Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne. Kommuner og regioner har væsentlige interesser i at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til de store velfærdsområder – derfor er de med i Den nationale strategi for velfærduddannelserne.

Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne blev offentliggjort i april 2009, og der var bred politisk opbakning til at gøre noget ved de problemstillinger, som strategien adresserer, og som fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for helt centrale velfærdsområder: for få søger uddannelserne, for mange falder fra undervejs i uddannelserne, og der er ikke tilstrækkelige ressourcer til at udvikle uddannelsernes kvalitet og videngrundlag.

Strategien er blevet til i et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, FTF og Rektorkollegiet for professionshøjskolerne. På centralt plan fortsætter samarbejdet om strategien; de fire parter mødes regelmæssigt for at følge op på indsatsområderne. Det gælder om at sætte konkrete forslag på dagsordenen i forskellige centrale sammenhænge. Parterne har også skrevet til professionshøjskolernes bestyrelser og rektorer og bedt dem om at være initiativtagere til en lokal opfølgning på strategien.

Samarbejdet om at føre strategien skal også fortsættes på regionalt og lokalt plan. Det er en god idé at samle op på, hvordan de enkelte parter lokalt bidrager til, at vi får løst problemerne med mangel på kvalificeret arbejdskraft til velfærdsområderne. For uden tilstrækkelig mange kvalificerede ansatte kan kommuner og regioner ikke løfte de opgaver, de har på blandt andet sundhedsområdet, i omsorgen for børn, unge og gamle og mennesker med handicap, i folkeskolen og i den sociale indsats.

Strategiens indhold
Strategien indeholder tre hovedområder; øget rekruttering til uddannelserne, bedre fasthol-delse i uddannelserne og styrket kvalitet i uddannelserne gennem udvikling af videngrundlaget for uddannelserne og professionerne. I bilag 1 kan man se en oversigt over de anbefalinger og konkrete indsatser, som det især er relevant at tage fat i lokalt.
Rekruttering af flere studerende på velfærdsuddannelserne

Selv om optagetallene i sommeren 2009 er positive i forhold til 2008, så er der stadig lang vej igen til en situation, hvor der uddannes tilstrækkelig mange til at imødegå den personaleman-gel, der allerede findes på nogle områder, og som bliver værre, efterhånden som store årgange når pensionsalderen og forlader arbejdsmarkedet i de kommende år.
Hvad gør kommunen/regionen selv for at understøtte, at flere unge og voksne går i gang med en uddannelse til et af velfærdsområderne?

• Kan man bidrage med opsøgende information om uddannelserne og de jobs, som de ud-danner til? 

• Kan man give mulighed for en slags erhvervspraktik før studievalg eller andet, som giver unge og voksne mulighed for at snuse til arbejde inden for området?

Adgang til uddannelse
Adgangen til uddannelse er betydningsfuld for, om unge og voksne søger ind på uddannelser, og også for om de gennemfører den uddannelse, de går i gang med. Adgangen til uddannelse drejer sig naturligvis om, hvor uddannelsesstederne er placeret. Men det er ikke det eneste vigtige parameter. Det betyder meget, hvordan transportmulighederne er til uddannelsesste-det. Det betyder også meget, hvilke praktikmuligheder der er for de studerende, og hvordan transportmulighederne til praktikken er. Endelig er adgangen til studiebolig også betydnings-fuld.
Hvad gør kommunen/regionen for at sikre den regionale adgang til og dækning med uddan-nelser?

• Hvordan er placeringen af uddannelsessteder i relation til tilgængelighed til uddannelse, transportmuligheder, praktikmuligheder og bo-muligheder for den enkelte studerende?

• Har kommunen etableret kollegieboliger, eller er der planer herom?

Praktik og teori - kvalitet og videnudvikling
Det kan fremme den studerendes interesse og engagement i uddannelsen, at der er en god sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del. Det er også betydningsfuldt for kvaliteten, at studerende gør sig praktiske erfaringer med udviklingsarbejde, fx i forbindelse med specialeskrivning.

Hvad gør kommunen/regionen for at understøtte kvalitet – også i praktikken?

• Vil man arbejde for at stille flere praktikpladser og uddannede praktikvejledere til rådig-hed?

• Vil man arbejde for at stille fagligt relevante studiejobs til rådighed?
• Vil man arbejde for at inddrage studerende i udviklingsprojekter, fx ved at bidrage til en projektbank for professionsbacheloropgaver?

• Vil man samarbejde om udbud af de relevante uddannelser på alle niveauer – også efter- og videreuddannelser?

National strategi og regionale vækstfora
I forsommeren 2009 er der indgået tillægsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora (se bilag 2). De regionale vækstfora har tre hovedopgaver:

• at udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi

• at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår

• at afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter.
Kommuner og region er repræsenteret i det regionale vækstforum, og indsatsområder i de enkelte tillægsaftaler kan kombineres med opfølgning på den nationale strategi for velfærds-uddannelserne. Et eksempel er en styrket vejledningsindsats og brobygning mellem ungdoms-uddannelser og videregående uddannelse.

Hvilke muligheder ser kommunen/regionen for at fremme de overordnede indsatsområder i den nationale strategi i samarbejde med det regionale vækstforum?

Spørgsmål til valgkampen
• Hvad gør kommunen/regionen selv for at understøtte, at flere unge og voksne går i gang med en uddannelse til et af velfærdsområderne?

• Hvad gør kommunen/regionen for at sikre den regionale adgang til og dækning med uddannelser?

• Hvad gør kommunen/regionen for at understøtte kvalitet – også i praktikken?

• Hvilke muligheder ser kommunen/regionen for at fremme de overordnede indsatsom-råder i den nationale strategi i samarbejde med det regionale vækstforum?