Der er snævre rammer for de kommunale budgetter. Den stramme styring af den kommunale økonomi fortsættes med den aftale om de kommunale budgetter for 2010, som regeringen og KL har indgået.

Aftalen lægger snævre begrænsninger for, hvad kommunerne samlet set kan bruge til at varetage deres opgaver i 2010. Der er ganske vist tale om, at en speciel pulje til særligt udsatte kommuner i 2010 forhøjes fra 200 mio. kr. til 500 mio. kr. Men til gengæld er der langt flere kommuner, der betragter sig selv som særligt udsat, og derfor søger om midler fra puljen. Der er således 78 ud af 98 kommuner, som søger fra puljen, hvilket er et tydeligt tegn på, at kommunernes økonomi er meget presset.

Indtægterne kan ikke øges væsentligt
Kommunerne kan heller ikke skaffe midler ved at sætte skatten op. Skattestoppet og den sanktionslovgivning, der er lavet overfor kommunale skattestigninger, betyder, at kommunerne kun kan beholde 25 pct. af det ekstra provenu, en skattestigning vil skaffe dem. Det er derfor en meget dyr løsning. Der er ganske vist også på dette område lavet en særlig pulje til kommuner, der ønsker at sætte skatten op, således at det samlede skatteprovenu kan stige 500 mio. kr. Men igen er der tale om, at antallet af ansøgere bliver i størrelsesordenen ¾ af alle kommuner, så det vil hjælpe den enkelte kommune minimalt.
Udgiftspres på grund af den demografiske udvikling

En stor del af presset på de kommunale budgetter stammer fra den demografiske udvikling med flere ældre og børn og unge. For bare at opretholde niveauet fra 2008 til 2009 skal kommunerne bruge over 400 mio. kr. mere.

Der skal spares
Konsekvenserne er, at kommuner og regioner kan imødese store problemer med budgetlæg-ningen, hvor besparelser på velfærdsområderne på grund af den stramme økonomi og den demografiske udvikling bliver nødvendige. Fx svarede 65 pct. af landets kommunaldirektører i en FTF-undersøgelse i maj 2009, at de måtte foretage ekstra besparelser i løbet af 2009 for at overholde de i forvejen stramme budgetter.

Blandt dem pegede hele 27 procent på personalereduktioner som et af sparetiltagene - svarende til hver sjette kommune samlet set. Og der er ikke udsigter til, at det bliver bedre for 2010-budgetterne. Traditionelt har valgår været præget af, at de kommunale politikere ikke ønskede at spare, men tværtimod øge servicen for at kunne markere sig med mærkesager. Men det bliver svært i denne valgrunde at få presset ind i en i forvejen stram økonomi.

Spørgsmål til valgkampen
• Hvilke områder skal der spares på,for at økonomien kan nå sammen, på kort sigt og lang sigt?

• Er der lagt op til strukturændringer på serviceområderne (fx en ny skole struktur) for på længere sigt at effektivisere?

• Hvordan har politikeren tænkt sig at inddrage de ansatte i strukturændringer og ef-fektiviseringer?