
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Klaus Matthiesen
Overenskomstchef
Telefon: 3336 8826
Mobil: 4044 8826
Sent i går aftes brød forhandlingerne om en ny overenskomst for en stor del af de ansatte på CSC sammen. Forhandlingerne har stået på siden 2009 og har medført, at 120 ansatte har været lockoutet fra arbejdet på virksomheden siden 9. februar 2011. Ansatte har i samme periode været i strejke.
Forhandlingerne mellem CSC og PROSA er i denne uge foregået i Forligsinstitutionen med hjælp fra forligsmanden, men i aftes brød de sammen. FTF's formand Bente Sorgenfrey har deltaget i forhandlingene i Forligsinstitutionen:
"Det er dybt ulykkeligt, at det i går aftes ikke lykkedes at opnå en aftale. Jeg mener, at de ansatte har strakt sig meget langt. De var villige til at forringe deres vilkår med næste 20 procent. Desuden tilbød de CSC et nyt lønsystem, der ville give ledelsen mulighed for mere fleksibilitet og individuel løn. Det var åbenbart ikke nok for ledelsen, og vi styrer mod en samfunds-lammende konflikt. Det er meget, meget ulykkeligt", siger hun.
Bente Sorgenfrey tilføjer:
"Virksomheden sælger ydelser til den danske stat, Skat, politi med flere og har vist en helt uacceptabel adfærd overfor de ansatte. Vreden er stor i fagbevægelsen, og politikerne på Christiansborg bør reagere på, at en af deres leverandører opfører sig i strid med den danske aftalemodel, hvis fundament er dialog og samarbejde".

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Klaus Matthiesen
Overenskomstchef
Telefon: 3336 8826
Mobil: 4044 8826