FTF: Fakta om efterløn: FTF

FTF: Fakta om efterløn

FTF har samlet en række faktuelle oplysninger om FTF’ere på efterløn og efterlønnere i Danmark generelt, efterlønneres helbredstilstand og nedslidende arbejde.

FTF: Hvor mange efterlønnere er der egentlig? Hvor syge er de? Hvorfor gik de på efterløn? Hvordan bruges efterløn i vores nabolande? Hvor mange af de yngre har tænkt sig at bruge efterlønnen?

FTF har samlet en række konkrete fakta efterløn, og nederst på denne side kan du læse FTF nyheder om efterløn:

Antal efterlønnere
• Der er ca. 124.000 efterlønnere i 2010. Heraf kommer ca. 18.000 fra FTF-området. Det svarer til 15 pct. af alle efterlønnere. Kilde: FTF på baggrund Danmarks Statistik.

• Færre anvender efterlønsordningen – også blandt FTF’erne. I 2006 var 56 pct. af over 60-årige a-kassemedlemmer på efterløn. Den andel er faldet til 49 pct. i 2010. Kilde: FTF på baggrund af Danmarks Statistik.

• Vi går senere på efterløn. Inden for 5 år er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder øget med næsten 5 måneder til 61½ år. Over halvdelen af efterlønnerne er 62 år eller derover, når de går på efterløn. Stigningen i tilbagetrækningsalder er sket frivilligt – altså uden op-strammende lovændringer. Kilde: FTF på baggrund af DREAM-registeret.

• Færre vil benytte efterlønnen fremover. De yngre indbetaler i langt mindre omfang til efterlønsordningen end de ældre. Fx blandt de 40-44 årige indbetaler omkring 50 pct. ef-terlønsbidrag. Blandt de 55-59 årige er andelen 87 pct. A-kasserne samvirke har beregnet, at der højst vil være 78.000 på efterløn, når de nuværende 40-44-årige når efterlønsalde-ren. Kilde: Pensionsstyrelsen og AK-samvirke.

Efterlønnernes helbredstilstand
• Efterlønnere er 70 pct. mere syge inden de går på efterløn end personer over 60 år, der ikke går på efterløn. Efterlønnere har i gennemsnit modtaget sygedagpenge i 4,9 pct. af tiden, mens det for øvrige drejer sig om 2,9 pct. af tiden.
Kilde: LO

• Efterlønnere lever i gennemsnit to år kortere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet. Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

• En undersøgelse fra Lærernes a-kasse i 2010 viser, at næsten 80 pct. af de ad-spurgte svarer, at helbredet var en medvirkende årsag til at de gik på efterløn
Psykiske belastninger er lige så nedslidende som fysiske belastninger

• Halvdelen af førtidspensioner i 2009 tilkendes på baggrund af en psykisk lidelse. Kilde: Ankestyrelsen

• Statens Institut for Folkesundhed har opgjort, at der hvert år er 1.400 stressrelaterede dødsfald og at ca. 35.000 danskere hver dag er sygemeldt pga. stress. 44 døde af ar-bejdsulykker i 2009.

• Ca. 20 pct. af de arbejdsskader, der anmeldes er psykiske sygdomme. I løbet af de sidste 5 år er antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader steget med 50 pct. Kilde: Arbejdstilsy-net.

• Ca. en tredjedel af det samlede sygefravær i Danmark primært skyldes forhold i det psy-kiske arbejdsmiljø. Kilde: NFA

FTF’ernes arbejde er også nedslidende
• Hver tredje FTF’ere oplever, at de er stressede. Kilde: FTF

• I forebyggelsesfonden er lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger udpeget til at være nedslidningstruet pga. psykiske belastninger. Det er Danmarks Nationale forsk-ningsinstitut, der har udvalgt faggrupperne.

• Psykiske arbejdsskader anmeldes hyppigst inden for brancherne; politi, fængsler, under-visning, dag- og døgninstitutioner og kontor. Kilde: Arbejdstilsynet

• 10 pct. af FTF’ere mellem 50-60 år har en så lav arbejdsevne, at de på førtidspension, fleksjob og revalidering. Kilde: FTF på baggrund af Danmarks Statistik.

• 15 pct. af nye førtidspensionister i 2009 mellem 50-59 år med en psykisk lidelse har en mellemlang videregående uddannelse. Derved er de mellem-uddannede repræsenteret i førtidspensionsordningen svarende til deres andel af befolkning. Kilde: FTF

Arbejdsmiljø spiller en rolle
• Undersøgelser viser, at gode fysiske og psykiske arbejdsforhold bidrager til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Interessante arbejdsopgaver, indflydelse på arbejdet, udvik-lingsmuligheder, mindre arbejdspres og anerkendelse er forhold som er vigtige for senio-rer. Kilde: Erfaringsopsamling af Per H. Jensen m.fl. 2006

• Blandt beskæftigede seniorer er tilfredsheden med arbejdet større end blandt efterløns-modtagere. 92 pct. af de beskæftigede seniorer var tilfredse med arbejdet, mens det kun var 82 pct. af efterlønnerne, når de vurderede tilfredsheden i deres tidligere job. Kilde: Tilbagetrækningsundersøgelse 1999.

• Attraktive arbejdspladser udskyder tilbagetrækningstidspunktet. Blandt over 50 årige FTF’ere, der ønsker at trække sig tilbage som 60 årig, er 45 pct. ansat på en attraktiv ar-bejdsplads. Blandt dem som ønsker at trække sige tilbage som 65 årig, er 62 pct. ansat på en attraktiv arbejdsplads. Kilde: FTF-undersøgelse, 2007.

• Undersøgelse fra NFA viser, at en direkte sammenhæng mellem et dårligt arbejdsmiljø og risikoen for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser blandt andet, at de 25 procent arbejdstagere, der har de dårligste udviklingsmuligheder i jobbet, også har en næsten 40 procent større sandsynlighed for at gå på efterløn end andre.

• Forskning viser, at faktorer der øger fastholdelsen af seniorer er; fællesskab med kolleger anerkendelse, lederens ønske om at man fortsætter med at arbejde, udvikling og enga-gement i arbejdet. Kilde: Midtsundstad 2002, AMI 2006.

Seneste nyheder og analyser om efterløn

FTF Analyse: Efterlønsmassakre uden social profil

Aftale afskaffer reelt efterlønnen

FTF Analyse: Krav om 40 år i job vil afskaffe efterlønnen for flere faggrupper

Regeringens udspil om efterløn holder ikke

Arbejdsgivere modarbejder fleksibel efterløn

Seniorførtidspension kan ikke erstatte efterløn

FTF: Efterløn kan kun ændres i større reform

FTF afviser regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform

BentesBlog: Efterløn kan kun ændres i større reform

Bente Sorgenfrey forklarer FTF's holding til efterløn i P1

Arbejdsgivere modarbejder fleksibel efterløn