
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Erik Schmidt
Konsulent
Telefon: 3336 8814
Mobil: 2040 8814
Der skal endnu en gang spares millioner på landets uddannelser, og det er helt galt, mener FTF's formand Bente Sorgenfrey. Regeringen sparer nemlig det helt forkerte sted, hvis der skal skabes vækst fremover.
Det giver ingen mening og er samtidig et skridt i den helt forkerte retning, at regeringen nu igen vil svinge sparekniven over de videregående uddannelser. FTF’s formand Bente Sorgenfrey er rystet over, at der nu endnu en gang skal findes penge på områder, der er med til at skabe vækst og gøre Danmark klar til fremtidens udfordringer.
Jeg kan slet ikke forstå, at vi nu må forberede os på endnu en omgang millionbesparelser på blandt andet de videregående uddannelser. Alle er jo enige om, at det er her, vi skal satse for at klare os fremover. Vi ved, at uddannelse kan betale sig, så skal vi jo ikke udsulte området.
Bente Sorgenfrey, Formand FTF.
Staten skal fra 2011 spare yderligere 2 milliarder kroner, skriver Politiken onsdag. Og det er ekstra besparelser ud over de 24 milliarder kroner, regeringen sammen med Dansk Folkeparti vedtog i Genopretningspakken tidligere på året.
Begrundelsen for den nye sparerunde er, at der blandt andet er kommet 6000 flere på de videregående uddannelser end sidste år. Den forklaring er ifølge Bente Sorgenfrey nærmest grotesk.
”Der har jo ved tidligere forhandlinger netop været afsat penge til, at flere skulle tage en uddannelse. Så virker det ærlig talt bizart og som en meget klodset hovsaløsning, at der nu skal spares ekstra, fordi flere søger ind på en videregående uddannelse. De ekstra på uddannelserne bidrager i virkeligheden til at opfylde regeringens egne målsætninger om, at 50 procent af de unge skal have en videregående uddannelse,” siger hun.
Genopretningspakken skar allerede i foråret dybt på hele undervisningsministeriets område. I forbindelse med regeringens ekstraordinære besparelser fra juni måned, skulle der findes ekstra 400 millioner kroner. Bente Sorgenfrey peger på, at uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier dermed allerede har holdt hårdt for ved de sidste sparerunder. Og det er bare i 2010, men nu skal der altså hovsaagtigt findes endnu flere penge.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Erik Schmidt
Konsulent
Telefon: 3336 8814
Mobil: 2040 8814