EU-domstol accepterer aldersdiskrimination

En ny dom fra EU-domstolen har vist, at nationerne gerne må lovgive om, at medarbejdere skal fratræde ved en bestemt alder. Forskelsbehandlingsloven indeholder ellers et overordnet forbud mod aldersdiskrimination.

Den tyske delstat Hessen handlede ikke i strid med EU-reglerne om ligebehandling, da delstaten ændrede lovgivningen, så medarbejdere skal fratræde allerede som 65-årige.

Den danske forskelsbehandlingslov har siden 2004 med baggrund i direktivet indeholdt et overordnet forbud mod aldersdiskrimination. Afgørelsen understreger, at direktivet langt fra beskytter ældre medarbejdere så effektivt som andre persongrupper, mener hovedorganisationen FTF.

"Dommen viser, at der er langt større risiko for at blive forskelsbehandlet på alder end for eksempel på køn eller religion. Det er vigtigt at holde fast i muligheden for fleksibel tilbagetrækning, som aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Tilbagetrækningsalderen er ikke noget, nationerne skal lovgive om, og det er meget bekymrende at konstatere, at det er legalt", siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Nationer kan lovgive om tilbagetrækningsalder
I den konkrete sag har Justitsministeriet i den tyske delstat Hessel sendt to anklagere på pension, da de fyldte 65 år, selv om de begge ønskede at fortsætte med at arbejde. Forvaltningsdomstolen i Frankfurt stillede så spørgsmål om sagen til EU-domstolen, som nu har svaret, at Hessen ikke handlede i strid med artikel 6 i direktiv 2000/78, som handler om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

EU-domstolen anerkender således, at den offentlige arbejdsgiver (den tyske anklagemyndighed) kan sætte en aldersgrænse for bestridelse af et arbejde, hvis formålet er, "at sikre en gunstig aldersstruktur med henblik på at fremme ansættelse og forfremmelse af yngre medarbejdere, optimere personaleforvaltningen og herigennem forbygge eventuelle tvister om, hvorvidt en arbejdstager har arbejdsevne efter opnåelse af en bestemt alder".

I det specifikke tilfælde, hvor arbejdstagerne bestrider en stilling, der kun er relativt få af, og hvor arbejdstagerne kan oppebære en pension svarende til 72 pct. af sidst udbetalt løn og samtidig fortsætte en erhvervsmæssig beskæftigelse, er deres individuelle interesser i at beholde deres arbejde ikke tungtvejende nok over for de samfundsmæssige.

Domstolen fremfører også, at budgetmæssige overvejelser ikke i sig selv kan udgøre et legitimt formål efter artikel 6.

Mere om afgørelsen på fagligt.eu