Sats bredere på uddannelse

[ Pressemeddelelser ]

Der mangler en mere massiv satsning på uddannelse på alle niveauer. Det er uforståeligt og uambitiøst, at regeringen fuldstændigt overser betydningen af de erhvervsrettede videregående uddannelser, mener FTF.

| 24.02.10 12:39

Regeringen har netop offentliggjort sit nye regeringsgrundlag ”Viden, vækst, velstand og vel-færd”. Her gør regeringen det klart, at konkurrencen fra nyindustrialiserede lande presser danske arbejdspladser. Det er FTF enig i og undrer sig derfor over, at der ikke satses mere på uddannelse i det ny regeringsgrundlag.

” Viden og vækst er tæt forbundet. Derfor er det overraskende, at regeringen ikke opstiller mere præcise ambitiøse mål for hele uddannelsesområdet. Der er godt med fokus på niveauet i folkeskolen og satsningen på at få bedre universiteter, men det er også nødvendigt at satse på uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Fx uddanner professionshøjskolerne og erhvervsakademierne to tredjedele af alle studerende, der får en videregående uddannelse. FTF savner et langt mere strategisk fokus på et tæt samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler. Der ligger her et uudnyttet potentiale for et offensivt bidrag til den nødvendige vækst- og velfærdsstrategi, som skal hive os ud af krisen”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

” Det er positivt, at regeringen vil styrke vækstvilkårene i Danmark. Men der er ingen nye initiativer på innovationsområdet – andet end en tidligere lovet innovationsstrategiplan. Det er for ringe”, siger Bente Sorgenfrey.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Andy Andresen

Andy Andresen

Udviklingschef

Telefon: 3336 8811

Mobil: 2426 4811