
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Ledigheden blandt unge lærere, sygeplejersker, konstruktører og pædagoger eksploderer. Men i finanslovsforslaget er der ingen penge til at hjælpe de nyuddannede med videregående uddannelser i job, påpeger FTF, der også efterspørger penge til efteruddannelse.
Unge pædagoger, konstruktører, undervisere og mange andre faggrupper, som er uddannet til at løse velfærdssamfundets kerneydelser, bliver lige nu uddannet til ledighed. Ledigheden blandt unge mellem 25 og 29 år har siden slutningen af 2009 ligget på over 9 procent, og i sær blandt mange af hovedorganisationen FTF's faggrupper, er der mange unge ledige. For netop de unge er der desværre ingen hjælp at hente i det finanslovsforslag, som regeringen netop har fremlagt.
FTF synes, det er glædeligt, at der er afsat midler til en forstærket indsats mod unge ufaglærtes ledighed. Men der er samtidig hårdt brug for en indsats for at få unge ledige med korte og mellemlange videregående uddannelser til at blive i de fag, de er uddannet til, og udvikle deres kompetencer.
FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte med korte og mellemlange videregående uddannelser.
"Det er afgørende, at de unge ikke flygter fra de fag, de er uddannet til, fordi der lige nu er ledighed. Jobrotation kan få dem ind på arbejdsmarkedet, samtidig med at ældre kolleger får et kompetenceløft. Så det er klart en indsats, vi bør investere mere i. Det ærgrer mig, at finanslovsforslaget ikke sætter penge af til det", siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
FTF analyse: Ungeledigheden stiger fortsat
Nyuddannede lediges muligheder forringes
Den forrige regering har lagt op til at forringe muligheden for at nyuddannede ledige kan bruge ledighedsperioden til at efteruddanne sig. Fra 1. januar 2012 er det nemlig ikke muligt at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), når man er på fagspecifikke kurser, som er den eneste form for efteruddannelse, nyuddannede kan blive optaget på.
"Besparelsen på SVU er med til at skubbe de unge ledige ud af deres fag. Samfundet har investeret i at give dem en uddannelse. Snart får vi brug for dem, og derfor er det vigtigt, at vi giver dem mulighed for at bruge og udvikle deres faglige kompetencer. Jeg håber, at det vil være muligt i forhandlingerne om den nye finanslov at sikre, at man også i de kommende år kan få SVU til at uddanne sig", siger Bente Sorgenfrey.
FTF nyhed: Hver tiende ung fortsat ledig
FTF nyhed: Finanslov godt nyt for psykisk arbejdsmiljø
FTF nyhed: Mange arbejdsmarkedspensioner stadig skattefrie
FTF nyhed: Væk med betaling for dyre kurser
FTF nyhed: Regeringens kickstart giver både job og bedre miljø