
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
FTF, LO og AC opfordrer i et åbent brev sundhedsministeren og finansministeren til at få udarbejdet en sundhedsplan, så det offentlige sundhedsvæsen kan forblive i verdensklasse. Hovedorganisationerne efterlyser flere penge til bl.a. at opfylde ventelistegarantierne, forny it- og hospitalsudstyr og til uddannelse af personalet.
I et fællesbrev til finansminister Claus Hjort Frederiksen og sundhedsminister Jakob Axel Niel-sen opfordrer FTF, LO og AC regeringen til at få lagt en langsigtet plan for det danske sund-hedsvæsen. Det sker efter, at flere offentlige hospitaler i sidste uge måtte fyre medarbejdere pga. underskud – blandt andet fordi hospitalerne har brugt flere penge, end de havde, for at leve op til den behandlingsgaranti, som regeringen har indført.
"Den førte sundhedspolitik kræver øget finansiering og prioritering. Derfor skal der være en
flerårig plan for sundhedsområdet, der muliggør en ordentlig arbejdstilrettelæggelse og klar-hed for både borgere og ansatte om, hvad de kan forvente”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. ”Det er grotesk, at hospitalerne tvinges til at fyre folk, når vi har brug for hænderne. Og det er helt unødvendigt. Hvis regeringen gav regionerne en flerårig ramme at styre efter, havde man undgået de mange fyringer. Og man havde sikret en hurtigere og bedre behandling til de mange danskere på venteliste”, siger LO’s formand Harald Børsting.
"Sundhedsvæsenet står over for en dobbelt udfordring - både en voldsom strukturomlægning bl.a. gennem en helt ny sygehusstruktur, og en finansieringsklemme dokumenteret af vis-mændene i deres seneste rapport. I denne situation er det nødvendigt at se sektorens pro-blem som en helhed”, siger formanden for AC, Erik Jylling.
De tre hovedorganisationer efterlyser en sundhedsplan, hvor borgernes rettigheder til let og lige adgang til det offentlige sundhedsvæsen beskrives og sikres. Et andet vigtigt element i en sundhedsplan er at få skabt et afregningssystem, som er mindre rigidt end i dag, og som gi-ver bedre mulighed for sundhedsfaglige prioritering af ressourcer og arbejdskraft. Desuden skal der investeres i både medarbejdernes kompetencer, behandlingsudstyr og it.
25.01.12 | Forsker og topleder: Medbestemmelse betaler sig [FTF analyse]
31.01.12 | Danske lønninger skal kun forhandles i Danmark [FTF nyhed]
18.11.10 | Nye satser for kørselsgodtgørelse [Notat]
31.01.12 | Faglige organisationer skal tættere på medlemmerne [Leder-info]
26.01.12 | Retten til uddannelse er en succes blandt ledere [FTF nyhed]
25.01.12 | EU: Danmark må acceptere lærere uden fuld uddannelse [FTF nyhed]