
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Jens Krogstrup
Konsulent
Telefon: 3336 8820
Mobil: 2892 3497
Regeringens Vækstforum skuffer med en allerede gennemtærsket diagnose for vækstproblemer. Der er meget mere brug for konkret og effektiv behandling ved at satse på uddannelse og innovation, mener FTF.
Regeringen har efter mødet i sin økonomiske tænketank Vækstforum i dag fremlagt sin diagnose af Danmarks vækstproblemer i form af ti kendte udfordringer. Den peger på bl.a. på, at det står ringe til med innovation og fornyelse, og at uddannelsesniveauet falder. Det sidste understøttes af nye tal fra Undervisningsministeriet, som viser, at andelen af personer, der får en videregående uddannelse har været faldende siden 2005. Her toppede tallet med en andel på 48 procent.
”Ingen kan være uenige i diagnosen, og i at patienten er nødlidende. Men det er helt uden perspektiv, at regeringen nøjes med at repetere denne velkendte diagnose. Patienten har ikke brug for flere diagnoser nu, men for en behandling, der giver vækst på længere sigt”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at den danske vækstpatient ikke bare lider under manglende behandling, men også af fejlmedicinering. Bl.a. skal de erhvervsrettede ungdomsuddannelser levere en besparelse til næste år på 255 mio. kr., de gymnasiale uddannelser skal spare 243 mio. kr. Professionshøjskolerne skal set under ét de næste fire år spare i omegnen af 900 mio. kr.
”Alle inklusive regeringen er enige om, at vi skal konkurrere og skabe ny vækst gennem viden og ideer – men regeringen gør det stik modsatte i sin førte politik. Uddannelsesområdet rammes af massive besparelser i genopretningsplanen og i den nye finanslov, selv om OECD netop har peget på, at det giver pengene tre gange igen at investere i uddannelse”, siger Bente Sorgenfrey.
”Meget bedre er det ikke på innovationsområdet. Her lægger FTF fx op til at etablere et Nationalt Videnscenter for Innovation. Men regeringen har efter mange udsættelser kun et forkølet oplæg til en ny strategi uden vidtrækkende forslag. Den overser de helt nødvendige byggesten for innovation: At inddrage medarbejdere og brugere, og at styrke offentligt-privat innovation”, siger Bente Sorgenfrey.
”Dertil kommer, at det er meget kortsigtet at skære brutalt i velfærden, som regeringen har tvunget kommunerne til, for velfungerende offentlige institutioner er også et vigtigt fundament for vækst i erhvervslivet”, siger FTF's formand.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Jens Krogstrup
Konsulent
Telefon: 3336 8820
Mobil: 2892 3497
15.05.12 | Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere [FTF analyse]
14.05.12 | Hver tiende får alvorlig stress af arbejdet [FTF analyse]
10.10.11 | Lønsatser 1. januar 2012 i kommuner og regioner [Notat]
15.05.12 | Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov [Notat]
16.05.12 | Der er gået sport i kommunernes spareplaner [FTF nyhed]
16.05.12 | Her er kravene til fremtidens ledere [Leder-info]