Der mangler langsigtede initiativer mod krisen

[ Pressemeddelelser ]

Det er godt, at regeringen kommer med ekstra hjælp til erhvervslivet på 60 mia. kr., men der mangler løsninger, der kan modvirke krisen på længere sigt. Konkret foreslår FTF, at anlægsloftet fjernes, at offentlige investeringer fremrykkes, at der investeres mere i uddannelse, og at der gøres en større indsats for at flytte ledige til de områder, der aktuelt mangler arbejdskraft

| 20.02.09 15:10

Regeringen har netop offentliggjort sin ekstra hjælp til erhvervslivet, der indebærer, at indbe-talinger af moms og skat udskydes, så det samlet løfter likviditeten i virksomhederne med 60 mia. kr.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger:
”Det er på høje tid, at regeringen gør noget mere for at bremse stigningen i ledigheden og modvirke endnu flere konkurser. Der mangler imidlertid svar på, hvad der på længere sigt skal bringe Danmark ud af krisen. Og alle må vel indse, at det er en langvarig krise, vi står i.
FTF mener, at der er brug at udvide indsatsen på fire punkter:
For det første må vi få fjernet det anlægsloft i kommunerne, der stadig holder helt nødvendi-ge investeringer kunstigt nede.
For det andet bør vi fremrykke de allerede planlagte offentlige investeringer, så man ikke behøver fyre endnu flere – før man ansætter dem igen.
For det tredje bør Danmark øge sine investeringer i uddannelse for at sikre dansk økonomi en bedre konkurrenceevne på længere sigt.
For det fjerde og sidste bør man gøre en langt mere ihærdig indsats for at uddanne ledige fra de kriseramte fag og over til de fag, der stadig mangler masser af arbejdskraft”.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Lisbeth Baastrup

Lisbeth Baastrup

Konsulent

Telefon: 3336 8849

Mobil: 2020 8849