EU vil bestemme lønnen

En række forslag lægger op til, at EU kan bestemme, hvordan medlemslandene styrer deres arbejdsmarked og nationale økonomi. Forslagene truer den danske model, mener FTF.

Kommissionen i EU er kommet med en ny ”pakke” med seks forslag til et økonomisk samarbejde mellem EU-landene. Hvis forslagene vedtages til sommer, betyder det, at EU vil skærpe kravene til, hvordan medlemslandene skal styre deres nationale budgetter fremover. Krav der blandt andet kan føre til anbefalinger om lønregulering af arbejdsmarkedet samt ændringer i tilbagetrækningsalderen og velfærdsydelser.

Den nye pakke af forslag er andet trin i en tretrinsraket. Det tredje trin er en ny pagt, som medlemsgiganterne Tyskland og Frankrig er ved at udforme i fællesskab. Ingen ved endnu, hvad pagten specifikt indeholder, men rygterne går på, at pagten vil give EU beføjelser til direkte at bestemme medlemslandendes økonomi, frem for bare at komme med anbefalinger til, hvordan de nationale budgetter skal reguleres.

Både Kommissionens pakke med forslag og det forventede indhold i den nye pagt er en uhørt indblanding og direkte udfordring for den danske aftalemodel, mener FTF:

”Det er et helt uacceptabelt og respektløst indgreb på den danske aftalemodel, hvis Kommissionen og Rådet får mulighed for at blande sig i et så vitalt nationalt anliggende”, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF.

Den danske model trues
De seks forslag i pakken kaldes i fagsprog ”Economic Governance” og er andet trin ud af tre trin mod en fuld harmonisering af den økonomiske politik i EU. Harmoniseringsplanerne kan få markant indflydelse på den danske model.

Hvis ændringerne gennemføres, giver det EU beføjelser til at pille ved områder, der ikke er lovregulerede i Danmark. Et af de områder er lønnen, som bliver aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Et krav fra EU om at ændre lønnen som en del af en genopretningspakke vil dermed undergrave den danske model.

En anbefaling fra EU er med andre ord et vink med en vognstang om, hvor et medlemsland skal sætte ind for at rette op på de røde tal ifølge det europæiske samarbejde. Det kan Danmark ikke sidde overhørigt, hvis først pakken er vedtaget.

Vrede i fagbevægelsen
Den samlede fagbevægelse i EU, også kendt som den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), ser en lang række problemer i forslagene. For første gang nogensinde afviser EFS derfor blankt en traktatændring i EU.

Sammenslutningen kommer i stedet med en række ændringsforslag, som FTF bakker op om. Ændringerne indebærer, at der skal tages hensyn til nationalstaternes egen måde at styre lønforhandlinger og lønudvikling på.

Derudover vil FTF rette henvendelse til Statsministeren, Udenrigsministeren og Folketingets Europaudvalg.