
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
Krisen sætter sine dybe spor overalt. Trods spæde tegn på, at bunden er nået, fortsætter ledigheden med at stige. Eksporten er stadig klemt, produktiviteten er lav i forhold til de lande, vi normalt sam-menligner os med, og for den offentlige sektor har regeringen nu også bebudet nulvækst. Hvordan skaber vi fundamentet for ny vækst i Danmark på denne dystre baggrund?
Af FTF's formand, Bente Sorgenfrey.
Bragt i Børsen, sde 2, 19. januar.
Det er der desværre ingen enkle svar på. Men det står tydeligt for de fleste, at Danmark skal klare sig på viden og ideer i vækstkapløbet. Det er de rammebetingelser, vi skal satse på at forbedre. Derfor er det også helt rigtig tænkt af regeringen at lave en ny innovationsstrategi, der kan samle og styrke innovationsindsatsen i Danmark. Men hvor i alverden bliver strategien dog af? Arbejdet har nu stået på i næsten to år og er blevet udskudt gang på gang. Det er netop i en krisetid som denne, at en forstærket indsats for innovation er hårdt tiltrængt for at kickstarte væksten igen – især fordi innovationskraften desværre har været for nedadgående i de senere år.
For FTF er det helt afgørende, at innovationsindsatsen får et markant løft. Målet bør være, at der på de danske arbejdspladser er en innovationskultur, hvor medarbejdere og brugere systematisk bidrager til udviklingen af nye produkter og processer.
Der er fx behov for dedikerede tilskud til medarbejderdrevne innovationsprojekter og der er behov for et samlet nationalt videncenter for innovation, der kan opsamle og udbrede de gode innovationsmetoder.
Der bør også skabes bedre rammevilkår for offentlig-privat innovationsarbejde (OPI). I dag udvikles fx ny velfærdsteknologi i et tæt samspil mellem sygehuse og private firmaer, og undervisere udvikler i samarbejde med producenter nyt undervisningsmateriale. Denne styrkeposition skal vi dyrke yderlige-re ved at skabe mere fleksible rammer for, at medarbejderne på offentlige institutioner og private virksomheder kan indgå i fælles udviklingsprojekter, som både kan have en velfærdsmæssig og kom-merciel værdi.
Der er altså nok at tage fat på, hvis vi skal løfte innovationskraften i Danmark. Så kom nu med den strategi, kære regering!
06.02.12 | FÃ¥ mere ud af MUS-samtalen med U-teori [Leder-info]
08.02.12 | Minister dropper forringelse af lediges uddannelse [FTF nyhed]
03.02.12 | Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde [FTF nyhed]
18.11.10 | Nye satser for kørselsgodtgørelse [Notat]
09.02.12 | Usagligt at afskedige en medarbejder på grund af samarbejdsvanskeligheder [Notat]
03.02.12 | 50-procentreglen og OK12 [Notat]