglige organisationer aktivt skal tage stilling til. Hvor langt vil vi gå ad fleksibilitetens vej, og hvad er prisen? Det er vigtigt at huske, at det er spørgsmål, der er til forhandling. På den baggrund har FTF bedt en forskergruppe fra RUC om at udarbejde dette bidrag om fleksibilitet på godt og ondt til FTF-DOKUMENTATION. Oplægget giver en grundig indføring i fleksibilitetsbegrebet og dets indbyggede dilemmaer.

 

 

Download FTF-Dokumentation 8: Fleksibilitet

 

Kontaktinformation

Signe Kofoed (PÃ¥ barsel)

Signe Kofoed (PÃ¥ barsel)

Konsulent

Telefon: 3336 8844

Mobil: 4040 9844