Regionale vækstfora som omdrejningspunkt for regional udvikling. De i alt seks regionale vækstfora er omdrejningspunkt for koordinering af den regionale er-hvervspolitik. De har nu eksisteret i ca. tre år og har alle udarbejdet såkaldte erhvervsudviklingsstrategier, hvor uddannelse og kompetenceudvikling står centralt.

Herudover arbejder vækstforaene typisk med innovation, iværksætteri, forskning og teknologi samt internationalisering. De igangsætter projekter til en samlet værdi af ca. 2 mia. kr. årligt.

Vækstforaene har 20 medlemmer og et antal observatører. De 20 medlemmer kommer fra regionsrådet (3), kommunerne (6), erhvervslivet (6), uddannelsesinstitutioner (3) og arbejdsmarkedets parter (2). Vækstforaene genudpeges i foråret 2010 ovenpå kommunalvalget. Trods manglende faste pladser er FTF alligevel på forskellig vis involveret og repræsenteret i de fleste af vækstforaene.

I Hovedstaden har FTF en fælles observatørplads med AC. Pladsen går på skift og varetages denne valgperiode ud af Finansforbundet. I Region Sjælland har FTF en observatørplads, der er udpeget gennem RBR. I Region Nord og Midt har FTF været involveret i forskellige dialogfora, følgegrupper og konkrete projekter i tilknytning til de respektive vækstfora.

Kommunernes væksthuse
Sideløbende med de regionale vækstforas arbejde driver kommunerne væksthuse i hver region. Væksthusene står for den direkte erhvervsservice, altså rådgivning og vejledning til virksomheder og iværksættere. Væksthusene blev også oprettet i forbindelse med kommunalreformen i 2007 – i første omgang på forsøgsbasis, men i juni blev det aftalt mellem regeringen og KL at videreføre væksthusene i årene frem.

Samarbejde på tværs i regionerne
De regionale vækstfora er sammensat ud fra et ønske om et bredt samarbejde om den regionale udvikling. Samtidig er det vigtigt, at der er sammenhæng og koordination mellem kom-munernes væksthuse, regionernes vækstfora og den nationale vækstpolitik. Hver region skal på den ene side finde og udvikle sine styrkepositioner, uden at det skal føre til uhensigtsmæssig konkurrence mellem regionerne. I vækstforaenes første leveår har kommunerne bl.a. kriti-seret dem, og måske har der været en tendens til lidt for meget ”sognerådspolitik”. Nogle kommuner lader til at foretrække, at deres egne væksthuse overtager flere opgaver fra de regionale vækstfora.

Arbejdstagersiden er kun repræsenteret med én plads i vækstforaene, så med en udvidet repræsentation af arbejdstagersiden vil vækstforaene dække arbejdsmarkedet bredere og få større opbakning regionalt. I alle vækstforaene på nær hovedstaden er professionshøjskolerne repræsenteret, så man bør være opmærksom på, at der er en indflydelsesmulighed ind i vækstforaene her også.

Spørgsmål til valgkampen
• Hvad gør vækstforaene for at sikre bred regional opbakning – også blandt de grupper, som ikke er repræsenteret med faste vækstforum-pladser?

• Hvad gør kommunerne for at sikre sammenhæng mellem væksthusenes arbejde og de strategier, som de regionale vækstfora har for regionen?

• Hvad gør regionerne for at undgå uheldig konkurrence mellem vækstforaene – fx ved at alle satser på stort set de samme ting?