Der skal ryddes op i regler, dokumentation og kontrol. De offentligt ansatte FTF’ere bruger i gennemsnit en time dagligt på at dokumentere deres arbejde. Det svarer til ikke mindre end 60 mio. timer om året for alle offentligt ansatte FTF’ere eller 36.000 fuldtidsstillinger.

Det viser en undersøgelse, som FTF foretog blandt ca. 1.600 medlemmer i foråret 2009. Hvis blot en fjerdedel kan fjernes, vil det således frigøre 9.000 stillinger på områder, hvor der mangler arbejdskraft.

Selvfølgelig skal der være dokumentation af arbejdet i den offentlige sektor. Faktisk er doku-mentation vigtigt for at kunne udvikle kvaliteten og fagligheden, ligesom borgere og politikere også har nogle rettigheder og behov, som naturligvis også skal tilgodeses. Men omfanget af dokumentation og kontrol har nået et punkt, hvor det flytter alt for meget fokus væk fra ker-neopgaverne og medarbejdernes kontakt med borgerne.

En grundig afbureaukratisering er derfor meget vigtig – både af hensyn til kvalitet og arbejdsglæde, men også af hensyn til at få mere ud af den sparsomme arbejdskraft. Regeringen har – efter pres fra FTF tilbage ved trepartsaftalerne i 2007 - igangsat et afbureaukratiseringsprogram og lovet kommunerne lettelser. Men kommuner og regioner kan også gøre meget selv.

Ofte er det bureaukrati, som medarbejderne oplever i det daglige, nemlig et samlet resultat af statslige regler, kommuners og regionernes egne regler og måske endda også den enkelte institutions egne regler. Der derfor god grund til at presse kommuner og regioner ved valget til også at gribe i egen barm og grundigt gennemgå alle de regler, som de selv har lavet.

Konkurrenceudsættelse i blinde
En af de ting, som kan være med til at skabe øget dokumentation og kontrol internt i kommunen/regionen, er konkurrenceudsættelsen (udbud og udlicitering). Når kommunen/regionen fx skal sætte opgaver i udbud til private leverandører, skal opgaverne kunne dokumenteres meget præcist.

Især kommunerne har været presset til at øge konkurrenceudsættelsen, da de har aftalt en målsætning med regeringen, at de i 2010 skal konkurrenceudsætte 26,5 pct. af de opgaver, der faktisk konkurrenceudsættes.

Allerede nu er kommunerne tæt på at opfylde målet. Det skorter da heller ikke på optimistiske vurderinger af, hvor mange milliarder, der kan spares. Imidlertid er der ingen systematisk viden om, hvad de reelle konsekvenser ved øget konkurrence har for pris, kvalitet, medarbejdere osv. Det var konklusionen i en rapport, som professor Carsten Greve skrev for FTF i 2008. Han pegede desuden på, at de få undersøgelser, der foreligger, drejer sig om det tekniske område (fx vejvedligeholdelse og rengøring), hvor man så tit antager, at man kan spare tilsvarende ved at konkurrenceudsætte på de store velfærdsområder.

Sådanne urealistiske og forsimplede antagelser har i lang tid været med til at forplumre debatten for konkurrenceudsættelse. I stedet bør man både nationalt og lokalt have en grundig diskussion af, hvor det er gavnligt at konkurrenceudsætte, og hvor det ikke er.

Bedre styring skal give bedre kvalitet
I det hele taget er der behov for en ny og bedre måde at styre den offentlige sektor på. Der er brug for, at medarbejderne vises større tillid og ansvar, så de bedre kan udfolde deres fag-lighed end i dag, hvor kontrol og dokumentation stjæler meget af tiden.

Lokalt bør der på institutionerne være mere frihed til at eksperimentere og afprøve nye løs-ninger. Der er nemlig brug for de gode ideer, hvis velfærden skal udvikles. Og det er ofte frontmedarbejderne, der har de gode ideer, men som blot ikke får mulighed for at realisere dem, fordi man ikke har en kultur, der understøtter det.

Spørgsmål til valgkampen
• Hvad gør kommunen/regionen selv for at afbureaukratisere og forenkle arbejdsgangene?

• Har man overblik over, hvor meget tid kommunens/regionens egne regler koster medarbejderne?

• Foretager man en grundig analyse af konkurrenceudsættelsens reelle konsekvenser, før man går i gang med udbud/udlicitering?

• Hvad gør man for at inddrage medarbejderne i innovationsarbejdet?