
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811
Det er positivt, at Socialdemokraterne og Radikale igen er med ved forhandlingsbordet, når Globaliseringspengene skal fordeles. Det er vigtigt, at der kommer langtidsholdbare løsninger for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes økonomi, så kvaliteten i uddannelserne forbedres og frafaldet mindskes, mener FTF.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey er meget tilfreds med, at Socialdemokraterne og Radikale Venstre igen er med i forhandlingerne om at få fordelt Globaliseringspuljen til uddannelse, innovation og forskning.
”Det er positivt og helt nødvendigt, at der nu er et bredt flertal, der har sat sig til forhandlingsbordet for at fordele pengene fra Globaliseringspuljen. Vi har brug for brede og langtidsholdbare aftaler, som kan være med til at sikre bla. erhvervsakademierne og professionshøjskolernes økonomi i de kommende år. Ellers kan det få fatale konsekvenser for velfærden i de nærmeste år”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Beregninger fra FTF viser, at der allerede i 2015 vil mangle 20.000 kvalificerede medarbejdere alene inden for de fire største professionsuddannelser, som er lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne.
”Hver fjerde af de studerende på professionshøjskolerne dropper ud af deres studie og opnår aldrig de kvalifikationer, som der bliver så hårdt brug for i den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt, at politikerne giver et ordentligt løft til uddannelsernes økonomi, så kvaliteten forbedres og uddannelsesstederne får reel mulighed for at både tiltrække flere studerende og mindske frafaldet”, siger Bente Sorgenfrey.
Professionshøjskolerne har sammen med FTF, KL og Danske Regioner udarbejdet en national strategi for, hvordan flere gennemfører velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne. Her er en række konkrete forslag til fx både at øge optaget og mindske frafaldet blandt de studerende.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811
06.02.12 | Få mere ud af MUS-samtalen med U-teori [Leder-info]
08.02.12 | Minister dropper forringelse af lediges uddannelse [FTF nyhed]
03.02.12 | Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde [FTF nyhed]
09.02.12 | Usagligt at afskedige en medarbejder på grund af samarbejdsvanskeligheder [Notat]
03.02.12 | 50-procentreglen og OK12 [Notat]
18.11.10 | Nye satser for kørselsgodtgørelse [Notat]