
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
Det udspil om bekæmpelse af langtidsledighed, som regeringen har offentliggjort i dag, indeholder både blomster og torne, mener FTF. Positivt at der lempes på reg-lerne for uddannede – men finansieringen af pakken svækker uddannelsesindsat-sen, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Regeringen har i dag offentliggjort et udspil med otte initiativer til bekæmpelse af langtidsledighed. Udspillet indeholder blandt andet, at der lempes i begrænsningerne for uddannelse tidligt i ledighedsforløbet for ledige med en videregående uddannelse.
I en kommentar hertil siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey:
”Det er positivt, at der lempes på reglerne, så ledige med uddannelse også kan få en tidlig opkvalificering. Det bør ikke være den lediges uddannelse, men den lediges behov og mulighederne på arbejdsmarkedet, der skal afgøre, hvilket tilbud den ledige skal have.”
Bente Sorgenfrey peger dog på, at der gennem krav om konkret job eller løntilskud som betingelse for at få uddannelse fortsat er særlige begrænsninger for de uddannede grupper.
”Jeg vil opfordre til, at man i de kommende politiske forhandlinger om pakken får pillet de sidste skævheder ud af reglerne” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
FTF’ formand er derimod stærkt kritisk overfor finansieringen af pakken, der indebærer at man fjerner de regionale midler til bekæmpelse af flaskehalse.
"Med udspillet tager man groft sagt og fjerner midler fra uddannelse og bruger dem i stedet til bla. at gennemføre flere udsigtsløse samtaler i jobcentrene. Det er den helt forkerte vej at gå”, siger Bente Sorgenfrey.
06.02.12 | Få mere ud af MUS-samtalen med U-teori [Leder-info]
08.02.12 | Minister dropper forringelse af lediges uddannelse [FTF nyhed]
03.02.12 | Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde [FTF nyhed]
18.11.10 | Nye satser for kørselsgodtgørelse [Notat]
09.02.12 | Usagligt at afskedige en medarbejder på grund af samarbejdsvanskeligheder [Notat]
03.02.12 | 50-procentreglen og OK12 [Notat]