
Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
Rapporten fra det Det økonomiske råd (DØR) viser, at regeringens spareplan ikke fjerner behovet for reformer på længere sigt. Også derfor bør regeringen få en seriøs dialog med fagbevægel-sen om arbejdsmarkedsreformer. Vi vil gerne være med til at finde pengene, hvis regeringen vil sikre velfærden og uddanne de arbejdsløse bedre, lyder det fra FTF.
Den nye status fra Det Økonomiske Råd viser, at Danmarks økonomiske udfordringer langt fra er slut, selv om regeringen får gennemført sin økonomiske spareplan på 24 mia. På kort sigt dækker det behovet, men på længere sigt er der brug for endnu flere løsninger, siger DØR.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der sidder i DØR, siger:
”Regeringen skal komme ud af sin gummicelle og finde ansvarlige løsninger sammen med arbejdsmarkedets parter. Indkald til seriøse forhandlinger, så kommer vi. Vi andre er lige så bekymrede for økonomien - og vi vil gerne være med til at finde pengene. Det bliver afgørende for Danmark, at vi også i fremtiden finder fælles løsninger på fælles problemer”.
Det Økonomiske Råd anbefaler i deres rapport, at skattestoppets ”nominalprincip”, der har holdt bl.a. boligskatterne kunstigt nede, bliver fjernet, så skatterne følger med priserne op:
”Vi vil hellere have, at boligskatterne stiger med huspriserne – sådan som DØR foreslår - end at man straffer de svageste i samfundet, som man er i gang med. Skatten på private huse skal ikke holdes kunstigt nede, mens vores fælles hus – velfærdssamfundet - betaler regnin-gen med nulvækst og besparelser på efteruddannelse og dagpenge”, siger Bente Sorgenfrey.
”Jeg er dybt bekymret over, at regeringen indfører store forringelser på arbejdsmarkedet uden at inddrage arbejdsmarkedets parter. Det danske arbejdsmarked er stærkt, fordi alle parter hidtil har taget ansvar for langsigtede, brede løsninger. Jeg er enig med de virksomheder med NOVO i spidsen, der efterlyser langsigtede reformer med bred opbakning”, siger Bente Sorgenfrey.

Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
06.02.12 | Få mere ud af MUS-samtalen med U-teori [Leder-info]
08.02.12 | Minister dropper forringelse af lediges uddannelse [FTF nyhed]
03.02.12 | Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde [FTF nyhed]
09.02.12 | Usagligt at afskedige en medarbejder på grund af samarbejdsvanskeligheder [Notat]
18.11.10 | Nye satser for kørselsgodtgørelse [Notat]
03.02.12 | 50-procentreglen og OK12 [Notat]