DI-besparelser på 15 mia. kr. er funny money

Ny DI-rapport i dag om konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor postulerer mulige besparelser på 15 mia. kr., men regnestykkerne bygger på meget usikre antagelser, vurderer FTF.

DI’s nye rapport i dag om offentlig-privat samarbejde fremhæver, at det offentlige kan spare 15 mia. kr., hvis alle myndigheder konkurrenceudsatte deres opgaver lige så meget som dem, der konkurrenceudsætter mest i dag.

For at regnestykket skal holde skal kommuner, regioner og staten tilsammen næsten fordoble deres konkurrenceudsættelse, og især på velfærdsområderne skal konkurrencen øges markant. DI’s beregninger forudsætter endvidere, at der kan spares ca. 20 pct. i gennemsnit på hvert eneste udbud. Der er imidlertid mange gode grunde til at mene, at det er helt urealistisk, vurderer FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, og i princippet ikke har noget imod konkurrenceudsættelse.

”DI-besparelserne er funny money, som det er helt urealistisk at få i hånden. Kommunerne kan ikke uden videre fordoble konkurrencen. En KL-undersøgelse har bl.a. lige vist, at mange kommuner ganske enkelt mangler private leverandører. Samtidig bygger hele DI’s regnestykke på kun 17 udbudseksempler fra især tekniske områder, og det er naivt at tro, at de besparelser kan overføres til de langt mere komplicerede velfærdsområder. DI’s regnestykke tager heller ikke højde for det kolossale papirarbejde og bureaukrati, der følger af at lave udbud. Udbud tager meget tid for medarbejderne, og tid er som bekendt penge”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

”Jeg ærgrer mig over, at løse antagelser og magiske tal gang på gang dominerer debatten, for offentlig-privat samarbejde er faktisk en meget vigtig brik i udviklingen af velfærden. Men vi skal fokusere meget mere på, hvordan de to sektorer kan udvikle nye innovative løsninger sammen fx inden for velfærdsteknologi. Med de traditionelle udbud og udliciteringer, som DI koncentrerer sig om, mangler vi stadig systematisk viden om de reelle konsekvenser for økonomi, kvalitet, medarbejdere, ledere og brugere”, slutter Bente Sorgenfrey.