Forsvaret politianmeldes for ikke at lade ansatte hvile ud

Strid om hviletid får Centralforeningen af Stampersonel til at melde forsvaret til politiet for at lade medarbejdere arbejde op til 24 timer. FTF bakker op og kritiserer, at spareøvelser i forsvaret går ud over medarbejdernes helbred.

Medarbejderne har forsøgt på den pæne måde. Der har været dialog, møder og flere møder, men forsvaret har ikke været til at hugge eller stikke i. Arbejdet for flyvevåbnets mekanikere, der på militærjargon hedder klarmeldere, er stadig så elendigt planlagt med døgnvagter, at deres fagforening Centralforeningen af Stampersonel (CS) nu har fået nok.

"Vi ser ingen anden udvej, så nu melder vi forsvaret til politiet. Forsvaret overholder ikke reglerne om hviletid, selv om det sagtens kan lade sig gøre," fortæller Jesper K. Hansen, formand for CS.

Striden mellem fagforbundet og forsvaret handler om reglerne for hviletid. De er skrevet ind i loven om arbejdsmiljø, og her står der blandt andet, at alle medarbejdere i løbet af et døgn har ret til 11 timers hvile.

Der er dog også undtagelser, så blandt andre brandmænd, politi eller beredskab ikke går hjem, før ilden er slukket eller vandet efter et skybrud er pumpet væk. Der er også undtagelser for medarbejdere i forsvaret. De skal kunne deltage i militære operationer, øvelser og træning uden at få Arbejdstilsynet på nakken for at bryde reglerne om hviletid.

Problemet er ifølge Jesper K. Hansen, at forsvaret i flere år har udnyttet undtagelserne for klarmeldere i flyvevåbnet.

Klar aftale om undtagelser for loven
Aftalen om hvornår forsvaret ikke skal følge arbejdsmiljøloven er skrevet af Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Aftalen betyder, at forsvarets medarbejdere nogle gange ikke skal følge reglerne om hvile. Det er blandt andet, når de ansatte indgår i, hvad der kaldes egentlig militær tjeneste. Der står dog også i aftalen, at reglerne om daglig hvile så vidt muligt skal følges.

På Flyvestation Skrydstrup holder forsvarets F-16 fly til, og nogle af dem er hele tiden klar til at gå på vingerne. Klarmelderne eller flymekanikerne fra CS er på skift en del af det konstante beredskab. Det arbejde kalder forsvaret egentlig militær tjeneste, så mekanikere ofte må arbejde i vagter på op til 24 timer.

Ifølge Jesper K. Hansen kan arbejdet som klarmelder sagtens planlægges, sÃ¥ medarbejderne fÃ¥r den hvile, de har ret til ifølge loven. 

"Forsvaret kalder konsekvent klarmeldernes arbejde for egentlig militær tjeneste og planlægger derfor vagter af 24 timers varighed. Vi kan ikke se anden årsag, end at forsvaret gør det for at spare penge," siger Jesper K. Hansen.

Gammel aftale om prisen
CS og forsvaret har for længe siden lavet en aftale om, hvad det skal koste arbejdsgiveren, når medarbejderne deltager i egentlig militær tjeneste. For det arbejde får medarbejderen en dagsløn og en ekstra fridag, der dog kan udbetales.

På Flyvestation Skrydstrup har ledelsen i årevis brugt begrebet egentlig militær tjeneste om det beredskab, der er klar 365 dage om året. Det er misbrug af ordningen og et brud på arbejdsmiljøloven, mener CS. En arbejdsdag omregnes nemlig til 7,4 timer, men ved at kalde en døgnvagt egentlig militær tjeneste slipper forsvaret med at betale for 14,8 timers arbejde.

"Vi mener, at forsvaret bruger en bestemt formulering som blankocheck til at gøre, som det passer dem. Forsvaret misbruger bevidst en aftale til systematisk ikke at overholde hviletidsbestemmelserne," siger Jesper K. Hansen.

Flere påbud om at holde reglerne
CS står ikke alene med påstanden om, at forsvaret godt kan planlægge beredskabet, så medarbejderne får hvile. Arbejdstilsynet har flere gange slået fast, at hviletidsbestemmelserne skal overholdes - også selv om det handler om beredskabet på Flyvestation Skrydstrup. Tilsynet har givet forsvaret en stribe af påbud om at overholde reglerne. I påbuddene står der, at arbejdet kan planlægges, så medarbejderne får den nødvendige hvile.

Forsvaret har svaret igen med at anke afgørelserne, og sagen er nu endt ved landets domstole. Byretten sendte sagen direkte til landsretten - blandt andet af hensyn til den flyvske vending om egentlig militær tjeneste.

Østre Landsret afsagde tidligere på året en dom til fordel for forsvaret, men CS og Jesper K. Hansen anker nu til Højesteret. Landsretten har nemlig ikke forholdt sig klart til, hvorfor identisk arbejde sagtens kan udføres andre steder i forsvaret uden at tvinge folk på 24 timers vagter.

"Derfor anker vi nu til Højesteret, og samtidig melder vi dem til politiet. Forsvaret skal som alle andre følge reglerne, når de kan - ikke bare når det passer med økonomien. Vi vil have klarhed og lige regler for alle," siger han og tilføjer, at sagen også får et politisk efterspil.

"Uanset udfaldet af dommen ved Højesteret må vi kigge på aftalen mellem de to ministerier", siger Jesper K. Hansen.

FTF advarer mod kassetænkning
Han bliver bakket af sin hovedorganisation FTF, der i alt repræsenterer 450.000 privat og offentligt ansatte.

"Medarbejdernes helbred skal ikke bøde for, at forsvaret mangler penge. Loven skal også overholdes på Flyvestation Skrydstrup, når den kan overholdes andre steder. Ellers skal den laves om," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Hun håber derfor, at Højesteret vil sende et klart signal om, at arbejdsmiljøreglerne kun kan omgås i helt særlige tilfælde. Og at de helt særlige tilfælde ikke kan vare 365 dage om året.

Foto: Rasmus Bagge